Gå til hovedindhold

Solidt år i BESTSELLER i et marked under forandring

Bestseller

BESTSELLER kommer ud af regnskabsåret 2025/26 med fremgang i både omsætning og resultat. Det sker i en tid, hvor modebranchen fortsat er præget af forandringer, og hvor nye forventninger fra kunderne, teknologisk udvikling og nye markedsvilkår stiller stadig større krav til virksomhederne.

BESTSELLER har i regnskabsåret 2025/26 øget sin omsætning til 39,8 mia. kroner, mens resultatet før skat er steget til lidt over 5,9 mia. kroner. Dermed fortsætter den danske modevirksomhed den positive udvikling fra sidste år. 

Resultaterne kommer efter et år, hvor BESTSELLER har arbejdet videre med at styrke sin position på eksisterende markeder, investeret i nye muligheder og tilpasset forretningen til en branche i hastig forandring.  

– Vi er tilfredse med, at vi igen i år har formået at skabe fremgang. Det er et resultat af en stor indsats fra vores mange dygtige kolleger, som hver eneste dag arbejder målrettet for at udvikle vores forretning. Men vi er også meget bevidste om, at intet kommer af sig selv. Vi befinder os i en branche, hvor forandringerne sker hurtigt, og hvor det kræver både arbejde, disciplin og vedholdenhed at følge med. Det har også været tilfældet i det år, vi har lukket, siger Anders Holch Povlsen, ejer af og direktør i BESTSELLER. 

Investeringer i fremtiden 

I de senere år har BESTSELLER foretaget betydelige investeringer i blandt andet butikker, hvor man har åbnet 377 nye, onlinekanaler, logistik, teknologi og udviklingen af virksomhedens brands. Investeringerne er fortsat i det seneste regnskabsår, hvor BESTSELLER samtidig har arbejdet med at styrke sin organisation og skabe et mere robust fundament for de kommende år. 

– Vi har styrket vores forretning og vores position på flere vigtige markeder. Samtidig har vi investeret i de mennesker, kompetencer og partnerskaber, som skal være med til at forme vores fremtid. Men vi skal også blive bedre til at prioritere vores ressourcer, forenkle vores måde at arbejde på og investere dér, hvor vi skaber den største værdi. Vi skal formå at fortsætte og udvikle en stærkere og mere effektiv forretning, som også står godt rustet til fremtiden, siger Anders Holch Povlsen. 

Fortsat behov for at tilpasse sig 

Forandringer i kundernes forventninger, nye teknologiske muligheder og en omskiftelig økonomisk virkelighed stiller fortsat krav til BESTSELLER. Det betyder, at virksomheden løbende må tilpasse den måde, den arbejder og driver forretning på. 

– Vi står ikke stille, og det har vi heller ikke råd til. Vi skal fortsætte med at udfordre os selv, finde bedre løsninger og være åbne over for at gøre tingene anderledes. Det kræver, at vi hele tiden arbejder på at blive dygtigere, og at vi samtidig holder fast i de værdier, der har bragt os hertil. Vi har meget, vi fortsat skal lære, og meget, vi endnu skal lykkes med, siger Anders Holch Povlsen. 

Han understreger samtidig, at resultaterne skaber grundlaget for, at BESTSELLER kan fortsætte sine investeringer og bidrage positivt til de samfund, virksomheden er en del af. 

– Vi går ind i det nye år med en sund forretning og et stærkt fundament. Men vi forventer ikke, at de kommende år bliver mindre krævende. Derfor skal vi holde fast, arbejde dedikeret og fortsætte med at udvikle os. Og vi er bevidste om, at det kommer til at kræve meget af os, hvilket vi skal være klar til, afslutter Anders Holch Povlsen.

Erhverv

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • camp46
    camp46
  • Juletræstænding
    Juletræstænding
  • Takkeannonce Helle Tvermose
    Takkeannonce Helle Tvermose
  • Julemarked i Blåhøj
    Julemarked i Blåhøj
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Gert Knudsen
    Gert Knudsen

    Kalender

    14 nov.

    Julemarked i Blåhøj

    Arrangør: Blåhøj IF
    Sted: Blåhøj Hallen
    19 nov.

    Generalforsamling i Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Bestyrelsen Blåhøj Energiselskab
    Sted: Blåhøj Hallen
    20 nov.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Henrik Møller Kjær

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne Hal C
    25 nov.

    Spaghettigudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Rie Mortensen
    Sted: Brande Kirke
    29 nov.

    Familiegudstjeneste i Uhre Kirke

    Arrangør: Rie Mortensen og Uhre Menighedsråd
    Sted: Uhre Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.