Gå til hovedindhold

Til lykke med valget, Brande!

Jan Svendsen

Et STORT til lykke til alle syv lokale kandidater, som i tirsdags blev valgt ind i byrådet i Ikast-Brande Kommune. Et imponerende flot resultat, som virkelig forpligter. Nu gælder det nemlig om at tage ansvar for det mandat, vælgerne har givet hver enkelt.

Alle har lige stor værdi uanset stemmetal og den valgte rækkefølge. I byrådet er alle stillet lige; nemlig med én og kun én stemme. Netop derfor er det – som jeg skrev før valget – ”så utrolig vigtigt, at Brande bliver bredt repræsenteret i det nye byråd, for så kan – forhåbentlig – hver eneste gruppe høre Brandes røst.”

Sådan bliver det. Brande valgte det fællesskab, som vi har så hårdt brug for. Brande har som det eneste område i kommunen en repræsentant i hver eneste gruppe. Jamen, det er jo mageløst, selv om endnu flere stemmer kunne være blevet hjemme.

Det vigtigste de næste fire år bliver, at de syv fra Brande er fælles om at sikre vores område en passende placering i den helhed, som kommunen danner. Kun fællesskabet kan sikre os den ønskede udvikling. Lad mig nævne tre sager, som de syv kan kæmpe for.

For det første en ny Præstelundskole, som efter min mening bør udnytte det potentiale, der ligger i at kombinere skolen med Brande Hallerne og biblioteket. Så må det gamle rådhus, børnehaven og et par villaer ryge med, for skolen vil her kunne få en unik placering, som alle andre byer vil misunde os.

For det andet kan de så i sammenhæng hermed kæmpe for, at kommunen omsider får samlet rådhuset ét sted. Nemlig i Bestseller Højhuset, som rent bogstaveligt vil vise, at vi er en kommune med højt til loftet.

For det tredje skal vi have gang i Brande Syd med byggegrunde og omfartsvej – hele vejen.

Mit forslag skal være, at vi i Brande virkelig benytter os af, at de syv medlemmer i byrådet giver os et fælles talerør. Gerne gennem en fast struktur med jævnlige borgermøder. På de møder kan alle så komme med vores ideer, kritik og forslag – fra de politiske grupper, foreninger, 360 grader og andre initiativrige personer, som på lige fod kan byde ind.

Det gælder om, at vi branditter tager ansvar for fællesskabet og kommer i gang. Vi kan ikke forlange, at andre gør det for os.

Tak til de syv valgte, som påtager sig opgaven i byrådet på fællesskabets vegne. Forhåbentlig er de kandidater, som fik for få stemmer denne gang, klar igen om fire år. Lige for en ordens skyld: Alle stemte dansk, ingen stemme blev spildt og ingen af de lokale stemmer er mere lokale end andre.

Til lykke Brande!

Jan Svendsen,
tidligere byråds- og amtsrådsmedlem

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Grundlovsdag
    Grundlovsdag
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Uhre Kirke
    Uhre Kirke
  • MES
    MES
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Agroland uge 1
    Agroland uge 1
  • Udendørs gudstjeneste
    Udendørs gudstjeneste
  • Søby Musical
    Søby Musical
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • camp 21
    camp 21

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give
    05 jun.

    Grundlovsdag 2026 med sognepræst Lone Vesterdal

    Arrangør: Kirkekontoret Brande
    Sted: Præstegårdshaven bag præstegården i Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.