Gå til hovedindhold

Tjek din røgalarm 1. december

En røgalarm er din billigste livsforsikring – hvis den virker. I dag er det ikke kun tid til at åbne den første låge i julekalenderen - det er også fælles nordisk røgalarmdag, hvor du kan gøre det til en vane, at få tjekket om din røgalarm fungerer.

Hver fjerde af os har ingen røgalarm i hjemmet, selvom det er den billigste livsforsikring. Det er et oplagt sted at foretage en lille investering, som kan have stor effekt. Især i vintermånederne, hvor vi opholder os meget indendørs, ofte med levende lys, øges risikoen for brand i private hjem. Det oplever brandvæsnet, når de hver vinter rykker ud til over 900 brande i private hjem.

Røgalarmer advarer om en brand, men forhindrer den ikke. Risikoen for brand kan reduceres ved at følge nogle få enkle råd:

- Mange brande starter enten i køkkenet eller ved brug af levende lys. Så vær ekstra opmærksom i den travle julemåned. Læg aldrig ting fra dig på komfuret, bliv i køkkenet, når du laver mad, og sluk levende lys, når du forlader lokalet. I år skal man fortsat være meget opmærksom på håndspritten, som er en yderst brændbar væske. Derfor opfordrer vi til, at hver enkelt er opmærksom på at placere håndsprit langt væk fra de levende lys, siger forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen Mads Dalgaard.

Hvorfor have en røgalarm?

Brand udvikler røg, som stiger opad. Når røgen rammer loftet, vil røgalarmen bedst registrere røgen, når den sidder placeret i loftet midt i rummet. Effektiviteten af røgalarmen nedsættes, hvis den placeres andre steder end i loftet. Er den f.eks. placeret på væggen, eller hvis den ligger oven på et skab, skal en meget større del af rummet være fyldt med røg, før den begynder at bippe.

Selvom du allerede har en eller flere røgalarmer i dit hjem, er det ikke sikkert, de fungerer. Derfor bør du tjekke, om din røgalarm stadig virker.

- Røgalarmer, der ikke virker, giver falsk tryghed. Derfor skal du jævnligt tjekke dine røgalarmer. Sørg blandt andet for, at batterierne stadig virker, at alarmerne er rengjorte, og at udløbsdatoen ikke er overskredet, siger sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard.

Brandkadetterne banker på

Sidste år fik flere besøg af en brandkadet, der kunne give gode råd om brandforebyggelse og samtidig hjælpe dig med din røgalarm. I år fortsætter projektet ‘Beredskabet banker på’ i hele landet. Brandkadetterne er unge mennesker, som fungerer som ambassadører for beredskabet. Brandkadetterne banker for tiden på dørene i de lokale boligområder for at få en snak om brandforebyggelse og vigtigheden af at have en fungerende røgalarm. Formålet er at sætte fokus på brandsikkerhed og –forebyggelse, og de er altid parat til at sætte en røgalarm op hos dig.

Politi

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Centrum
    Centrum
  • Brande Jagtforening
    Brande Jagtforening
  • Takkeannonce Karl Kristensen
    Takkeannonce Karl Kristensen
  • BrandeRocker
    BrandeRocker
  • Røde Kors
    Røde Kors
  • Uhre Vandværk
    Uhre Vandværk
  • Blåhøj Energiselskab
    Blåhøj Energiselskab
  • Brande Antenenforening
    Brande Antenenforening
  • Uhre Udviklingsråd
    Uhre Udviklingsråd
  • Brande
    Brande

    Kalender

    17 feb.

    Ordinær generalforsamling Uhre Vandvæk

    Arrangør: Uhre Vandværk
    Sted: Pakhuset ved Uhre Gl. Købmandsgård
    19 feb.

    Bustur til Møltrup Optagelseshjem

    Arrangør: Foreningen Norden i Brande
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    19 feb.

    På sporet af de danske ulve - foredrag med Simon Bomholt

    Arrangør: Højskoleforeningen
    Sted: Sognegården i Brande
    20 feb.

    Brande Jagtforening indkalder til generalforsamling

    Arrangør: Brande Jagtforening
    Sted: Klubbens lokaler Risbjergvej 60
    20 feb.

    Ohrenfeindt på Hotel Dalgas

    Arrangør: Brande Rocker
    Sted: Hotel Dalgas Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.