TV2-regionernes direktører har udsendt en pressemeddelelse, hvori de konkluderer at:

”I en tid hvor dagbladene fusionerer og koncentrerer sig i store mediekoncerner, og hvor de landsdækkende aviser stort set har lukket deres provinsredaktioner, vil dækningen af de enkelte landsdele blive endnu mere sporadisk”

Den første del – altså at medierne fusionerer – er korrekt nok, selvom det er meget vigtigt at pege på, at den danske model for fusion næsten altid bevarer titlerne og lokalstoffet fra de sammenlagte aviser.

Den anden del af konklusionen er til gengæld draget på et helt forkert grundlag. De har bevidst undladt at tage de lokale ugeaviser med i deres ligning. Og hvordan kan vi så vide, at det er bevidst? Det skyldes, at når man som lokal ugeavis sidder og kigger på TV2-regionernes hjemmesider, så står der sjældent noget, som vi ikke har skrevet før. Ofte er vores medier kilde til historierne – nogle gange bliver vi citeret – andre gange tager regionerne bare historien og gør den til deres egen. Det er derfor nærliggende at konkludere, at man fra TV2-regionernes side bevidst har udeladt de lokale ugeaviser i deres ligning – for gjorde man det, passede konklusionen ikke for regionerne.

I de private mediers forening, Danske Medier, har vi et fagudvalg, hvor vi drøfter denne mediegruppes forhold. Her mener vi, at vi udfører et større public service-arbejde end TV2-regionerne gør. Ifølge seneste opgørelse fra Gallups TV-Meter, har de danske TV2-regioner dagligt 514.000 seere til deres nyhedsudsendelse klokken 19.30.

Til sammenligning når de lokale ugeaviser 2,6 mio. læsere, som hver uge bruger i gennemsnit 17 minutter på at fordybe sig i en avis, der beskriver det liv, der leves lige udenfor deres hoveddør.

Dertil skal lægges alle de artikler, der dagligt publiceres på de lokale ugeavisers websites. Der er tale om mange hundrede artikler dagligt. Vi dækker med andre ord massivt de flestes behov for lokale nyheder og historier. Vi skriver om de samme emner, som TV2-regionerne er bestemt til at beskæftige sig med i for-hold til public service-aftalen – vi gør det bare i langt højere grad, end regionerne har mulighed for. For vi har journalisterne ude lokalt. Vi er der, hvor det lokale liv leves.

Dækningen af de enkelte landsdele er med andre ord massiv – alene hvis man kigger på den dækning, de lokale ugeaviser har. Det er derfor for mig at se helt legitimt, når Danske Medier kræver, at TV2-regionerne beskæres med fem procent årligt. Og herudover foreslår, at deres digitale tilstedeværelse begrænses betydeligt og reelt kun handler om foromtaler af deres programmer. TV2-regionerne overser nemlig i deres pressemeddelelse fuldstændig det faktum, at de ved at have så massiv en digital tilstedeværelse, som de har, tager trafik fra de private, lokale ugeavisers websites. En trafik, som skal være med til at skabe det økonomiske fundament, således at de lokale ugeaviser fortsat kan udkomme og dække danskernes behov for helt lokalt, unikt redaktionelt indhold. Den public service-forpligtigelse varetager de lokale ugeaviser nemlig til fulde. Og så vil det være herligt, hvis TV2-regionerne gjorde deres pligt – opfyldte deres public service-forpligtigelser – blot kun på tv.

Claus Krogh
Formand for fagudvalget for ugeaviser under Danske Medier