Gå til hovedindhold

Succes for frit marked i Søby

Søby Marked

Brunkulsmuseet havde succes med at overtage Søby Marked i 2023 og i år fortsætter traditionen, som begyndte for 32 år siden. (Foto: Søby Brunkulsmuseum)

Den nye udgave af Søby Marked har på kun tre år formået at etablere sig som en fuldgod afløser for det oprindelige Søby Marked, som blev holdt første gang i 1994. Alle år på samme tidspunkt. 

Markedet opnåede efterhånden stor succes, men corona, regnvejr og manglende udskiftning blandt de frivillige betød, at arrangørerne opgav efter 2020.

Premieren på Søby Brunkulsmuseum i 2023 bød på 39 udstillere med 51 stande, som fik besøg af omkring 2.000 gæster. Året efter voksede det til 72 stande med 3.000 besøgende. Sidste år bød på 147 udsolgte stande fra 100 kræmmere, som fik besøg af omkring 3.500 gæster.

Søby Brunkulsmuseum venter igen stort rykind til årets bagagerumsmarked lørdag 8. august. Stadeholdere kan melde sig frem til to dage før – og prisen er fortsat så lav som en hundredkroneseddel. 

- Vi har gjort meget ud af at holde prisen nede, da det passer godt ind i ”Søby-ånden”. Af samme grund satser vi på mange små stande fra almindelige kræmmere, siger formand Jan Svendsen.

- Med så mange gæster har mange opfordret os til at kræve et beløb for parkering eller entré, men vi har helt bevidst valgt lige det modsatte; nemlig at det er et frit marked. Til gengæld håber vi, at gæster yder et frivilligt bidrag eller køber ekstra af pølser, øl, vand, kaffe, is og kage, siger formanden.

Det ser ud til, at museet har ramt plet med et frit marked, som er præget af en god gammeldags markedsstemning.

Markedet foregår på parkeringspladsen foran museet, men selve museet har åbent hele dagen og med den sædvanlige lave entré.

 

Søby Marked
Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • camp43
    camp43
  • Brande Billard
    Brande Billard
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • AFTRYK
    AFTRYK
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret

    Kalender

    23 okt.

    Fredagscafe i Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    23 okt.

    AFTRYK - en fejring af fællesskabet

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brandes kommende Kulturhus, Storegade 30, Brande
    25 okt.

    Koncert med SAXOPATHS

    Arrangør: Eunjiin Dey
    Sted: Brande Kirke
    30 okt.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    31 okt.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.