Tredobbelt indbrud på Nørregade

Lørdag eftermiddag var der indbrud i hele tre lejligheder på Nørregade, og alt tyder på, at det er samme gerningsmand, der står bag.

I den ene lejlighed er der stjålet en pengekasse indeholdende et mindre kontantbeløb samt forskellige personlige papirer fra soveværelset, i den anden en pung fra en taske med sammenligneligt indhold, mens der ikke blev stjålet noget fra den tredje lejlighed. Her hørte beboeren gulvet knirke og opdagede en ukendt mandsperson, der sagde, at han var gået forkert.

Manden beskrives som 50-55 år, ca. 170 cm. høj, spinkel af bygning, lys i huden. Han var iført sort eller mørkt tøj og har muligvis en guldtand. Han talte dansk.

Alle tre steder er den pågældende kommet ind via ulåste yderdøre.

Politiet hører meget gerne fra eventuelle vidner, der kan bidrage med oplysninger i sagen på tlf. 114.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul