Gå til hovedindhold

Tæt på Silkeborg

Flere episoder, som formodes at involvere beboere fra Udrejsecenter Kærshovedgård – den geografiske placering vender vi tilbage til om lidt – har fået Midt- og Vestjyllands Politi til at igangsætte et såkaldt samskabelsesinitiativ i samarbejde med Ikast-Brande Kommune og en række andre interessenter for at genskabe trygheden blandt beboerne i området. Men hvor er det nu lige, Kærshovedgård ligger?

- Det er skidt, at medierne kobler de to ting sammen, sagde Venstres formand for teknik- og miljøudvalget, Henrik Engedahl, der selv er fra Bording, da punktet blev behandlet på mandagens byrådsmøde. Med ”de to ting” mente han ”Kærshovedgård, problemer og Bording”, som efter hans mening blev nævnt i samme sætning alt for ofte.

Venstremanden foretrak, at medierne betegnede Kærshovedgård som beliggende i Midtjylland, mens Ikast-Brandes nyvalgte Venstre-borgmester, Ib Lauritsen, der ligeledes er fra Bording, mest i spøg foreslog:

- Vi ku’ jo sige, at det ligger næsten i Silkeborg.

Borgmesteren havde indledt behandlingen af punktet med at sige, at ”uønskede gaver behøver ikke blive større end nødvendigt”.

– Jeg så egentlig hellere, der var færre, sagde han møntet på antallet af afviste asylansøgere på centeret. Han blev suppleret af Dansk Folkepartis 1. viceborgmester Simon Vanggaard Nielsen:

- Det er vigtigt at skelne mellem, hvad der foregår indenfor og udenfor murene, pointerede han og påpegede, at det der foregår indenfor, er statens ansvar. Han roste samtidig politiet for at tage lokalbefolkningens bekymringer alvorligt.

Heller ikke Socialdemokratiets 2. viceborgmester Frank Heidemann Sørensen var specielt begejstret for udrejsecentret:

- De skulle selvfølgelig været blevet på Sjælland i Sandholm-lejren, hvor de kan foretage sig noget fornuftigt, afrundede han debatten.

Kærshovedgård ligger i øvrigt ca. 6 km. øst for Isenvad, 10 km sydøst for Ikast og ca. 7 km syd for Bording (kilde: Krak).

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • camp 31
    camp 31
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Biomar
    Biomar
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.