Gå til hovedindhold

Trepartsaftale gør det nemmere og billigere for HK-medlemmer at uddanne sig

Karin Østerby

Karin Østerby, afdelingsformand for HK MidtVest

HK MidtVest er meget tilfreds med den trepartsaftale om efteruddannelse, som netop er blevet indgået. Med aftalen vil det blive både nemmere og billigere for HK-medlemmer at uddanne sig.

Regeringen kunne sammen med Danmarks Landsorganisation (LO), og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) søndag 29. oktober 2017 præsentere den nye trepartsaftale, der skal gøre voksen- og efteruddannelse mere attraktiv. Aftalen løber fra 2018 til 2021.

I HK MidtVest synes vi, at der er tale om en rigtig god aftale, der styrker HK-medlemmernes muligheder for efteruddannelse på både faglært og videregående niveau, gør efteruddannelse billigere og mere overskuelig for den enkelte.

Noget meget vigtigt i aftalen er, at de kompetencer, man har fået igennem arbejdet, kommer til at tælle med, når man skal søge optagelse på en uddannelse. Det har stor betydning for HK-medlemmer, som ofte har en faglært uddannelse.

Nu bliver det lettere at komme ind på en uddannelse uden eksempelvis studentereksamen, fordi arbejde vil tælle som en kompetence.

Trepartsaftalen gør det også lettere at overskue mulighederne for efter- og videreuddannelse, fordi der kommer én indgang til at søge og tilmelde sig både Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) og akademi- og diplomuddannelser.

Der kommer også én national vejledning, hvor man kan få oplysning og vejledning om kurser og uddannelse.

Samtidig bliver der afsat 400 millioner kroner over fire år til finansiering af kurser på videregående niveau, og AMU-systemet bliver styrket og gjort billigere. Der bliver således højere godtgørelse til alle på AMU-kurser, idet VEU-godtgørelsen bliver hævet fra 80 til 100 procent af højeste dagpengesats.

Den teknologiske udvikling, nye arbejdsformer og digitalisering betyder, at arbejdsopgaver og job er under kraftig forandring. For, at både samfundet, virksomhederne og den enkelte skal kunne gribe mulighederne i den udvikling, er det afgørende, at mennesker i job kan uddanne sig løbende gennem hele arbejdslivet.

Derfor har HK gennem længere tid arbejdet for, at det bliver lettere, billigere og mere overskueligt at efter-og videreuddanne sig. Nu er mulighederne der – så er det op til medlemmer og virksomheder at gribe dem!

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • camp 31
    camp 31
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Biomar
    Biomar
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.