Skip to main content
Hip-Hop børnefestival aflyst

RemisenBrande har set sig nødsaget til at aflyse den store Hip Hop Børnefestival, der skulle finde sted på søndag.

- Det er brandærgerligt, udtaler direktør Pia Stræde Palmelund,

- Men med kun knap 100 solgte billetter, mener vi ikke, at der er grundlag for at gennemføre arrangementet, der tidligere år har fyldt hele huset med børn og voksne.

Kultur / 05/09/2017

Alene i spidsen

"Belejring" er nok det ord, der betegner tirsdagens serie 2-kamp mellem Ikast KFUM og Brande IF på førstnævntes bane bedst.

Stort set alt spil foregik på hjemmeholdets banehalvdel, og mellem stængerne i Brande-målet kedede Jonas Fløe Sørensen sig med anstand - et nemmere "clean sheet" har han næppe nogensinde tidligere bogført.

Sport / 06/09/2017

Blus på lampen

Det virkede nærmest naturstridigt, men var ikke desto mindre sandt: Kl. 15.20 mens regnen silede ned i stride strømme, blev brandfolkene kaldt ud til en brand på Socialpsykiatrisk Center Syd, i daglig tale Ørbæklund.

I første omgang af en automatisk brandmelder, men da der blev meldt om kraftig røgudvikling, blev der sendt fuldt slukningstog til stedet.

Indsatsleder Jan Johnsen oplyser, at der var sket en kortslutning i en kondensator i en lampe, hvilket havde medført en masse røg.

Politi / 06/09/2017

Trailer stjålet i løbet af weekenden

En lastbiltrailer med vippelad og sidefjelde er blevet stjålet på Industrivej, hvor den stod parkeret.

Tyveriet er sket i tidsrummet fra fredag d. 1. september kl. 17 til søndag d. 3. september kl. 20.

Traileren er galvaniseret grå og har registreringsnummer NU 31 95.

Politi / 07/09/2017

Åbent brev til borgmester Carsten Kissmeyer

Kære Carsten Kissmeyer.

Vi er en døgnplejefamilie, der har en dreng i døgnpleje.

Han har boet hos os siden han var 8 mdr., og han har ingen kontakt med sin biologiske familie, der bor et sted i Nordjylland.

Han er netop blevet 18 år og er i efterværn hos os, som i øvrigt er bevilget og betales af hjemkommunen, Administrativt er han nu flyttet til Ikast-Brande Kommune, som overtager sagsbehandlingen og herefter videresender regningen til tidligere hjemkommune.

LÆSERBREV / 07/09/2017

- Fordi det er Tina

På næste fredag får Karens Kaffevogn ny indehaver.

Køber er Michael Brøndum, og grunden til, at han nu vover sig ind i fast food-branchen er såre simpel:

- Det er fordi, det er Tina, siger han uden omsvøb.

Omtalte Tina er Tina Jensen, som i slutningen af 2013 kortvarigt var bestyrer af Torvets Grill. Før det drev hun i en årrække spisestedet ”Under Bøgen” i Give, og derefter forpagtede hun og datteren Kirsten, som fremover kommer til at udgøre den anden halvdel af personalet i Karens Kaffevogn, en grillbar i Taulov.

Erhverv / 08/09/2017

Mosegården er gået konkurs

Tirsdag blev maskinstationen Mosegården i Gludsted erklæret konkurs i skifteretten i Herning.

Maskinstationens årsregnskab for 2016 udviste et underskud på 4,3 millioner kroner og en negativ egenkapital på 3,4 millioner kroner.

I årsregnskabet tager Mosegårdens revisor, Roesgaard & Partners, forbehold for selskabets mulighed for at fortsætte driften og påpeger desuden, at maskinstationen – efter revisors opfattelse i strid med selskabsloven – har ydet kredit udover normal kredittid til virksomheder ejet af Mosegårdens ultimative ejer, Danny Bonn Pedersen.

Erhverv / 08/09/2017

Lukketid på politistationen

Pr. 1. oktober lukker politistationen i Brande. Det ændrede en underskriftsindsamling og et borgermøde sidst i februar ikke på, og nu nærmer skæringsdatoen sig med hastige skridt.

Selvom det med månedens udgang er slut med en egentlig bemandet politistation i Brande, er der blevet blødt en smule op. Ganske vist får Brandes lokalbetjent, Lars Lyhne, fremover udgangspunkt i Ikast, men kommunen har tilbudt at stille et kontor i administrationsbygningen til rådighed, et tilbud Midt- og Vestjyllands Politi har takket ja til.

Politi / 09/09/2017

Sidste runde med Basix starter i Brande

Når Basix atter besøger Brande på fredag den 15. september er der lagt op til en helt speciel koncert, som bliver den første på vokalgruppens afskedstur.

En mørk efterårsdag for 22 år siden besluttede to musikstuderende fra Århus sig for at samle en gruppe mænd til at lave et underholdningsindslag til Konservatoriets julefest. De skulle synge acapella, altså uden instrumentakkompagnement. Dette blev starten på Basix og en lang og eventyrlig karriere med optrædener i store dele af verden, mange prestigefyldte priser og hele 10 albums.

Kultur / 10/09/2017

Mobiltelefonens velsignelser

I hjemmet, på gaden, i toget, på cykel, i bilen sidder man med rattet i den ene hånd og telefonen i den anden, alle steder og snart sagt alle aldersgrupper.

Er vi blevet mere nærværende? Nej, tværtimod.

I hjemmet ved middagsbordet har man hele tiden opmærksomheden henvendt på apparatet.

Personligt har jeg et eksempel på, hvor nyttig telefonen den er.

Jeg blev ramt af et rådyr en mørk aften på vej fra Århus til Randers.

Da var jeg glad for mobiltelefonen, der kunne tilkalde hjælp.

LÆSERBREV / 08/09/2017

En værdig og tryg ældrepleje frem for skattelettelser

Ja, jeg stiller op til kommunalvalget, og ja, jeg er stiktosset på regeringen. For hvorfor er det så vigtigt for regeringen at give flere penge til dem, som har mest i dette land, via uretfærdige skattelettelser?

Hvorfor er det langt vigtigere end at bruge flere penge til velfærden og give trængte kommuner og lokalpolitikere en hjælpende hånd, så vi kan levere en bedre service overfor borgerne?

LÆSERBREV / 11/09/2017

Trippel-indbrud i Ejstrupholm

Natten til søndag har der været indbrud i tre villaer på Birkevej i Ejstrupholm. Alle tre steder er et vindue blevet opbrudt med et koben, så politiet er ikke i tvivl om, at der er tale om den samme gerningsmand.

I det ene hus er det gået ud over et kontorvindue; her er der stjålet guldsmykker, mens der formentlig ikke er stjålet noget i et andet hus, hvor et soveværelsesvindue er opbrudt.

I det tredje hus er der spor efter færden over det meste af huset, som er blevet gennemrodet. Her er der både stjålet smykker og sølvtøj samt 300 – 400 kroner i sedler.

Politi / 11/09/2017

Årets erhvervskommune

Der er i den sidste uge drysset megen stjernestøv ned over borgmesteren i forbindelse med Dansk Industris kåring af Ikast-Brande Kommune som årets erhvervskommune - for syvende gang ud af otte mulige. Men har Kissmeyer nu forstået at dele hæderen med kommunens fremmeste repræsentant for erhvervslivet, nemlig formanden for Erhvervskontaktudvalget, viceborgmester Preben Christensen?

LÆSERBREV / 11/09/2017

Seværdighedsskiltning godkendt

- Glæden var stor, da vi i den forgangne uge modtog besked om, at vores ansøgninger om at få sat brune seværdighedsskilte op ved motorvejsafkørslerne 11 (Brande Ø), 35 (Pårup) og 37 (Ikast) nu er færdigbehandlet, og alle blev godkendt, udtaler turistchef Jette Nielsen i det seneste nyhedsbrev fra Visit Ikast-Brande.

Lokalnyt / 11/09/2017

Besparelser reduceres - anlægsudgifter fremrykkes

Det er den korte version af det budgetforlig, som et samlet byråd står bag.

Budgetforliget, som blev indgået sidst på eftermiddagen mandag, blev præsenteret på et hasteindkaldt pressemøde i forlængelse af mandagens byrådsmøde. Forliget medfører, at anlægsudgifter for 26 mio. kr. fremrykkes til i år, og samtidig reduceres besparelserne på driften i de kommende 4 år med 30 mio., men udgør dog stadig 122 mio.

Den klart største post på anlægsbudgettet er 200 mio. kr. til bygning af en ny skole i Brande. Pengene er afsat over en 3-årig periode fra 2019 - 2021.

Politik / 12/09/2017

Kommunekassen betaler ekstraomkostninger til biogasvej

Selvom blækket på det budgetforlig, som hele byrådet stod bag, næppe var tørt, var der alligevel plads til lidt politiske drillerier på mandagens byrådsmøde.

Det kom til udtryk, da byrådet skulle behandle punktet om, hvem der skulle betale ekstraudgifterne på 336.238 kroner i forbindelse med etableringen af en ny adgangsvej til biogasanlægget på Grarupvej udenfor Brande.

Politik / 12/09/2017

Vindere af billetter til Basix

Vinderne i RemisenBrande og Brande Bladets konkurrence om 2 x 2 billetter til premieren på Basix’ afskedsturné i Remisen på fredag d. 15. september blev:

Bodil Husum, Nørregade 14, Brande og

Karin Jeppesen, Enghavevej 39, Ejstrupholm.

Som begge korrekt havde svaret, er der 6 medlemmer af Basix.

De heldige vindere har fået direkte besked og kan afhente deres billetter i RemisenBrande.

Konkurrence / 12/09/2017

- Ikke mere end en lillebitte skolebusrute

Dansk Folkeparti fik rig lejlighed til at lufte partiets velkendte modstand mod at give tilskud til driften af Midtjyllands Lufthavn i Karup, da byrådet mandag skulle tage stilling til endnu en kapitaludvidelse. - Jeg er faktisk ikke sikker på, om det er tredje eller fjerde gang, Karup Lufthavn står med hatten i hånden, indledte Simon Vanggaard Nielsen (DF) sit indlæg. – Vores holdning er stadig den samme: Det er en døende patient, vi holder kunstigt i live. Vi havde håbet, vi tog fejl, sagde DF’eren, der ikke var indstillet på at ”spytte flere penge i det her tomme hul”.

Politik / 12/09/2017

Nama-projektet i Nørre Snede udvides

Gruppen af Nørre Snede-borgere, som står bag Nørre Snede Byinvest ApS, har netop købt ejendommen Bredgade 10 med henblik på nedrivning. Grunden, der er på godt 600 kvadratmeter, kommer til at indgå i Namaparken, det nye byggeri med to 4-etagers punkthuse, som er undervejs mindre end hundrede meter fra Nørre Snedes Torv.

- Ved at udvide Nama-grunden, så den kommer til at gå helt ud til Bredgade, skaber vi bedre sammenhæng mellem det både vores og Domeas kommende boligbyggerier og resten af byen, siger Ole Nørgaard Andersen, der er bestyrelsesformand for Nørre Snede Byinvest.

Lokalnyt / 13/09/2017

Bestseller overtager Carmakoma

- Efter at have etableret os på flere internationale markeder blev vi udfordret på finansieringen af vores fortsatte udvikling, siger Heidie Lykke, medstifter og tidligere direktør i Carmakoma. Plus-size mærket blev etableret i Danmark i 2008.

Finn Poulsen, direktør, ONLY, udtaler:

- Vi ser et stort potentiale i denne del af markedet, hvor der er stor efterspørgsel efter plus-size mode, der følger de absolut nyeste tendenser til stærke priser og i god kvalitet. Dette er krav, der modsvares af ONLY’s koncept.

Erhverv / 13/09/2017

Bestseller opfører kæmpelager i Polen

Et lager på 120.000 kvadratmeter med kontor og personalefaciliteter i 3 etager er på tegnebrættet hos modekoncernen Bestseller. Lageret, som skal ligge i den polske by Goleniów, skal stå for ekspeditionen af Bestsellers internetsalg til kunder i 15 europæiske lande.

