Svar til Kirsten Bjergskov Grarup (KBG) om at alle skove fældes. (Brande Bladet den 3. december 2024.)

Indledningsvist vil jeg sige, at debatindlægget tydeligt bærer præg af ikke at være fagligt funderet, men et udtryk for et ønske om, at skoven skal være til alene for skovens egen skyld, og ikke bidrage til menneskelig velfærd i traditionel forstand. Det er legalt, at have et sådant ønske, men den tankegang er grundlæggende i strid med bæredygtig arealforvaltning, hvor man både skal tage biologiske, sociale og økonomiske hensyn i sin arealdrift.

Urørt skov og produktionsskov

KBG viser billeder af skov med naturnær skovdrift og af produktionsskov, men naturnær skovdrift er også en mulig driftsform af produktionsskov og ikke en modsætning til denne. Urørt skov er derimod en modsætning til produktionsskov, og her foretages der principielt ingen hugst overhovedet. Dog har man nu fra statens side iværksat en meget speciel form for urørt hugst, hvor man destabiliserer skoven med hård strukturhugst, så skoven kan gå i opløsning ved stormfald, udtørring og billeangreb. Endemålet er angiveligt øget biodiversitet, men ingen ved om det bliver tilfældet.

Rewilding af urørt skov er et eksperiment uden evidens for en positiv effekt på biodiversiteten.

 Det kan kun betegnes som et stærkt diskutabelt og risikabelt eksperiment, som i sit indhold er direkte i modstrid med EU´s afskovningsforordning og EUDR, som skal forhindre både skovrydning og skovdegradering. Disse skovødelæggelser iværksættes nu på 75000 ha, uden der er lavet miljøvurderinger/VVM, som man ellers påtvinger selv arealmæssigt små projekter for private projektmagere.

Flersidig skovdrift og biodiversitet

KBG hævder, at det er forkert, når Bevar De Danske Skove påstår, at man kan bevare skovens naturindhold, samtidig med, at man varetager hensynet til klima, energi, savværksprodukter og friluftslivet, men det er ikke forkert. En doktorafhandling udarbejdet af Naturstyrelsens biodiversitetsekspert Erik Buchwald sammen med andre videnskabelige artikler fra hans hånd viser, at det har kunnet lade sig gøre. Arter som blev mistet for mange år siden, vender i dag tilbage til vore nuværende produktionsskove. Det skyldes, at vi har indregnet hensynet til biodiversiteten i den måde, som vi i de sidste 30-40 år har planlagt og udført  driften på i de statsskove, som nu kræves skamhugget og efterfølgende lagt urørte.

Når private lodsejere ødelægger natur og fælder træer på naboens grund, så ifalder de straf. Det burde de ansvarlige for det igangværende hærværk i statsskovene også gøre.

Overimplementering og et håbløst målesystem

Den helt afgørende grund til at de danske skove er erklæret i ugunstig tilstand ved de 6. årige indrapporteringer til EU, skyldes ikke at skovenes naturtilstand har udviklet sig i en nedadgående retning, men slet og ret et helt håbløst målesystem, som er udarbejdet af DCE/Århus universitet, og som indebærer en voldsom overimplementering af EU´s habitatdirektiv.

 Overimplementering af EU direktiver og EU forordninger har Danmark ellers meddelt, at man ikke ønsker foretaget, men i tilfældet med skovindberetningerne forlod man EU´s retningslinjer i 2013 og har overimplementeret siden, så den ugunstige tilstand skyldes ikke, som KBG skriver, mangel på dødt ved, men derimod indførelse af en indberetningsform og et målesystem, som er helt ude af trit med EU´s retningslinjer. Dette spørgsmål er for nylig forelagt alle folketingets miljøordfører og de ansvarlige ministre på skovområdet samt en række EU- parlamentarikere på Bevar De Danske Skoves foranledning.

CO2 binding og klimaeffekt

KBG har heller ikke forstået, hvordan man opgør skovenes klimaeffekt. Skovens klimaeffekt opgøres som kombinationen af kulstofbinding gennem skovens vækst, af skovens kulstoflager/lagerforskydninger samt substitutionseffekten når træet anvendes. Det er således en gang lægmandsvrøvl at påstå, at den urørte skov har større kulstofbinding end produktionsskov. På helt langt sigt har urørt skov ingen klimaeffekt. Det har produktionsskov og jo mere højtydende skoven er, jo højere klimaeffekt har den. Modsat har en urørt naturskov som f.eks. den tropiske urskov ingen betydning hverken for iltproduktion eller CO2 binding.

Derfor går Bevar De Danske skove ind for en bæredygtig produktiv skovdrift, der tager hensyn til alle aspekter knyttet til skovdrift herunder også biodiversitet.

Mvh Niels Juhl Bundgaard

Skovrider, Ph.D.