Af Simon Vanggaard (DF), formand for Børne- og undervisningsudvalget Ikast-Brande kommune

Efter påske begyndte skoler og institutioner så småt at åbne igen. Jeg er glad for at se hverdagen vende en lille smule tilbage til normalen. Alligevel er det på ingen måde endnu, som før coronavirussen tog sit livtag med Danmark og resten af verden.

Under nedlukningen har vi som forældre skulle løfte mange af de opgaver, som vores velfærdsinstitutioner plejer at tage sig af. Heldigvis i et samarbejde med de undervisere og pædagoger der har kunne holde kontakten til børnene, på afstand.

Jeg er imponeret over hvor godt det er gået, og hvor stor tålmodighed I har udvist. Jeg syntes selv det har været svært at være dagpleje herhjemme, og være på arbejde på samme tid.

Jeg har også stor ros og respekt til overs for hvordan vores personale har håndteret denne frustrerende situation. Sikke en fornem indsats I leverer, lige fra frontpersonale til administration og ledelse. Tak.

Situationen taget i betragtning er det ganske få forældrehenvendelser, jeg har modtaget. Enkelte syntes vi åbner op for langsomt, andre syntes det går for stærkt. Nogle har ment det er urimeligt at skulle betale for lukkede dagtilbud, og andre er bekymrede over, hvordan de sikrer en god overgang fra dagpleje til børnehave og børnehave til skole.

Jeg forstår godt jeres bekymringer og frustrationer. Vi er i en situation, vi aldrig har stået i før, og mange beslutninger skal træffes hurtigt og kommunikeres præcist. Det er svært. Politisk har byrådet stået sammen om de beslutninger, der er blevet truffet i Ikast-Brande. Jeg synes det er vigtigt, vi som kommuner har en nogenlunde ens tilgang til genåbningen af samfundet landet over med de lokale justeringer, der naturligvis vil være. Derfor mener jeg ikke, Ikast-Brande skal gå enegang, som enkelte kommuner har gjort, når det f.eks. gælder tilbagebetalinger. Vi skal bruge Kommunernes Landsforening som talerør og sparringspartner med regeringen. Lad os træffe beslutninger i fællesskab og udvise den samme politiske tålmodighed, som vores forældre og personale har gjort. Sådan undgår vi bedst at mudre kommunikationen til dem, der skal efterleve beslutningerne.

Jeg vil slutte med endnu en tak for indsatsen til forældre og personale. Jeg synes i gør det forbilledligt.