I 2020 forventer Bestseller at beskæftige 1.000 mennesker indenfor e-handel, og i 2025 forventes antallet af ansatte at være 1.600, herunder lagerarbejdere, kontor- og teknisk personale, fotografer, ledere og teamledere.

Erhverv / 13/09/2017

Ønsker politikerne ikke danske arbejdspladser?

Af Hanne Nylev, N.H. Stål, medlem af Arbejdsgiverne, Industrivej 24, 5762 Vester Skerninge

Jeg fik nær en skrue galt i halsen, da jeg hørte, at politikerne vil tage tilskuddet fra erhvervsskolerne. Som erhvervsdrivende bliver vi konstant mindet om at tage lærlinge. Derudover har vi som medlem af Arbejdsgiverne lavet en aftale om, at 10 procent af vores ansatte skal være lærlinge i 2020.

LÆSERBREV / 14/09/2017

Bekymrende udvikling: Hver fjerde er på deltid

Det er bekymrende, at flere og flere får såkaldt atypiske ansættelser, fordi det kan være svært at få en fuldtidsstilling.

En ny rapport om atypisk beskæftigelse i Danmark fra LO (Landsorganisationen i Danmark) lavet af professor Steen Scheuer fra Syddansk Universitet viser, at andelen af deltidsansatte lønmodtagere fra 2000 til 2015 er steget fra 20 til 25 procent.

I dagligvarebutikkerne ses udviklingen tydeligt.

LÆSERBREV / 14/09/2017

Vicekommunaldirektør bliver ny kommunaldirektør

Et enigt byråd pegede onsdag på Flemming Storgaard som afløser for Henning Hansen på posten som kommunaldirektør. Han skal dermed stå i spidsen for Ikast-Brande Kommune og arbejdspladsens 3200 medarbejdere. Flemming Storgaard er i dag vicekommunaldirektør ved kommunen, hvor han har været ansat som økonomidirektør siden 2009. Han tiltræder stillingen som kommunaldirektør den 1. februar 2018.

Flemming Storgaard er 52 år og uddannet revisor og cand.merc. i strategi og ledelse.

Navne / 14/09/2017

Pc-tyv i Thorlund

I tidsrummet fra kl. 8.45-14.30 har der onsdag været indbrud i en villa på Brandevej i Thorlund ved Ejstrupholm.

Et vindue er blevet brudt op med et koben, og det er tydeligt, at der har været uvedkommende færden i hele huset.

Tyven stjal en 17” bærbar pc af mærket ”Acer” fra stedet.

Politi / 14/09/2017

GPS-skærme stjålet fra landbrugsmaskiner

To GPS-computerskærme er blevet stjålet fra henholdsvis en traktor og en mejetærsker, der begge stod parkeret på Engvej i Ejstrupholm.

Tyveriet er sket natten til torsdag, og de to skærme har en samlet værdi af 100.000 kroner.

Politi / 15/09/2017

Branderocker videre

9. marts næste år giver Michael Falch koncert i RemisenBrande.

Michael Falch spillede senest i Brande i 2014 i forbindelse med Runrig-koncerten i anledning af Brandes 100 års jubilæum som stationsby, og nu vender den tidligere Malurt-frontfigur altså tilbage til byen.

- Billetsalget er startet, og vi forventer, at det er en koncert, der meget snart bliver udsolgt, lyder fra Jørgen Haahr, der er formand for musikforeningen branderocker.dk, som står bag koncerten.

Kultur / 15/09/2017

Planen er på plads

I al ubemærkethed – næsten – vedtog byrådet i mandags den kommuneplan, der skal lægge rammerne for udviklingen af Ikast-Brande Kommune frem mod 2029.

Behandlingen af kommuneplanen, som blev kort omtalt i onsdagens udgave af Focus, druknede næsten i det netop vedtagne budgetforlig. Planen er blevet til gennem et længere forløb, hvor borgere og andre interessenter har haft mulighed for at komme med høringssvar, og den mulighed er der i alt blot 12 personer, foreninger, virksomheder og myndigheder, der har benyttet sig af.

Politik / 16/09/2017

Mod Strømmen

Her til aften kl. 18.39 stødte to personbiler sammen ved Strømmens udmunding i Hyvildvej.

