Gå til hovedindhold

Sparekniven rammer både dybt og bredt

Tre områder går fri: Den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet, redningsberedskabet og psykiatri- og handicapområdet, mens alle øvrige kommunale områder over de kommende år må lægge ryg til endnu en tur med "grønthøsteren".

Det er resultatet af det budgetforlig, som de fem partier og lister i byrådet i Ikast-Brande Kommune offentliggjorde onsdag.

Alene i 2019 skal der spares 81,4 mio. kr., markant mere end de 30 mio., der blev meldt ud tidligere på året. En af årsagerne til dette er, at kommunens budget for første halvår 2018 er overskredet med 34 mio. kr., hvilket kom frem på byrådsmødet forleden.

De 81,4 mio. findes dels i form af en rammebesparelse på 2 % i 2019 (og yderligere 1 % i de efterfølgende år), dels i form af en række specifikke besparelser. Såldes må Hyldgårdsskolen i Ikast vinke farvel til godt 1 mio. årligt som følge af en fejl i beregningsmodellen, der skal spares knap 6 mio. på førtidspensionen, flytningen af de 146 kommunalt ansatte fra Brande til Ikast forventes at udløse en årlig rationaliseringsgevinst på en mio. stigende til 2 mio. i 2021-22, og driften af SFO'erne flyttes ud på skolerne.

På kulturområdet er der udsigt til en udmeldelse af Ensemble MidtVest, hvilket vil give en årlig besparelse på 600.000 kr. fra 2021, men også svømme- og friluftsbade, stadions og øvrige idrætsanlæg samt kommunens to kulturhuse, RemisenBrande og Bakkehuset i Ikast, må holde for.

Der skal findes en halv mio. på både gadebelysningen, turismen, bibliotekerne og lokaletilskuddet til foreningerne, og skolernes fælles udviklingspulje reduceres med en mio. kr. årligt.

På anlægsområdet holder kommunalpolitikerne til gengæld fast i beslutningen om at anvende i alt 200 mio. kr. til opførelsen af en ny skole i Centerparken i Brande i løbet af de kommende 3 år.

I Brande kan man desuden glæde sig over, at der i 2019 er afsat 10,3 mio. til den flere gange udsatte udvidelse af Engparken, samt 2 mio. til en tiltrængt renovering af daginstitutionen Viberedens "Gården". Desuden er der over en treårig periode afsat 20 mio. til forbindelsesvejen syd om Brande og infrastruktur i forbindelse med den kommende Bestseller Village.

Se hele budgetforliget her.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • camp 31
    camp 31
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.