Skip to main content
398 dage som gidsel hos Islamisk Stat

Torsdag d. 22. juni fortæller Daniel Rye i RemisenBrande levende, åbenhjertigt og med rystende detaljer om sit fangenskab hos Islamisk Stat i Syrien. Her giver han et sjældent indblik i det mareridt han gennemlevede som gidsel – en på én gang forfærdelig og gribende historie, der vil holde dig opslugt fra start til slut.

Daniel Rye blev som freelance-fotograf pågrebet og taget til fange af terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien under en reportagetur i Syrien i 2013.

Kultur / 21/06/2017

Historisk kartoffelår

Ved AKM’s generalforsamling i RemisenBrande kunne bestyrelsesformand Martin Arvad Nielsen både berette om et historisk år med fejringen af AKM’s 100 års jubilæum 22. februar og et begivenhedsrigt år, da projektet til fremtidssikring af AKM og udbygning af fabrikken nu for alvor er skudt i gang.

Erhverv / 21/06/2017

Så blev jeg så klog!

Nu ved jeg, at det er 3,2 Mw-møller, der er bestilt til vindmølleprojektet langs motorvejen og ikke de mindre møller, der er beskrevet og lavet støjberegninger på i VVM-redegørelsen. Der er ikke engang lavet konkret støjdata på de nye møller endnu. Jeg ved også, at mølletypen og mærket var bestemt inden borgermøderne i Thyregod og Brande, selv om kommunen påstod noget andet. Repræsentanter fra kommunen havde allerede i januar været til møder med Siemens.

LÆSERBREV / 22/06/2017

Tricktyve narrede 68-årig

En 68-årig kvinde fra Brande blev onsdag udsat for et tricktyveri. Mellem klokken 14.30-15.00 henvendte to rumænsk udseende kvinder sig til den 68-årige, som befandt sig på N.I Møllers Plads bag Meny. De prikker hende på skulderen og spørger på skift efter vej til gågaden, formentlig for at forvirre kvinden, som havde stillet sin taske fra sig ved sin bil, mens hun låste bildøren op. Da de to kvinder forlader stedet, går det op for den 68-årige, at hun har mistet sit Mastercard fra sin pung, der lå i tasken.

Politi / 22/06/2017

Godkendelse af motorvejsmøller udsat

Mandag skal byrådsmedlemmerne i Ikast-Brande Kommune tage stilling til den lokalplan og det kommuneplantillæg, der vil gøre det muligt at opstille 10 vindmøller langs Midtjyske Motorvej ved Svindbæk på grænsen mellem Vejle og Ikast-Brande.

Sagen har været behandlet sideløbende i Vejle Kommune, som hele tiden har været en mulehår foran i processen, men på gårsdagens byrådsmøde i Vejle, hvor planerne skulle have været endeligt godkendt, blev der fra to politikeres side trukket i nødbremsen. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Politik / 22/06/2017

Boligområdet på Ny Sandfeldvej udvides

I forbindelse med behovet for flere boliggrunde i Brande bringer Ikast-Brande Kommune nu et areal på Ny Sandfeldvej i spil. Kommunen ejer selv arealet nord og vest for den eksisterende udstykning, og området er lokalplanlagt til åben lav og tæt lav boligbebyggelse.

For at komme videre med udstykningsplanerne lægges der op til at bruge en mio. kr. til undersøgelser og projektering af området.

Politik / 22/06/2017

Kørte spritkørsel i frakendelsestiden

En køretur endte natten til fredag klokken 01.42 brat for en 19-årig mand fra Brande.

Den unge mand blev stoppet på Bøgevænget af en politipatrulje, som dels kunne konstatere, at han kørte bil i frakendelsestiden, dels at han var beruset.

Der blev taget en blodprøve, og Midt- og Vestjyllands Politi afventer nu svaret.

Politi / 23/06/2017

Hvem tager det bedste billede Sankt Hans aften?

Mange steder i og omkring Brande (se arrangementskalenderen her til højre på siden) er der bål fredag aften, hvor Sankt Hans aften bliver festligholdt.

Hvis du deltager – og har dit kamera eller din smartphone med dig – så tag et foto og send det til post@brandebladet.dk senest søndag aften.
Så deltager du i konkurrencen om at vinde en værdibog til butikkerne i Brande.

Husk at forsyne billedet med navn og adresse og gerne med en lille kort tekst.
De bedste billeder vil blive bragt i næste uges avis.

Konkurrence / 23/06/2017

Fik du læst?