En mandlig bilist kom kørende i retning mod lyskrydset, men da han svingede til venstre for at fortsætte ad Strømmen, ramte han en modkørende bil.

I bilen befandt sig udover føreren to børn, og alle fire involverede måtte efterfølgende en tur på skadestuen i Herning til check.

Politi / 15/09/2017

Sport og sponsorer

Vi alle ønsker en velfungerende by. Vi ønsker butikker, caféer og restauranter.

Vi ønsker klubber og foreninger, der fungerer, som vores børn eller vi selv kan være en del af.

Men alt det foreningsliv kan kun fungere, når der findes sponsorer, som støtter op.

Foreningslivet kan kun være tilgængeligt for alle - og også for børn - hvis priserne er rimelige.

Vores sponsorer dækker de omkostninger, som medlemskabet ikke dækker.

Sponsorer betaler det, du ikke betaler.

Men der findes kun sponsorer, når der også er en omsætning og en indtægt til dem.

LÆSERBREV / 18/09/2017

Aflastningsvejen

Viceborgmesteren udtaler, at han måske skal tage 4 år mere for at sikre at aflastningsvejen kommer.

Det er forstemmende, at der efter 10 års sejtrækkeri skal yderligere 4 år på "overtid", før vi MÅSKE får aflastningsvejen.

Jeg husker, at der var afsat 18 millioner til aflastnings-vejen i 2018.

Nu er der afsat 13,2 millioner efter placeringen af erstatningsskolen er fastlagt.

Det giver muligheder for politiske benspænd og trækken i langdrag, selvom skolens placering selvfølgelig skal fastlægges, førend vejen kan anlægges.

LÆSERBREV / 18/09/2017

Faldt gennem tag og ramte betongulv

En 54-årig mand fra Brande kom alvorligt til skade lørdag klokken 14.10, da han var ved at lægge tag på et udhus på sin privatadresse på Alkærlundvej.

Manden røg gennem en tagplade, faldt fire meter ned på et betongulv og slog i den forbindelse hovedet alvorligt. Han blev derfor fløjet til Århus Traumecenter med helikopter.

- Der er al mulig grund til at passe på, når man har med de gamle tage at gøre. Vi ser desværre ofte uheld som dette, siger politikommissær Henning Præstegård.

Politi / 18/09/2017

Forlod Uhre med et brag

En lygtepæl, en postkasse og et autoværn. Så meget bragede en ukendt bilist på vej mod Brande ind i på Uhrevej i svinget lige før Uhre søndag aften.

Anmelderen kommer fra Brande, men befandt sig i Uhre klokken 21.20 søndag aften, og det var ham, der hørte et højt brag.

På stedet fandt han også en hjulkapsel fra en Ford, men bilisten var pist forsvundet.

Midt- og Vestjyllands Politi opfordrer til at kontakte dem, hvis man finder eller opdager en Ford, som har skader på den ene side.

Politi / 18/09/2017

Åbent landbrug med vokseværk

Da Axel Månsson første gang bød udenfor til ”Åbent Landbrug” i 2013, dukkede knap 1500 mennesker op for at se bedriften, og det tal er vokset støt år for år lige siden.

Sidste år tog næsten 3500 mennesker imod invitationen til at besøge den økologiske plante- og hønseavler på Grarupvej, og det antal voksede trods en lidt tvivlsom vejrudsigt med yderligere 400 til 3.897 i år.

Erhverv / 18/09/2017

Vindere af billetter til comedy sækkepibeshow

Vinderne i RemisenBrande og Brande Bladets konkurrence om 2 x 2 billetter til torsdagens show med magi, comedy og sækkepibemusik i Smedjen blev:

Melissa Amanda Kristiansen, Blichersvej 37 L, Brande og

Anna Marie Olesen, Skovbrynet 99, Brande.

Som begge korrekt havde svaret er det Skotland, man normalt forbinder med sækkepiber.

De heldige vindere har fået direkte besked og kan afhente deres billetter i RemisenBrande.

Konkurrence / 20/09/2017

Mere street art i 2018

I den første weekend i juli var der for tredje gang International Street Art-festival i Brande, og når byens ældste gavlmalerier næste år kan fejre 50 års fødselsdag, falder det sammen med den fjerde udgave af festivalen.

Kultur / 19/09/2017

Skaterne cyklede penge ind

De 35 deltagere, som aldersmæssigt spændte fra 3 år til + 50, står klar ved startsnoren og afventer borgmester Carsten Kissmeyers startsignal (foto: Thomas Meyer Jensen)

Normalt benytter de sig af skateboards, rulleskøjter eller løbehjul, men lørdag var cyklerne fundet frem og skaterbanen erstattet af en ca. 900 meter lang rundstrækning ad Ågade, Præstelunden og ”Kærlighedesstien” langs Brande Å, da street sport-foreningen Urban Street Zone afholdt sponsorcykelløb.

Lokalnyt / 19/09/2017

Formand og næstformand bytter plads

På Præstelundskolens skolebestyrelsesmøde d. 11. september blev skolebestyrelsens hidtidige næstformand, Tomas Kolind Vilstrup, valgt som ny formand for skolebestyrelsen. Han erstatter den tidligere formand, Signe Lauritzen, som efter eget ønske valgte at træde tilbage fra formandsposten i god tid før hendes valgperiode udløber ved udgangen af dette skoleår.

Signe Lauritzen blev i stedet valgt som ny næstformand.

Navne / 20/09/2017

Kassereren lod sig ikke fuppe

”Hej Gitte, jeg har brug for dig til at udbetale 3860 EUR til en modtager i Storbritannien i dag. Hvad bankoplysninger har du brug for at behandle betalingen?
Hilsen Torben”

Sådan lød teksten i en mail, som kasserer i Brande Old Boys, Gitte Holt, modtog d. 12. september.

Lokalnyt / 20/09/2017

Samarbejde er nøgleordet

Af by- og regionsrådskandidat Birthe Sørensen (A)

Når en person lider af psykiske problemer og skal igennem et behandlingsforløb, kan vejen være lang og kringlet. Både den syge og pårørende skal i kontakt med mange instanser. Kontakten kan være de praktiserende læger, kommunen og den regionale psykiatri. Det kan for den almindelige borger være en jungle at finde rundt i.

LÆSERBREV / 21/09/2017

Efterlod tyvekoster på gulvet

En tyv blev efter alt at dømme forstyrret i sit ”arbejde” onsdag formiddag, hvor vedkommende i tidsrummet fra kl. 8 til 11.30 var brudt ind i en landejendom på Rørbækvej sydvest for Nr. Snede.

Tyven havde kastet en sten gennem ejendommens terrassedør, så der var glasskår spredt ud over køkkengulvet og tydelige spor efter, at huset var blevet gennemrodet.

Politi / 21/09/2017

Hanne Pedersen overtager formandspost

Af Steen Hebsgaard

Fællelistens nedsmeltning trækker stadig spor i det kommunalpolitiske arbejde.

Helle Mathiasens skifte fra listen til Venstres byrådsgruppe åbner nemlig op for et formandsskifte i et af de politiske udvalg, her kun tre måneder før byrådsperioden slutter.

I forbindelse med en aftale om konstitueringen ved valget i 2013 fik Fælleslisten formandsposten i kultur- og fritidsudvalget i skikkelse af Helle Mathiasen, men den post overtager Hanne Pedersen højst sandsynligt ved næste møde i udvalget.

Politik / 21/09/2017

SOSU-elever jagter en plads til DM i Skills

Social- og sundhedsassistentelever fra Herning dyster torsdag den 5. oktober mod elever fra SOSU Østjyllands afdelinger i Aarhus og Silkeborg om at blive regionsmestre i deres fag.

Det sker ved regionsmesterskabet for SOSU-assistentelever på Social & SundhedsSkolen, Herning, hvor deltagerne udfører pleje- og omsorgsopgaver på en scene foran et publikum. En førsteplads denne dag giver adgang til DM i SOSU, som holdes i MCH Messecenter Herning i dagene 18.-20. januar 2018.

Erhverv / 21/09/2017

Lynaflederskur skal alligevel fjernes

En dispensation fra Ikast-Brande Kommunes teknik- og miljøudvalg er blevet underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Sidste sommer besluttede Ikast-Brande Kommunes teknik- og miljøudvalg at meddele Brande Golfklub en dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til et lynaflederskur på klubbens bane, nærmere bestemt mellem banens hul 2, 4 og 5.

Problemet med skuret, som på daværende tidspunkt allerede var opført, var, at det er placeret ca. 35 meter fra en fredet gravhøj.

Politik / 21/09/2017

Ny lokalplan på Tranevej

For en måned siden afslog Ikast-Brande Kommunes teknik- og miljøudvalg en ansøgning om dispensation til at udstykke Tranevej 12-14 i fem mindre grunde. Nu lægges der i stedet op til en ny lokalplan for området.

Afslaget blev bl.a. givet på baggrund af 64 indsigelser fra kvarterets beboere, som udtrykte modstand mod planen om at udstykke mindre grunde.

Ejeren af de to grunde, BM Invest, ønsker at udstykke 5 grunde med en grundstørrelse fra 475 - 725 kvadratmeter inklusiv adgangsvej.

Politik / 22/09/2017

Vækstpris til Axel Månsson

I samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Dansk AgroIndustri, Danish Food Cluster og Dansk Maskinhandlerforening afholdt Landbrugsavisen fredag eftermiddag den årlige Vækstkonference.

I forbindelse med konferencen uddeles der tre priser til henholdsvis årets vækstvirksomhed, årets præstation og årets innovation.

I år tilfaldt prisen for årets præstation erhvervsgartner Axel Månsson fra Brande, der så sent som i søndags havde næsten 4000 gæster på besøg til åbent landbrug

Erhverv / 22/09/2017

Tættere på oprykning

Brande IF's serie 2-hold tog lørdag endnu et stort skridt i retning af oprykning til serie 1, da det blev til en udesejr på 3-1 over KLG Lind, det eneste hold der har taget point fra Brande i år.

Det skete i sæsonpremieren på Brande Stadion, hvor de to mandskaber spillede 0-0, men selvom det lørdag som det kun andet hold i sæsonen lykkedes for Lind at passere Brandes målmand, Jonas Fløe Sørensen, endte Brande med at snuppe alle tre point og øgede dermed afstanden ned til netop Lind på andenpladsen til hele 9 point.

Sport / 23/09/2017

Kære politikere

I grundejerforeningen Lille Økær er vi meget forundret over at læse i Brandeblandet.dk fredag den 22/9, at Ikast-Brande Kommune påtænker en ny lokalplan for Tranevej 12-14.

På Teknisk Udvalgs møde den 26. august blev en dispensation til udstykning af projektet med 5 grunde på Tranevej 12-14 afslået. Teknisk Område vurderede, at en dispensation til udstykning af 5 grunde vil afvige fra lokalplanens intentioner om åben og lav bebyggelse og vil medføre en ændring af områdets karakter.

LÆSERBREV / 25/09/2017

Fjernvarmen og Apple-overskudsvarme

”Grønt lys til Apple-overskudsvarme” kunne TVMidtVest fortælle i nyhederne den 5. september. Sidenhen har man kunnet høre tilsvarende solskinshistorier fra bl.a. Aalborg, Odense og Åbenrå. Men ikke fra Brande. Baggrunden for nyheden er, at Skatteankenævnet har truffet en afgørelse, som siger, at der ikke skal betales afgift af overskudsvarme, hvis overskudsvarmen bliver foræret til f.eks. et fjernvarmeværk.

LÆSERBREV / 25/09/2017

Bålhytte lovliggøres

I slutningen af 2014 opførte erhvervsgartner Axel Månsson en bålhytte på sin ejendom uden først at indhente en landzonetilladelse.

Ikast-Brande Kommunes teknik- og miljøudvalg gav i starten af 2015 afslag på at udstede en sådan tilladelse, og en efterfølgende klage over afslaget blev også afvist.

Bålhytten, som i mellemtiden har skiftet status til infopavillon, står der imidlertid stadig, og det kan den formentlig blive ved med.

Politik / 25/09/2017

Annoncer

Annoncer

  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Menu
    Menu
  • Camping 25
    Camping 25
  • Sommerfest
    Sommerfest

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.