Ærmet indviet i festligt solskin

Det er et markant kunstværk der er rejst ved åen i Brande. Markant som tekstilfirmaet Brandtex var i mange år i Brande

Af Villy Guldbrand Jensen

I festligt solskin blev Brandes nye skulptur Ærmet indviet ved åen i Brande.

Kunstværket, der er skabt af kunstneren Jens Chr. Jensen fra Ikast og doneret af Anna og Aage Petersens fond – stifterne af Brandtex – indgår nu i det meget omfangsrige antal af kunstværker i Brande.

Det være sig gavlmalerier og skulpturer som sammen er med til at gøre Brande kendt som en kunstby.

Bestyrelsen i Anna og Aage Petersens Fond, Max Schaumann, Karsten Søholm, Michael Petersen og Jens H. Bangsgaard var alle til stede ved overrækkelsen af kunstværket til Brande by og Ikast-Brande kommune.

Max Schaumann – formand for fonden – bød de mange fremmødte velkommen og fortalte kort om udvælgelsen af kunstner til projektet, hvor de havde fået stor hjælp af Ninna Lund, Hedegaard og den lokale kunstner Finn Birkelund, samt Kunstbilledrådet i Ikast-Brande Kommune.

Også kulturkonsulent Carsten Jensen havde været i arbejdstøjet for at hjælpe med at få de mange tilladelser i hus.

Kunstneren Jens Chr. Jensen fra Ikast fortalte i sin tale om de krav fonden havde stillet til kunstværket.

At det skulle være vedligeholdelsesfrit, med relationer til tekstilindustrien, gerne måtte være noget man kunne gå ind i for at tænke tanker og at der gerne måtte være en plads i nærheden med sten hvor man kunne sætte sig.

Det mente han var opfyldt med det kunstværk der blev afsløret.

Han fortalte også at han, når han fik en opgave med en udendørs skulptur, altid besøgte stedet hvor det skulle stå og kiggede efter hvilke bygninger, beplantninger og andet der var i området.

Når jeg kiggede ind på bygningerne på Strømmen så jeg flade, firkantede bygninger.

Derfor valgte jeg at lave mit værk rundt.

Og så har Jens en forkærlighed for blå Rønne granit, så de indgår også i skulpturen.

Det sker i form af en kæmpe blok i midten af skulpturen og de er suppleret af 4 mindre runde sten, udformet som et sæde og ikke lige store.

For at blive i Brandtex sproget kunne det være i størrelse Rom, Paris og London.

Nedenfor Ærmet tæt på åen er der lavet et lille væreområde med bænke i granit der danner en cirkel, og Jens Chr. Jensen foreslog at man døbte området Kraven – så man have Ærmet og Kraven.

Læs mere i Brande Bladet i denne uge!

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul