”Der er et stigende antal børn og unge, som har for lidt tilknytning til skolen”, udtaler Ikast-Brande Kommunes familiechef, Anton Rasmussen.

Af Ejgil Jessen Hansen

Ikast-Brande Kommune har oplevet en kraftig stigning i antallet af klager på børne- og ungeområdet. Det viser den statistik, som Børne- og Undervisningsudvalget får til orientering i denne uge på udvalgsmødet.

I 2015 var der 18 borgere, der klagede til Ankestyrelsen, i 2016 var der 27, i 2017 var der 20 og i 2018 steg tallet til 60. Det er primært på handicapområdet for børn og unge, der klages.

Hvis man har et barn, hvis handicap medfører væsentlige merudgifter for forældrene, kan disse udgifter i nogle situationer dækkes af kommunen. På dette område ses der hvert år flere klager over afgørelserne. Hvis man har et barn, der har betydelig varig nedsat fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne, kan der bevilges en ledsagerordning til barnet. På det område er der også blevet klaget.

Det er dog på området, der handler om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, den store stigning findes. Når det vurderes, at det er væsentligt, at mor eller far bliver hjemme i en længere eller kortere periode for at passe et barn, der har en varig nedsat funktionsevne, eller mor eller far i et længere forløb skal med barnet på hospital eller lignende, skal kommunen helt eller delvist dække det indtægtstab, der opstår ved, at man skal have orlov fra sit job eller må tage fri flere gange om måneden. 

På det område har der i 2018 været 25 klager, altså næsten halvdelen af alle klagerne. I 2017 var der ”kun” 10 klager på det område. Kommunen har fået medhold i 11 af de 25 klager. I 6 af klagerne har forældrene fået medhold, og 7 sager er blevet hjemvist til fornyet behandling. Det kan f.eks. skyldes, at der er kommet nye informationer i sagen, eller at kommunen har lavet en konkret fejlvurdering.

Læs mere i næste uges udgave af Focus Ikast-Brande.