Gå til hovedindhold

Ti gyldne minutter

"Slaget om den sydlige del af kommunen". Mindre kunne ikke gøre det, da Brande IF og sammenslutningen mellem Ejstrupholm IF og Nr. Snede GF, EIF/NSG, lørdag tørnede sammen på Brande Stadion i serie 4.
Gæsterne mødte op med maksimumpoint efter 8 kampe, 3 af dem hentet i det første opgør mod Brande, som dengang blev besejret med 3-2. Flere point havde Brande til gengæld heller ikke sat til, så udover lokalopgør var der tale om et vaskeægte topbrag.
Spændingen forduftede dog hurtigt. Efter 8 minutter slog gæsternes målmand Kasper Dupont forbi et hjørnespark, og da forsvaret heller ikke fik bolden ekspederet væk, takkede Kasper Langelund for tilbuddet og gjorde det til 1-0.
I det 20. minut blev det 2-0, da Thomas Lund vandt en løbeduel og prikkede målmand Mads Langkjærs lange udspark i nettet.
7 minutter senere tordnede Lars Duedahl bolden fladt i nettet helt ude ved roden af den ene stolpe. Optakten var et langt indkast fra Jonny Bjørnsholm, som ikke blev afvist, og så kunne Lars Hansen lægge bolden til rette for den tidligere førsteholdstopscorer.
2 minutter senere rundede samme Lars Hansen 10 gyldne Brande-minutter af med at heade Thomas Lunds fine indlæg i kassen, og selvom Mads Langkjær i halvlegens sidste minut var tæt på at hjælpe gæsterne lidt i gang, da et indlæg fra Tonny Kolstrup smuttede mellem hænderne på ham, endte 1. halvleg 4-0 til Brande.
2. halvleg blev en langt mere lige affære. EIF/NSG begyndte at spille mere direkte samtidig med, at hjemmeholdet slækkede en smule på markeringerne.
Alligevel var Lars Hansen tæt på at blive dobbelt målscorer i det 26. minut, men fra få meters afstand lykkedes det ham at sende bolden på undersiden af overliggeren.
5 minutter senere havde Anders Meldgaard gæsternes bedste forsøg, men hans udmærkede hovedstød blev clearet på stregen af Jesper Morsing. Trods flere gode tilbud til begge hold forblev 2. halvleg målløs, og dermed endte kampen 4-0 til Brande, som med sejren overtager rækkens førsteplads.
Meget skal dog gå galt, hvis ikke begge hold er at finde i serie 3 efter sommerferien.
I serie 1 løb Brandes førstehold ind i endnu en skuffelse, da det på udebane blot blev til 1-1 mod Tarps oprykkere.

Sport

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Cut 31
    Cut 31
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Brande
    Brande

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.