Fik du læst artiklen om arbejdsgruppen 360 grader Brandes visioner for Brande og omegn? Eller artiklen om formanden og næstformanden for skolebestyrelsen på Præstelundskolens ønske om en ny skole?

Ellers må du have fat i denne uges udgave af Brande Bladet - det er nemlig ikke alt, vi lægger ud på facebook og vores hjemmeside.

Hvis du ikke har papirversionen indenfor rækkevidde, kan du læse hele avisen online ved at scrolle lidt ned på forsiden og klikke på avisen i højre side.

Lokalnyt / 23/06/2017

Klar til fire dages fodboldfest

Deltagerantallet i den 37. udgave af den traditionsrige ungdomsfodboldturnering BIF-Cup runder igen i år 100 hold. 104 hold for at være helt præcis, hvilket er en håndfuld færre end sidste år, men klart flere end de foregående år, hvor antallet af deltagende hold lå og svingede omkring 70.

Sport / 24/06/2017

Vi skal dygtiggøre vores unge! De er fremtidens Danmark!

Endnu en årgang elever har færdiggjort deres afgangseksaminer i folkeskolen. Hvis det går, som det plejer, fortsætter langt de fleste af dem videre på en af de gymnasiale uddannelser efter sommerferien.

Vores samfund er blevet djøfiseret, og de akademiske uddannelser er blevet talt op i en sådan grad, at eliten og samfundet helt har glemt, at der findes helt almindelige job for dem, som har hænderne skruet rigtigt på, og som tør tage et stykke hårdt og fysisk arbejde.

LÆSERBREV / 26/06/2017

Indbrud hos HD Byg

Natten til lørdag har der været indbrud hos virksomheden HD Byg på Fasterholtvej i Ejstrupholm.

Kort efter midnat er tyverialarmen blevet udløst, da et vindue til firmaets kontor er blevet knust med en mark-sten, hvorefter der er stjålet minimum en bærbar computer fra kontoret.

Om der er stjålet yderligere, skal en nærmere gennemgang i dagens løb klarlægge.

Politi / 26/06/2017

En sidste opfordring

Åbent brev til medlemmerne af byrådet i Ikast-Brande Kommune: Vi håber, at I til aftenens byrådsmøde vil stemme nej til vindmøller langs motorvejen. Baggrunden for dette ønske er, at dette sagsforløb ikke har været efter bogen (her nogle få eksempler): • VVM er udarbejdet efter meget mindre møller og møller fra producenten Vestas, selv om vi i aktindsigten kan se, at udelukkende Siemens har været i spil. • 10 familier må fraflytte deres boliger, for at 10 vindmøller kan placeres.

LÆSERBREV / 26/06/2017

Gnaver lukker Kvickly

Af Kathrine Jensen

"Da vi har mistanke om skadedyr i butikken, er vi desværre nødsaget til at lukke butikken. Beklager de gener dette måtte medføre".

Sådan lyder teksten på den seddel, der har siddet i det lukkede indgangsparti hos Kvickly siden søndag morgen.

Lørdag aften opdagede butikspersonalet spor efter et skadedyr på lageret. Der blev derfor straks taget kontakt til et skadedyrsbekæmpelse-firma. Det fortæller varehusets souschef Jakob Lunding til Vejle Amts Folkeblad, og i samarbejde med Fødevarestyrelsen blev butikken lukket lørdag omkring klokken 19.00.

Erhverv / 26/06/2017

Hvor heldig kan man være? Tak til Erasmus+

I den forgangne uge mod-tog vi en meget positiv hilsen fra Erasmus+, som er en EU-pulje til støtte for unges aktiviteter og udveksling i Europa. Via denne pulje får 35 danske unge i denne sommer mulighed for at mødes med 35 unge i Bulgarien i et par uger.
I løbet af disse 2 uger vil de opleve udveksling af kultur, meninger, viden, teater, musik, mad, værdier, fællesskab og meget mere.

LÆSERBREV / 26/06/2017

Løsgænger sikrede vindmølleflertal

Egentlig burde vedtagelsen af den lokalplan og det kommuneplantillæg, der skal åbne mulighed for at opstille 10 vindmøller langs Midtjyske Motorvej ved Svindbæk på kommunegrænsen mellem Vejle og Ikast-Brande, have været en ren formalitet.

Gennem hele processen har Venstre og Socialdemokratiet været positivt indstillet, og til sammen råder byrådets to største partier over 13 af de 23 pladser i byrådet og dermed et ganske komfortabelt flertal.

Politik / 26/06/2017

360 grader rundt om en ny skole i Brande

Hvor er det skønt at læse i avisen, at ”360 Grader Brande” støtter en ny skole i Brande! Det er dejligt at mærke, at det skolebestyrelsen på Præstelundskolen mener, har opbakning andre steder fra. For der er ingen tvivl om, at skolebestyrelsen ønsker en ny skole til erstatning for den nuværende.

Når der forhåbentlig inden længe tages en beslutning om, at det rigtige er, at bygge en ny skole, så er det vigtigt at tænke lige præcist 360 grader rundt om den beslutning.

LÆSERBREV / 27/06/2017

Byggestart på nyt domicil

I disse dage starter byggeriet af Skandinavisk Textil Kemis nye domicil på nordsiden af motorvejen.

Virksomheden, som i en årrække har haft kontor på hjørnet af Uhrevej og Brandlundvej, har købt en grund på 8.000 kvadratmeter for at samle aktiviteterne – både administration, produktion og lager – og de p.t. 11 ansatte i et nybygget domicil.

I første omgang skal der bygges ca. 2.200 etagemeter med et grundplan på 1.700 kvadratmeter med mulighed for at udvide med op til et par tusinde kvadratmeter.

Erhverv / 27/06/2017

Kvickly er genåbnet

Efter at have været lukket siden lørdag aften genåbnede Kvickly her til formiddag.

Årsagen til lukningen var, at butikspersonalet lørdag aften fandt spor efter et skadedyr på lageret. Butikkens gulvareal blev overhældt med mel for at spore dyrets færden, der blev opsat fælder, og i løbet af i mandag udførte skadedyrsbekæmperne en bygningsgennemgang.

Fra det sidste synlige tegn på skadedyr, skal der gå minimum 48 timer, før butikken må åbne igen, og da der ikke er spor efter aktivitet siden søndag morgen, og skadedyret er blevet fanget, er Kvickly blevet åbnet igen

Erhverv / 27/06/2017

Nedtælling til Street Art

Tirsdag formiddag tog (fra venstre) Leon Keer, Gregor Wosik, Jenny McCracken og Marije Spelbos fat på at male det 220 kvadratmeter store 3D-motiv, der skal pryde p-pladsen bag Handelsbanken og Café Tankefryd ned mod Strømmen og Brande Å.

Det færdige resultat vil blive præsenteret fredag i forbindelse med den officielle åbning af Street Art-festivalen, som også kommer til at sætte sit præg på denne og de kommende ugers udgaver af Brande Bladet.

Kultur / 27/06/2017

Brød garage op med boltsaks

Klokken 02.00 natten til onsdag opdager en beboer to mænd med en boltsaks, der er ved at bryde ind i garagen på Bøgevænget. Beboeren ringer til politiet, men inden patruljen når frem til adressen, kører en hvid Citroën Xsara fra stedet. Registreringsnummeret afslørede dog, at bilen stammer fra Hampen, hvor en kvinde har solgt den videre til en person i Engesvang. Nu skal Midt- og Vestjyllands Politi i gang med at finde frem til de nuværende ejere af den hvide Citroën.

Politi / 28/06/2017

Børne Street Art

Som de to foregående år er det ikke kun de professionelle kunstnere, der har mulighed for at skabe spændende malerier i Brande i den kommende weekend

Lokalnyt / 28/06/2017

Verdensmester fra Brande

I fredags fik Danmark en verdensmester i bueskydning med longbow for veteraner.
Navnet på den nye verdensmester er Anni Poulsen, som er født og opvokset i Brande som datter af Elna og Evald Poulsen. Anni Poulsen bor nu i den italienske by Firenze, men er jævnligt hjemme på besøg. Mens hun endnu boede i Brande, arbejdede hun i mange år som tjener på Rio Brande, og et par år var hun med på scenen, når der var Brande-Revy.

Lokalnyt / 28/06/2017

Tyve blev opsporet

De to personer, der natten til onsdag blev opdaget, mens de var ved at bryde ind i en garage på Bøgevænget, er nu identificeret.

Anmelder kontaktede politiet kl. 02.00, da han opdagede to personer med en boltsaks, som var ved at bryde ind i en garage.

Inden patruljen nåede frem til adressen, kørte de to personer væk fra stedet i en mørk Citroën Xsara. Registreringsnummeret afslørede imidlertid, at bilen stammede fra Hampen, hvor en kvinde har solgt den videre til en person i Engesvang.

Politi / 29/06/2017

Ingen grund til bekymring for ensemblet

- Det er simpelthen ikke rigtigt! Så sjældent kontant var meldingen fra borgmester Carsten Kissmeyer (V), da byrådet mandag debatterede støtten til Ensemble MidtVest.

Politik / 29/06/2017

Også international kunst i Gludsted

Mens Brande gør sig klar til den 3. internationale Street Art-festival, er der i Gludsted gang i en anden international kunst-begivenhed, The International Art Workshop.

Kunst-workshoppen i Gludsted har faktisk også rod i Brande, hvor den i en årrække blev afviklet i Remisen hver sommer, men siden er den flyttet til Gludsted, hvor den i år afvikles i løbet af denne og næste uge.

Læs meget mere om både The International Art Workshop og Brandes internationale Street Art-festival i denne uges udgave af Brande Bladet/Focus.

Kultur / 29/06/2017

Dyngvåd indmarch

At det regner i løbet af ungdomsfodboldturneringen BIF-Cup er ikke noget særsyn, snarere reglen end undtagelsen. For få år siden endda i en sådan grad, at nogle af de sidste indledende kampe måtte aflyses på grund af skybrud og tordenvejr, men indmarchen har i mange år været forskånet for regn.

Den tradition blev eftertrykkeligt brudt, da den 37. udgave af turneringen blev indledt her til eftermiddag, men heldigvis for deltagerne havde arrangørerne taget bestik af vejrsituationen.

Sport / 29/06/2017

Bro over banen

Kl. 1.18 natten mellem torsdag og fredag blev der slået endnu en bro mellem det østlige og det vestlige Brande.

I forbindelse med Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjyllands (AKM) aktuelle udvidelse skal kartoflerne kunne transporteres over banen, og til det formål er der nu blevet etableret en bro. AKM-direktør Jørgen Bæk, der overværede operationen på nærmeste hold, fortæller, at selve løftet tog 40 minutter.

Politi / 30/06/2017

Varevogn væltede på motorvej

Et uheld på Midtjyske Motorvej var her til morgen yderst velplaceret.

En rumænsk lastvogn med påhængsvogn kom kørende mod nord, og det samme gjorde en Ford Transit.

Ford’en overhalede lastvognstoget med omkring 130 kilometer i timen. Pludselig kom lastvognens anhænger i slinger og ramte Ford’en, så den væltede om på siden.

Politiet fik meldingen om uheldet, som var sket lige ved frakørsel Brande N klokken 05.31, så al trafik kunne dirigeres op ad afkørslen og ned igen på tilkørslen.

Politi / 30/06/2017

Klar til Street Art

Mens mere end 1000 ungdomsfodboldspillere boltrer sig på banerne ved stadion, er Brande for alvor ved at gøre sig klar til den 3. internationale Street Art-festival.

De første kunstnere er ankommet, det mere end 200 kvadratmeter store 3D-maleri på Strømmen mangler kun den sidste finpudsning, og Brandes nyeste gavlmaleri på Torvegade ved Hosekræmmeren er klar til "afsløring".

Afsløringen, eller måske rettere præsentationen, foregår kl. 17 fredag eftermiddag og markerer samtidig det officielle startskud på street art-festivalen.

Lokalnyt / 30/06/2017

Tinsoldater står vagt

Endnu inden den officielle åbning af den 3. internationale Street Art-festival har fundet sted, er det første værk allerede så godt som færdigt.

Siden i tirsdags har de to hollandske kunstnere Marije Spelbos og Leon Keer, der også står bag det nye gavlmaleri i Torvegade ved Hosekræmmeren, sammen med polske Gregor Wosik og den i Brande-sammenhæng debuterende australier Jenny McCracken været travlt beskæftiget på p-pladsen ved Strømmen nedenfor Handelsbanken og Café Tankefryd - og det er der kommet dette over 200 kvadratmeter store 3d-motiv ud af.

Kultur / 30/06/2017

Tag plads på bænken

Sidste år var det sten og brandhaner, der blev malet i forbindelse med Street Art-festivalen, men i år har en halv snes af stenmalerne kastet sig over at male bænke – og resultatet blev præsenteret fredag eftermiddag forud for starten på dette års festival.

Kultur / 30/06/2017

Tavlen vasket ren

Efter fredagens åbning tog de første street art-kunstnere lørdag morgen hul på den 3. internationale Street Art-festival i Brande under vejrforhold, der ser helt anderledes lovende ud end for blot få dage siden.

I nattens løb var tavlen så at sige blevet vasket ren, og regnen havde sørget for at stille et nyvasket "lærred" til rådighed for de 12 kunstnere.

På Torvet var mexicanske Adry del Rocio som den første gået i gang med at strege op til sit værk, og på Strømmen ved Brande Å havde estiske Alina Orav (billedet) allerede godt gang i penslerne.

Kultur / 01/07/2017

Solbeskinnet street art

Tusindvis af mennesker valfartede lørdag til Brande for at følge tilblivelsen af gadekunst ved den 3. internationale Street Art-festival i byen godt hjulpet på vej af den strålende sol, som dagen igennem strålede ned over både publikum og de tolv kunstnere.

Vejret gav mindelser om de nærmest tropiske temperaturer ved premieren i 2015 og vaskede næsten mindet om sidste års regnfulde opfølger væk.

Kultur / 01/07/2017

Og vinderen er:

Søndag blev den tredje internationale Street Art-festival i Brande afrundet med kåring af vinderne, og selvom "we are all winners", som formanden for dommerkomiteen, Erik Peitersen sagde, havde dommerpanelet, som udover ham selv bestod af Birgit Pedersen fra Aros og Bente Jensen fra Kunstpakhuset i Ikast, fundet frem til de tre flotteste værker.

Kultur / 02/07/2017

Lad bilen stå og ta’ en taxi hjem!

Dette er et godt og velment råd fra myndighederne, men i Brande er der bare det problem, at man aldrig kan få en taxi. Man kan ringer til alle de, der har bevillingerne, men enten tager de ikke telefonen, eller og-så er de i Billund, Ringkøbing eller hvad ved jeg. En enkelt har endda udtalt, at han ikke vil køre fra værtshuse.

Min vurdering er den, at enten skal der flere bevillinger til, eller også skal man tvinge dem, der har bevillingerne, til at bruge dem.

LÆSERBREV / 03/07/2017

På aftentur til street art

Den 3. internationale Street Art-festival i Brande er slut - og på sin vis er den først lige begyndt.

I de kommende måneder kan man nemlig - ganske gratis - se resultatet af de 12 street artisters imponerende kunstneriske udfoldelser i løbet af den forgangne weekend.

I galleriet nederst på forsiden kan du få en forsmag på, hvad der venter dig - billederne er taget af Peter "Pan" Palshøj Pedersen.

Kultur / 03/07/2017

Graffitimaler på spil i tunnelen

Det er ikke kun street art-kunstnere, der har været aktive med pensler og farver på og omkring Torvet i Brande.

Et helt andet sted i byen har en anden ”kreativ sjæl” været på spil, efter alle solemærker at dømme med en spraydåse med gul maling.

I forrige weekend var tunnelmaleriet ”Tunella” således genstand for hærværk, da motiverne i tunnelen under jernbanen ved Bøgevænget, som i løbet af få sekunder bringer beskueren verden rundt, blev overmalet med graffiti.

Lokalnyt / 04/07/2017

Imponerende!

Nu har der været BIF-Cup med hundredvis af børn og voksne, der har moret sig.

Søndag middag var der ryddet op! Der lå knap nok et stykke ispapir.

Det kunne de nok lære noget af på Roskilde Festival.

Frede Birkebæk
Brandlundvej 28D

LÆSERBREV / 04/07/2017

Svar til Mona Thomsen

Jeg kan forstå, at du har været til et arrangement Skt. Hans aften ved fiskesøen, hvor næsten 1/10 af Brande bys borgere deltog. Det er ret imponerende med så mange mennesker. Nu har jeg altid haft den overbevisning, at overdrivelse fremmer forståelsen!

Hvad angår dit problem med ikke at kunne få en taxi hjem den aften, kan jeg kun sige, at vores chauffør kørte til kl. 06.00 lørdag morgen, og han siger, at han ikke på et eneste tidspunkt har haft en forespørgsel på en taxi til fiskesøen.

LÆSERBREV / 04/07/2017

Til NM i pony-springning

Nadia Thinggaard og hendes kategori 3-pony Valør har startet Nordisk Mesterskab i Hammarö ved Karlstad i Sverige.

Det var en kæmpestor oplevelse for Nadia at få lov til at deltage ved så stort et internationalt stævne. Stævnepladsen var helt fantastisk med både klipper, søer og sandstrand, og at solen så skinnede fra en skyfri himmel alle dage gjorde så sandelig ikke oplevelsen mindre.

Sport / 05/07/2017

Lokalplan for motorvejsmøller er trådt i kraft

Den lokalplan, der skal gøre det muligt at opstille 10 vindmøller langs Midtjyske Motorvej på kommunegrænsen mellem Vejle og Ikast-Brande kommuner, træder i kraft i dag.

Lokalplanen og det tilhørende kommuneplantillæg blev mandag d. 26. juni godkendt med stemmerne 11-9 i byrådet i Ikast-Brande, og tre dage senere var sagen det ene af blot to punkter på dagsordenen, da byrådet i Vejle afholdt et ekstraordinært byrådsmøde.

Lokalnyt / 05/07/2017

Skimmelsvampen koster elever

- Vi har stadig 3 klasser på den kommende 9. årgang, men flere end vanligt har valgt efterskole, så klasserne har færre elever. Vi har på fornemmelsen, at det skyldes skimmelsvamp på de udtalelser, vi har fået fra forældre, men det er ikke faktuel viden.

Sådan lyder svaret fra Præstelundskolens skoleleder, Klaus Toft Høg, på Brande Bladets spørgsmål om, hvordan antallet af elever i 9. klasse udvikler sig efter sommerferien.

Lokalnyt / 06/07/2017

Dobbelt op på svømmeskolen

Sommerens svømmeskole i Brande Hallerne blev i år afviklet for femte gang, og efter hvert eneste af de foregående år at have haft børn på venteliste, havde arrangørerne i år udvidet til to hold over to uger.

Lokalnyt / 06/07/2017

Robotplæneklipper stjålet

Endnu en robotplæneklipper, denne gang af fabrikatet Robomow, er blevet stjålet i Brande.

Tyveriet er sket fra en adresse på Nordlundvej, men selvom robotplæneklipperen har en værdi af 8.500 kroner, har den ikke den store værdi for andre end ejeren: Der skal bruges en kode for at aktivere den.

Politi / 07/07/2017

Ung spritbilist

En 17-årig mand fra Brande-området blev kort før midnat torsdag aften standset på Brandevej syd for Ikast, hvor han kom kørende i en bil.

Det viste sig dels, at han var påvirket af spiritus, og dels at han logisk nok ikke var i besiddelse af et kørekort, så der venter nu den unge mand to sigtelser for de to lovovertrædelser.

Politi / 07/07/2017

Tak til Frydensbjerg

Er man utilfreds, så gå til personen selv og udlever ikke din utilfredshed nede i byen.

Som bruger af Frydensbjerg til mange korte ture har jeg aldrig ringet forgæves. Skal man bruge en taxa, kan man også ringe i god tid og bestille fint og meget trygt. Mine korte ture gør måske også, at de må sige nej til gode lange ture.

Et plus er en fin betjening af smilende og hjælpsomme chauffører.

Kommer der en ny taxalov, bliver det ikke sjovt at være ældre i Brande, skøn på den gode taxa vi har, så de stadig med deres smil vil betjene borgerne i Brande.

LÆSERBREV / 07/07/2017

Yderligere fem navne klar til Rock på Sporet

I forbindelse med Brande Marked offentliggjorde musikforeningen www.branderocker.dk tre af navnene på plakaten til Rock på Sporet, som genoptages 2. september efter et års pause: Bryan Adams Tribute, den dansk-irske troubadur Tom Donovan og lokale Green-Hill, og nu sætter musikforeningen trumf på med yderligere en håndfuld bands: Nikolaj & Piloterne, Hardinger Band, Kings of Rock og de to lokale bands Born2Rock og Resonans.

Kultur / 08/07/2017

Fodboldpuljer med flere ubekendte

Når Brande IF’s serie 2-mandskab til efteråret skal forsøge at indfri klubbens ambitioner om oprykning til serie 1, bliver det mod en blanding af velkendte og helt nye modstandere.

Sport / 09/07/2017

- Mit mål er Brande

Af Kathrine Jensen

De seneste fire år har 39-årige Anders Kristensen haft en drøm om at stå i spidsen, når der skulle skabes resultater. Den drøm er nu blevet til virkelighed, og i sidste uge tiltrådte han som ny varehuschef i Kvickly Brande.

- Jeg brænder for ledelse, og den her stilling var ligesom guleroden for mig og dét, jeg har kæmpet for at komme frem til, lyder det fra den nyansatte varehuschef.

Erhverv / 10/07/2017

Annoncer

Annoncer

  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Camping 25
    Camping 25
  • Menu
    Menu
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.