Topholdet knækket til sidst

Nikolaj Jakobsen (arkivfoto).

For anden weekend i træk var det rækkens tophold, der var på besøg på Brande Stadion, da Brande IF's serie 1-mandskab søndag formiddag tog imod Ringkøbing, et hold Brande traditionelt har det svært imod.

Vestjyderne overtog rollen som rækkens duks efter Brandes 2-2-kamp mod Kjellerup, og gæsterne lagde trods det noget utraditionelle kamptidspunkt, der for år tilbage var forbeholdt serie 6-spillere, ud som lyn og torden.

Der var ikke engang spillet et minut, før bolden lå i hjemmeholdets netmasker efter en ordentlig koger, og gæsterne virkede da også noget mere boldfaste og kombinationsstærke end forrige weekends modstandere godt hjulpet på vej af deres drømmestart.

I det 9. minut var det tæt på 0-2, da Brande forsvar igen blev udspillet, men Alex Christophersen kom på tværs og fik forhindret scoringen. I stedet blev det 1-1, da Kristian Koch Jensen i det 17. minut fulgte op på riposten fra et godt Mikkel Skovbjerg-forsøg. Forarbejdet stod Nikolaj Jakobsen for.

To minutter senere var Mikkel Skovbjerg tæt på endnu en assist i den modsatte ende af banen, da han fuldstændig upresset spillede bolden lige i fødderne på en Ringkøbing-angriber på kanten af straffesparksfeltet, men en flyvende Jonas Fløe Sørensen forhindrede udeholdet i at score, og stillingen 1-1 holdt til pausen.

Det gjorde den faktisk helt indtil fem minutter før tid, hvor Jonas Østergaard med sin første scoring siden sin tilbagevenden sikrede Brande alle tre point for resultatet 2-1, og så kunne hjemmeholdets spillere slippe jubelen løs.

Læs mere om kampen i Brande Bladet tirsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul