Lokalbrag i vente

Efter et par års fravær er Give Fremad tilbage i serie 1, og det samme er Grindsted. Begge hold er landet i pulje med Brande IF, og det samme er de efterhånden gamle kendinge fra Ikast KFUM, der ligesom Ringkøbings divisionsreserver lige præcis klarede sig fri af nedrykning i foråret.
Det gjorde Ikast FS’ Jyllandsseriehold med nederlag uden kamp i de 2 afsluttende runder derimod ikke, så sammen med Videbæks oprykkere og Varde kompletterer de puljen. Brande lægger ud mod Ikast KFUM, hvorefter den med få dages mellemrum står på lokalopgørene mod først Grindsted og dernæst Give.
Klubbens 2.-hold i serie 4 får ligeledes fornøjelsen af både Give og Grindsted, og derudover er der gensyn med naboerne fra Thyregod og Ejstrupholm. Hejnsvigs oprykkere og de 2 Vejle-hold, Vejle FC og Vejle Kammeraterne, er de øvrige hold i puljen.
Tredjeholdet i serie 5 lægger ud i Karstoft og skal desuden møde Ejstrupholm, Hammerum, Kølkær/Fasterholt/Arnborg og Anatolia/Egemen fra Herning, mens klubbens kvinder efter forårets udtrækning starter forfra i serie 2. Her bliver modstanderne Tjørring, KLG Lind, FC Hammerkast, Frederiks og Feldborg/Haderup.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul