Jeg ser, at handelsbyen Brande allerede glæder sig til turiststrømmen til Brande-tårnet om nogle år. Så vidt jeg har fulgt med, bliver det en by for sig, der går til Ejstrupholmvej og uden om det nuværende Brande. Jeg ser det som et Burj Khalifa, der dog ligger i en millionby - Dubai – men dog, en helt ny by med parcelhuse, lejligheder, modebutikker, som Armani, her Bestseller og lignende. Men den tid den glæde. Jeg tænker mere på os her og nu. Der er mange ældre mennesker i Brande, der gerne vil shoppe her, men jeg f.eks. kan ikke komme op ad trapper og køber så – på nettet!  Efter at Meny er lukket og Fakta flyttet længere væk, køber jeg: Dagligvarer i Coop.dk, hvorfra jeg får mine varer tilsendt og får måltider leveret fra Aarstiderne. Tøj hos Gudrun Sjödén og Masai eller andre, der frister mig. De fleste af mine ældre naboer har endnu bil og holder ved den. Mange har børn, naboer og venner, tæt på. Vennetjenester benytter jeg mig også af.

Togdriften

Da jeg i 1994 besluttede mig for at blive i Brande og i 2001 flyttede til Kirkegade, gjorde jeg det, fordi det var tæt på banegården, kirken, sognegården, butikker etc. Og også fordi jeg kender mennesker her; de fleste mennesker, jeg møder på gaden, kender jeg, om ikke på andet så ansigtet. Jeg mistede min ældste datter for et halvt år siden, og min yngste datter snakkede med mig om at flytte til Aarhus, hvor hendes svigerfamilie bor eller til København. Men jeg valgte at bisætte min datter på kirkegården her. Netop fordi jeg i Aarhus og København vil komme til at bo mellem mennesker, jeg ikke kender.

Jeg kan ikke længere bruge toget, men bruger handicapkørsel, der henter mig ved døren og kører mig til den adresse jeg skal besøge og henter og bringer mig igen. Min datter er flyttet til København efter i en årrække at have boet i udlandet. Hun vil gerne tage toget til Brande, når hun er alene, så det vil nok begrænse hendes besøg her, hvis hun skal til at skifte tog i Vejle og ventetider.  Men jeg kan tage handicapkørsel til Vejle og med toget og blive hentet igen i København. Jeg kan godt se, jeg er privilegeret. Men jeg føler alligevel, at snoren begynder at stramme. Og der er mange ældre her, der ikke klager. Jeg har spurgt nogle, men de finder udveje, men det kræver sin mand at finde dem, vænne sig til at bede om hjælp etc. Også om de tror Brande Kommune kan undvære os som forbrugere. Men de siger, at det er kommunen og forretningerne da ligeglade med. Det må være den midtjyske beskedenhed.

Gerda Skovmand-Madsen

Kirkegade 5.st.th.