Gå til hovedindhold

Spørgsmål til byrådets medlemmer fra skolebestyrelsen på Dalgasskolen og Blåhøj Skole

Det var med stor forundring, vi modtog beskeden om, at et enigt børne- og undervisningsudvalg anbefaler, at Blåhøj Skole fortsætter, mens dagtilbuddet "Kernehuset" lukkes pr. 31.december 2019. Vi konstaterer, at udvalget hermed ikke følger vores anbefaling om at bevare dagtilbuddet Kernehuset, Blåhøj Skole og SFO’en som et samlet tilbud.

Det betyder, at man nu vil lukke Kernehuset, samtidig med at man vil tilføre SFO’en ekstra midler, og oveni vil man indgå i en dialog at åbne et privat dagtilbud i Blåhøj.

Vi er bange for, at beslutningen ikke er fremtidssikker, og at den kan få negative konsekvenser for børnene i Blåhøj og omegn i fremtiden. Ligeledes ser vi også en usikker fremtid for det dygtige personale på Blåhøj Skole, når lukning hele tiden er en mulighed, hvis elevtallet ryger under 75.

Beslutningen rejser en række spørgsmål, som vi hermed gerne vil stille til byrådets medlemmer og bede dem overveje om det er en fornuftig beslutning, de er ved at træffe.

Hvordan tænker man, at en enhed, som vurderes knapt bæredygtig, bliver mere bæredygtig ved at amputere en 1/3 af enheden?

Hvordan tænker man fra politisk hold, at man har reddet en skole, når man fastlægger et børnetal på 75 som grænse for en ny drøftelse af skolelukning? Tænker man, at dette skulle tiltrække flere børn? Tænker man, at det skulle understøtte, at nye skolestartere ville vælge Blåhøj Skole? Tænker man at dette vil give ro i forhold til at lave attraktive arbejdspladser?

Hvori ligger det økonomiske rationale i at vælge at lukke en kommunal børnehave og i samme ombæring skulle tilføre SFO’en flere midler for at gøre den bæredygtig?

Hvorfor lukke et kommunalt tilbud for at indgå ”i dialog” med et privat pasningstilbud? Vil kommunen ligefrem til at udlicitere børnepasning fremfor at bevare et kommunalt tilbud, der leverer pædagogisk arbejde af høj kvalitet? Hvad vil det koste kommunen at føre pædagogisk tilsyn med det nye dagtilbud i Blåhøj, så man sikrer en ligeså høj kvalitet, som Kernehuset har leveret? Hvorfor det korte tidsperspektiv? 4 måneder fra beslutning til lukning er ikke lang tid til at afvikle et eksisterende og starte et nyt op. Hvordan vil man sikre, at det sker ordentligt? Hvad skal der ske med personalet?

Hvad betyder det i praksis, når der står: ”Hvis elevtallet på en kommunal skole er under 75, fremsendes hurtigst muligt en sag til politisk behandling med henblik på beslutning om lukning”?

Er der lavet en plan for, hvordan og hvor hurtigt en skolelukning kan effektueres? Børne- og undervisningsudvalget ønsker en halvårlig status/dialog med skolebestyrelsen ved Dalgasskolen og Blåhøj Skole. Vi vil gerne indgå i denne dialog, men hvad er det egentlige formål med den? Forventer man fra politisk hold, at bestyrelsen på et tidspunkt smider håndklædet i ringen og siger stop?

På skolebestyrelsen på Dalgasskolen og Blåhøj Skoles vegne.

Morten Colbert, formand og Lise Albin, forældrevalgt på Blåhøj Skole

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Brande
    Brande
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge

    Kalender

    25 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    25 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med apost. Ella Onakoya

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    26 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Erling Laursen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.