Gå til hovedindhold

Travlt år for beredskabet

Af Steen Hebsgaard, Ikast Avis
2013 blev et travlt år for redningsberedskabet og Falck i Ikast-Brande Kommune. Måske det mest travle år nogensinde, oplyste chefen for beredskabet, Niels Christensen, ved den traditionsrige nytårsparade hos Falck i Ikast dagen før nytårsaften.
- Med 383 opgaver indenfor brand, redning-, og miljøuheld kan vi se tilbage på et stort aktivitetsniveau, hvor alle medarbejdere har ydet en stor og værdifuld indsats, sagde Niels Christensen. Opgaverne fordeler sig med 117 brandopgaver, 36 redningsopgaver, 27 miljøuheld, 79 diverse (stormskader) og 107 blinde/falske. Hertil kommer 16 opgaver i andre kommuner og 1 opgave, der blev løst af Beredskabsstyrelsen Midtjylland. 2 gange modtog man assistance udefra.
- Det store antal assistancer til "diverse" var i forbindelse med de to store storme, hvor vi i oktober fik 17 opgaver og i december fik 61 opgaver. Særligt stormen i december gav travlhed med rydning af veje for væltede træer. Alene i tidsrummet fra kl. 16.30 til 02.00 blev der assisteret på 61 lokaliteter.
- Bemærkelsesværdigt er det også, at vi assisterede i nabokommunerne 16 gange.
Personalet udvidet
I år var en del flere samlet til nytårskuren. Det skyldes ikke mindst, at gruppen af personale er udvidet med 18 mand i forbindelse med indflytningen af assistanceområdet. Niels Christensens tale - ligesom flere af de andre - fokuserede på den kommende strukturændringen indenfor beredskabet på landsdækkende plan. Den nye struktur skal indarbejdes fra 2015.
- Der er ingen tvivl om, at der vil ske mærkbare ændringer. Vigtige emner som fælles indkøb, ændrede vagtformer, nye terminer for brandsyn, øget brug af reducerede udrykninger, ændringer i opgavefordelingen mellem indsatsledere og holdledere for blot at nævne nogle. Der skal også ses på, om der kan ske en samordning af driften mellem beredskabscentre og brandstationer i de byer, hvor staten driver et beredskabscenter.
Nærmeste beredskab assisterer
- Endeligt vil jeg nævne, at princippet om "at nærmeste redningsberedskab assisterer" allerede nu har Strukturudvalgets opmærksomhed. Det betyder i praksis, at det ikke længere skal være kommunegrænsen, der er afgørende for, hvem der kører til en opgave, men derimod det beredskab, der hurtigst kan møde på et skadested. Uden at nævne et eksakt beløb er målsætningen at finde "effektiviseringer for et trecifret millionbeløb". Der er dog tidligere blevet nævnt beløb i størrelsesordenen 300 - 400 millioner kr. årligt. Beløbet skal ses i forhold til, at staten og kommunerne til sammen bruger ca. 1,8 mia. kr. årligt til beredskabsområdet. Set i forhold til andre europæiske lande er vores budget meget lavt, og sammenligner vi med de øvrige nordiske lande, så løser vi vores opgaver til næsten halv pris, sagde Niels Christensen.
- I Ikast-Brande kommune kan vi stadig glæde os over, at vi har alle stillinger i redningsberedskabet besat. Normeringen er på 75 stillinger +/- et par stykker, som det til stadighed lykkes at få besat. Det er ellers et stadigt stigende problem landet over, at det bliver stadig mere vanskeligt at skaffe det fornødne mandskab til deltidsstillingerne. Det store antal industriarbejdspladser er den helt afgørende forudsætning, samtidig med, at vi er privilegeret af en lang række af imødekommende arbejdsgivere.
Brandfolk og kræft
Brandfolks mulighed for at udvikle kræft, har været et stort tema i 2013.
- Uagtet der mangler konkret dokumentation, så er der taget en lang række af initiativer til at begrænse risikoen. Arbejdstilsynet har da også haft hygiejnen før, under og efter indsats som et fokusområde og har ført et skærpet tilsyn på alle landets brandstationer. To besøg blev det til på hver brandstation, og Arbejdstilsynet kunne ved alle besøg kvittere med en grøn smiley.

Politi

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Røde Kors
    Røde Kors
  • Brande Jagtforening
    Brande Jagtforening
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen
  • Brande
    Brande
  • Drantum
    Drantum
  • Brande Antenenforening
    Brande Antenenforening
  • Blåhøj Energiselskab
    Blåhøj Energiselskab
  • Gospel
    Gospel
  • Uhre Udviklingsråd
    Uhre Udviklingsråd
  • BrandeRocker
    BrandeRocker
  • Vestjylland Forsikring
    Vestjylland Forsikring
  • BGU
    BGU
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Drantum Forsamlingshus
    Drantum Forsamlingshus
  • Ophav
    Ophav

    Kalender

    19 feb.

    Bustur til Møltrup Optagelseshjem

    Arrangør: Foreningen Norden i Brande
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    19 feb.

    På sporet af de danske ulve - foredrag med Simon Bomholt

    Arrangør: Højskoleforeningen
    Sted: Sognegården i Brande
    20 feb.

    Brande Jagtforening indkalder til generalforsamling

    Arrangør: Brande Jagtforening
    Sted: Klubbens lokaler Risbjergvej 60
    20 feb.

    Ohrenfeindt på Hotel Dalgas

    Arrangør: Brande Rocker
    Sted: Hotel Dalgas Brande
    23 feb.

    Bankospil i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.