I forbindelse med kritikken for, at fældningsarbejdet af fyrretræsskoven var påbegyndt allerede inden høringssvarperiodens udløb, har der været en del debat om, hvad man må gøre på sin egen grund.

Jeg har hørt en del stemmer, der siger, at man må fælde alle de træer, man har lyst til, på sin egen grund. Det kan godt være, at man må det langt hen ad vejen.

Af forslag til kommuneplantillæg nr. 46, s. 13 fremgår dog, at området er ’udpeget som værende et særligt værdifuldt landbrugsområde’, og at det ’ligger inden for et udpeget bevaringsværdigt landskab’. Først ’i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 46 ophæves udpegningen’ som særligt værdifuldt landbrugsområde.

Jeg forstår disse passager fra kommuneplantillægget således, at den eksisterende anvendelse af matriklen (særligt værdifuldt landbrugsområde i et bevaringsværdigt landskab), nemlig med marker, sti og skov, ikke må ændres, inden kommuneplantillægget er vedtaget. Hvis min forståelse er korrekt, og ovennævnte punkter er gældende, så kan jeg kun konkludere, at fældning af fyrretræsskoven og igangsættelse af byggemodningsarbejdet inden vedtagelsen af kommuneplantillægget ikke er retmæssig.

Forudsat min konklusion er rigtig, er der opstået et dilemma ved, at høringssvar som en demokratisk proces, er blevet tilsidesat. Ydermere lægger de etablerede fakta (rydning af skoven mm.) pres på kommunens politikere. En stiltiende accept af tilsidesættelsen af kommunens egne planer gennem politikerne sender et signal om deres holdninger til processen, borgere og erhvervslivet.

Beate Paul

Nordlundvej 166