Gå til hovedindhold

Stigning i antallet af ledige pleje- og ældreboliger

Brandlundparken

En gang i kvartalet får Ikast-Brande Kommunes Sundheds- og omsorgsudvalg en orientering om udviklingen i antallet af ledige pleje- og ældreboliger. Det seneste halve år har budt på en relativt stor stigning indenfor begge boligtyper.

I alt råder Ikast-Brande Kommune over 289 plejeboliger samt 169 ældreboliger uden døgnvagt. Dertil kommer 52 almene boliger med kommunal anvisningsret og 24 boliger til midlertidigt ophold på rehabiliteringscenteret Dybdalsparken i Engesvang.

Antallet af ledige kommunale plejeboliger var i november helt nede på 13, men siden er det fordoblet til 27. Det svarer til, at næsten 10 procent af plejeboligerne stod tomme i maj, men selvom der er tale om en stor stigning, er antallet omtrent det samme som et år tidligere, hvor der var 28 ledige plejeboliger i kommunen.

Mest markant har udviklingen været på friplejehjemmet Højris Have i Ikast, hvor 7 af 15 plejeboliger var ledige i maj, men ingen af kommunens 8 plejecentre kunne melde ”alt udsolgt”.

Samtidig var der ved opgørelsen i maj 36 ledige ældreboliger. Det svarer til, at mere end hver femte ældrebolig stod tom. I klyngen omkring Brandlundparken i Brande, som også omfatter ældreboligerne på Skolestien og Søndervænget, var 16 af i alt 70 ældreboliger ledige, mens BHI-parken i Ikast havde 8 boliger stående tomme.

Mens udviklingen indenfor plejeboliger langt henad vejen kan forklares med sæsonudsving, ser der ud til at være tale om en reel stigning i antallet af ledige ældreboliger.

For et år siden var der således 26 ledige ældreboliger i Ikast-Brande, og siden har antallet svinget mellem 23 og 27.

Konsekvensen af, at pleje- og ældreboligerne står tomme, er, at kommunekassen går glip af den månedlige lejeindtægt.

12. august skal der i øvrigt tages første spadestik til 2. etape af plejecenteret Bøgildlund i Ikast, som står foran en fordobling fra 24 til 48 plejeboliger.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Brande Vandværk
    Brande Vandværk
  • Brande
    Brande
  • Billedgudstjeneste
    Billedgudstjeneste
  • BGU
    BGU
  • Drantum
    Drantum
  • Brande Vandværk
    Brande Vandværk
  • BGU
    BGU
  • Agroland
    Agroland
  • Meny
    Meny
  • Meny Sdr. Omme
    Meny Sdr. Omme
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen
  • Uhre Udviklingsråd
    Uhre Udviklingsråd

    Kalender

    02 mar.

    Foredrag "Håndarbejde som sundhedsfremme!"

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Brande IF`s Klubhus Ågade 2 Brande
    04 mar.

    Billedgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Eunjin Ko Dey og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke
    05 mar.

    Generalforsamling Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    10 mar.

    Foredrag med Niels Krause-Kjær i Højskoleforeningen

    Arrangør: Brande Egnens Højskoleforening
    Sted: Sognegården i Brande
    18 mar.

    Generalforsamling i Brande Vandværk

    Arrangør: Brande Vandværk
    Sted: Brande Vandrerhjem

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.