Gå til hovedindhold

Trygt gamingfællesskab i eSport Brande

eSport Brande

Trygt gamingfællesskab for børn med diagnoser – eSport Brande lancerer Solsikkeholdet


Hos eSport Brande er der kommet et nyt og helt særligt tilbud til børn og unge med diagnoser som autisme, ADHD og angst. Det nye Solsikkehold er skabt med fokus på rolige og forudsigelige rammer, hvor spilleglæde, venskab og personlig udvikling går hånd i hånd.

– Vi oplever, at mange børn med særlige behov har stor glæde af gaming, men har brug for et trygt og struktureret miljø for at kunne deltage. Derfor har vi startet Solsikkeholdet, hvor vi spiller populære spil som Minecraft, Roblox og Fortnite – men med ekstra fokus på fællesskab og trivsel, udtaler eSport Brande.
Holdet mødes hver mandag kl. 17, og der er stadig plads til nye deltagere. Forældre, der har et barn, som kunne tænke sig at prøve, er meget velkomne til at komme forbi og se, om det kunne være noget for dem.


Støtte fra Spar Nord Fonden gør en forskel
I forbindelse med opstarten har eSport Brande modtaget støtte fra Spar Nord Fonden, som har muliggjort indkøb af 12 ACEZONE A-RISE headset med aktiv og passiv støjdæmpning – et vigtigt redskab for børn med sensoriske udfordringer. Derudover er der indkøbt Blaze Pods, som gør det muligt at integrere fysisk aktivitet i træningen.
– Vi er utrolig taknemmelige for støtten fra Spar Nord Fonden. Det betyder, at vi kan tilbyde endnu bedre rammer og skabe et miljø, hvor børnene kan føle sig trygge og inkluderede, udtaler eSport Brande.

Alle skal have mulighed for at blomstre
Solsikkeholdet er et skridt i retning af mere inkluderende fritidstilbud, hvor børn med særlige behov får mulighed for at deltage på deres egne præmisser. Hos eSport Brande handler det ikke kun om spil – det handler om at skabe et fællesskab, hvor man kan være sig selv og vokse sammen med andre.
Interesserede kan læse mere på eSport Brandes hjemmeside eller møde op i klubben mandag kl. 17 og få en snak med trænerne.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • camp 33
    camp 33
  • Biomar
    Biomar
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    20 aug.

    Owen awten i Blåhøj

    Arrangør: En række butikker og foreninger i Blåhøj
    Sted: På pladsen ved Blåhøj El og Häbels Catering, Buelundvej i Blåhøj

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.