Gå til hovedindhold

Ti år med BabyArt

Det viste sig at være et levedygtigt barn, der blev undfanget, da RemisenBrande i 2009 for første gang inviterede til BabyArt i samarbejde med kunstneren Anna Marie Holm.

19.-20. marts afvikles BabyArt således for sjette gang og kan samtidig fejre sin 10-års fødselsdag i bedste velgående.

Gennem årene har mere end 2.000 børn fra nul år og opefter – men mest de yngste – været forbi Brandes gamle remisebygning for at få afløb for deres kunstneriske tilbøjeligheder.

Hver udgave har haft sit eget tema: I 2013 var overskriften for eksempel ”bæredygtighed”, og i 2015 blev der taget udgangspunkt i den street art, som efterfølgende indtog hele Brande.

Kvinden bag BabyArt var den nu afdøde Viborg-kunstner Anna Marie Holm, som nåede at opleve de første fire udgaver af børnekunstfestivalen.

- Der skete noget, når vi satte os sammen, fortæller Pia Stræde Palmelund, direktør i RemisenBrande. Hun oplevede Anna Marie Holm som meget ydmyg, søgende og til tider lidt usikker på, om hendes ideer ville kunne gennemføres og fungere i praksis.

- Det har været et parløb, som har været fedt at være med i, uddyber Pia Stræde Palmelund, som var den, der skulle forsøge at konkretisere kunstnerens idéer. Det resulterede bl.a. i ”verdens største papkasse” og en hel sal plastret til med avispapir.

Et unikum

- Hun var et unikum og meget efterspurgt, fortæller Pia Stræde Palmelund om Anna Marie Holm, der nåede at udgive en stribe bøger om BabyArt. Remisen i Brande var imidlertid det eneste sted i landet, hvor ideerne blev omsat til virkelighed i en størrelsesorden, der får Remisedirektøren til at bruge betegnelsen ”mega-event”.

På trods af rammerne har det ikke været muligt at omsætte alle kunstnerens idéer til praksis. Der er blevet valgt ud og skåret fra undervejs, men det har haft den positive sideeffekt, at Anna Marie Holm efterlod sig et stort idekatalog, så der er masser at tage af til de kommende udgaver af BabyArt. I år bliver overskriften således ”C-art”, der skal læses som ”car”, altså biler.

Kan godt skelne

Selvom der er blevet brugt masser af farver og maling – kun de til formålet godkendte, naturligvis, da en mindre del uforvarende er blevet brugt til indvortes brug – har maleriet ikke taget overhånd ude i daginstitutionerne, hjemmene eller for den sags skyld Remisen, når børnene senere har været på besøg i andre sammenhænge.

– Børn kan godt skelne. Der gælder nogle andre regler i Remisen den dag, konstaterer Pia Stræde Palmelund. Hun påpeger, at det kunstneriske rum er, hvor man selv definerer det, og det kan ligeså vel være i naturen som i Remisen, i et atelier eller bænket foran et bord.

Remisedirektøren understreger, at hele BabyArt-forløbet ikke havde kunnet lade sig gøre uden et tæt samarbejde med Ikast-Brande Kommunes daginstitutionsområde, en lang række sponsorer og øvrige bidragydere samt Remisens ansatte og en stor gruppe frivillige, der – helt bogstaveligt – har stået model til lidt af hvert, bl.a. bodypaint.

- Vi har altid søgt at være det lidt ”skæve” sted – ikke kun et spillested, men også selv skabende, forklarer Pia Stræde Palmelund, som desuden peger på det store aldersspænd, der er imellem kulturhusets gæster. På søndag afholder Lions således det årlige ældrearrangement for byens plejehjemsbeboere, og halvanden uge senere er det så de yngstes tur til at indtage Remisen.

- Det er det, der gør det sjovt, understreger Pia Stræde Palmelund.

Se mange flere billeder fra tidligere udgaver af BabyArt i gallerierne, som du finder ved at indtaste "BabyArt" i søgefeltet øverst til højre på siden.

Kultur

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • MES
    MES
  • Grundlovsdag
    Grundlovsdag
  • Udendørs gudstjeneste
    Udendørs gudstjeneste
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Musical
    Søby Musical
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Agroland uge 1
    Agroland uge 1
  • camp 21
    camp 21
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Anne Dolmer
    Anne Dolmer

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give
    05 jun.

    Grundlovsdag 2026 med sognepræst Lone Vesterdal

    Arrangør: Kirkekontoret Brande
    Sted: Præstegårdshaven bag præstegården i Brande
    07 jun.

    Afskedsgudstjeneste med Anne Dolmer

    Arrangør: Menighedsrådet i Brande
    Sted: Brande Kirke

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.