Gå til hovedindhold

Stålmand i 25 år

Torsdag d. 18. september kan leder af stålafdelingen og partner i Rahbek Brande A/S, Jørgen Jakobsgård fra Sdr. Omme, fejre 25 års jubilæum i virksomheden.
51-årige Jørgen Jakobsgård er udlært landbrugs- og bygningssmed hos Hoven Smede og Maskinforretning. Skolegangen blev klaret på Tønder Tekniske Skole. Efter endt læretid var han ½ år ansat hos Omme Lift, hvorefter han arbejdede et par år hos smedemester Knud Nielsen i hjembyen.
Siden lavede han facader på frysehuse i Grønland og affaldssorteringsanlæg i Danmark, inden han landede hos Rahbek i 1989. Et halvt år senere var han leder af afdelingen, som dengang kun bestod af 3-4 mand. P.t. har afdelingen 13-14 fastansatte + 9 indlejede, hvoraf en stor del arbejder på Sjælland.
I øjeblikket har man stålarbejdet på 4 skoler, bl.a. Sdr. Omme Skole, hvor Jørgen Jakobsgård som en af de nærmeste naboer kan følge processen på tæt hold.
Boligblokke udgør en anden stor del af opgaverne, som helt konkret består i trapper, trappetårne, altaner, gelændre og facadebeklædning.
Mange af opgaverne udføres som underentreprenør for en stribe faste kunder, hvilket Jørgen Jakobsgård tilskriver, at man leverer kvalitetsarbejde til den aftalte tid. Og så er han ikke bange for selv at byde ind med forslag til løsninger, når han sidder til byggemøder med arkitekter, ingeniører og byggeledere.
– Jeg kan rigtig godt lide at prøve noget nyt, for at det ikke bliver kedeligt, forklarer han.
Læs hele portrættet af jubilaren i Brande Bladet onsdag.

Navne

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Brande
    Brande
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Cut 31
    Cut 31
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.