Uigenkaldeligt sidste skoledag på Præstelundskolen

Der var stor interesse for at skrive sin autograf/afskedshilsen, måske fordi det ikke normalt er tilladt at skrive og tegne på væggene. Her er det Julius, der har fattet pennen for at skrive sit navn.

Egentlig forlod de sidste elever Præstelundskolen fredag d. 25. juni, da sommerferien blev skudt i gang med afsyngningen af ”Ferie, ferie, ferie”, men en lille, sluttet skare af SFO-børn fik fredag æren af at være de uigenkaldeligt sidste børn, der kom til at gå på skolen, der blev indviet i 1956.

I alt en snes børn var tilmeldt feriepasningen i uge 31, og fredag formiddag var de en tur på Artium for at se de nye rammer, hvorefter de fik lov til at give en hånd med i flytteprocessen.

Da alt var pakket og klar til afgang, var der kage og pizzasnegle til alle – og så var det så småt tid til at ønske ”god weekend” og ”på gensyn på Artium på mandag”.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul