- men i en beskåret udgave.
I det budgetforlig, som hele byrådet med undtagelse af løsgængeren Morten Bak indgik midt i september, indgik bl.a. lukning af Borgerservice i Brande og Nr. Snede.
Det fik forud for byrådets 2. behandling af budgettet ved byrådsmødet i oktober borgmester Carsten Kissmeyer (V) til at knytte en kommentar til netop dette forhold på baggrund af de mange reaktioner, beslutningen havde udløst, særligt i Brande.
Politik / 12/12/2016
En tiårig dreng, som går i 3. klasse på Præstelundskolen, blev tilsyneladende helt umotiveret slået i ansigtet af en forbipasserende mand, da han mandag kl. 14.15 stod og ventede på skolebussen på Præstelunden nedenfor Præstelundskolen.
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen, men skal i gang med at afhøre vidner for at få identificeret gerningsmanden.
Politi / 13/12/2016
En kvinde fra Brande blev fredag formiddag frastjålet sin taske og pung, som bl.a. indeholdt et Dankort.
Inden hun fik spærret kortet, lykkedes det tyven at hæve på det to gange: Først 4000 kr. i en butik og efterfølgende 12000 kr. i en kontantautomat, begge dele i Herning.
Tyveriet er anmeldt til politiet mandag.
Politi / 13/12/2016
Mandag kl. 9 har der været indbrud i en villa på Teglværksvej i Nr. Snede.
En rude til huset er blevet knust, hvorefter der er stjålet en DAB-radio, en sparegris med indhold samt nogle cd’er fra stedet.
Mistanken samler sig om en mand, der er set på stedet. Han beskrives som 170 cm. høj, tynd af bygning og iført mørkegrønne, løstsiddende træningsbukser, en blå jakke, kondisko med hvid sål, og så var han iført hvidt skæg og nissehue.
Politi / 13/12/2016
Heldigvis er folkeskolen og kvaliteten af folkeskolen hele tiden til debat. Hvis den ikke var det, ville der være en risiko for stagnation. Stort set alle har en mening om den.
Faktuelt har ca. 85% af den danske befolkning over 6 år gået i folkeskolen.
Folkeskolen har været og vil forhåbentlig fortsat være en grundpille i børn og unges læring og uddannelse.
En grundpille i forhold til læring, i forhold til dannelse og i forhold til at danne relationer med andre - uanset baggrund.
LÆSERBREV / 13/12/2016
Bestyrelsen for Karup Lufthavn, der gennem længere tid ellers har været inde i en positiv udvikling på passagersiden, har nu anmodet Ikast-Brande Kommune om at få udbetalt det reserverede kapitaltilskud på 559.200 kr. for 2017. Bortset fra Dansk Folkepartis to medlemmer af byrådet godkendte de øvrige 21 byrådsmedlemmer for præcis et år siden, at Ikast-Brande på lige fod med de øvrige ejerkommuner skulle stille en økonomisk garanti for den underskudsgivende lufthavns fortsatte drift.
Politik / 13/12/2016
På samme møde, som sundheds- og omsorgsudvalget besluttede af samle fremstillingen af den kommunale ældremad i produktionskøkkenet på Brandlundparken i Brande, fik udvalgets medlemmer den årlige gennemgang af kundernes tilfredshed med ældremaden – og den er fortsat relativt høj
Politik / 13/12/2016
En 54-årig mand fra Brande blev i aftes modtaget af betjente på banegården i Herning.
Han var under togturen blevet så vred og ophidset, at han havde truet en togkonduktør.
Da toget kørte ind på perronen klokken 17.53, stod betjente klar til at modtage branditten, som kan se frem til en sigtelse for overtrædelse af straffelovens paragraf 119, der handler om trusler mod personer i offentlig tjeneste.
Hvorfor togpassageren blev så ophidset, står der ikke noget om i politirapporten.
Politi / 14/12/2016
Tilbage i september besluttede byrådet at indføre et midlertidigt stop for ansættelse af flygtninge og indvandrere på områder, hvor det er lovpligtigt at indhente børneattester, men nu lægger kommunaldirektør Henning Hansen op til at ændre praksis på området. Det sker på baggrund af inspirationsmateriale udarbejdet af Kommunernes Landsforening (KL).
Materialet beskriver reglerne omkring børneattester og giver inspiration til kommunerne til, hvordan man på anden vis kan tilgodese de beskyttelseshensyn, der ligger bag børneattester.
Politik / 14/12/2016
Efter 27 år i koncernen forlader Morten Mortensen sin stilling som øverste chef for Bestsellers herrebrands Jack & Jones og Selected.
- Morten har været en stor del af Bestseller i mere end 27 år, hvor han har været ansvarlig for vores herretøjsafdeling siden opstarten af Jack & Jones. Siden er Selected kommet til, og sammen udgør disse to brands en betydelig andel af vores virksomhed og vores resultater, siger Bestsellers ejer, Anders Holch Povlsen, der roser Morten Mortensen for at have været en af drivkræfterne bag skabelsen af flere succesfulde brands.
Erhverv / 14/12/2016
Højst overraskende tyder alt nu på, at der alligevel ikke skal indkvarteres flygtninge i den tidligere hospitalsbygning, som indtil for ganske nylig var en del af vandrerhjemmet i Brande.
Det blev udfaldet af tirsdagens møde i økonomi- og planudvalget, som i stedet anbefalede, at mulighederne for et salg af den gamle hospitalsbygning undersøges nærmere.
Politik / 15/12/2016
Selvom han prøvede til det sidste, lykkedes det ikke for Jan Svendsen at gyde olie på de oprørte vande, da tæt på 250 mennesker onsdag aften var samlet til ekstraordinær generalforsamling i Brande Hallerne. Hans forslag til en ”afværgedagsorden” blev nedstemt, og dermed var der udtrykt mistillid til bestyrelsen, som måtte trække sig.
Mens de danske håndboldkvinder kæmpede mod Rumænien om en plads i semifinalen ved EM i Sverige, fandt en helt anden form for kamp sted i Brande Hallerne, og banen var kridtet op til konflikt fra start.
Lokalnyt / 15/12/2016
I den kommende weekend går det igen løs med juleaktiviteter på Torvet: Her vil boderne atter være åbne, det samme vil langt de fleste af byens butikker, og Storegade bliver spærret af for kørende trafik.
Både lørdag og søndag vil det for kun 50 kroner være muligt at købe en børnebillet, som udover ret til at afhente en hel stribe små gaver i forskellige butikker giver adgang til svømmehallen til halv pris. Billetterne kan købes hos henholdsvis Meny, El-huset og Tøjeksperten.
Lokalnyt / 15/12/2016
Jeg mener, at mange politikere lever i en parallelverden befolket med fikse ideer og utopier.
Hvordan kan man ellers forklare to tiltag som åbne grænser og kommunalreformen?
Med verdens højeste skatteprocent skal der være råd til nærdemokrati, men nærdemokratiet er blevet kvalt af kommunalreformen.
Ikast tager godbidderne efter forgodtbefindende, til Brande bliver der et flygtningecenter og en kamp for at beholde overnatningsmuligheder.
LÆSERBREV / 16/12/2016
Natten til torsdag har der været indbrud i et hus på Uhre Byvej, hvor et vindue er blevet brudt op, formentlig med et koben.
Efterfølgende er et pengeskab på 30 x 40 cm. med en vægt på ca. 20 kg., som var boltet fast til væggen, blevet flået ned og taget med fra stedet.
Pengeskabet indeholdt 9000 kr. i kontanter, og derudover er der stjålet yderligere 2000 kr. i sedler fra adressen
Politi / 16/12/2016
Dagen efter den ekstraordinære generalforsamling mødtes Brande Hallernes nyvalgte bestyrelse for at konstituere sig, og det mundede ud i følgende fordeling af posterne:
Formand: Anne-Mette Kongedam
Næstformand: Carsten Christensen
Kasserer: Knud Erik Hansen
Sekretær: Lennart Poulsgaard.
Menige medlemmer: Allan Nielsen og Henning Hejbøll Sørensen.
Lokalnyt / 16/12/2016
Ikast-Brande er blandt de 21 kommuner, der får del i de første 80 mio. fra regeringens bredbåndspulje
Helt konkret er det 25 husstande i Grarup Net i området omkring Hastrupvej samt 135 husstande i ”Bermuda-trekanten” i området omkring Thorlund mellem Ejstrupholm og Nr. Snede, der til sammen har fået bevilget godt 2 mio. kr. til forbedrede bredbåndsforbindelser. Det er MES Fibernet, der kommer til at stå for udrulningen, som skal ske i løbet af det kommende lille års tid, og herfra fortæller adm. direktør Henrik Brændgård, at man nu går i gang med planlægningen.
Lokalnyt / 17/12/2016
Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser to tricktyve, som i løbet af det seneste halvår er blevet ”fanget” på overvågningskameraer i forretninger og ved hæveautomater flere steder i landet, her i området bl.a. i Bilka, Herning den 19. september, i Føtex og Handelsbanken i Ikast den 20. september, i Vestjysk Bank i Viborg den 29. september og i Spar Nord og flere butikker i Silkeborg den 6. december.
Politi / 16/12/2016
Det var det jeg troede jeg skulle til, men der tog jeg fejl, det var nemlig et teaterstykke jeg kom til at overvære. Stykket blev opført af 3 personer, nemlig de 2 personer, som fitness har valgt ind i hallens bestyrelse, samt Peder Gasbjerg, og de blev instrueret af formanden for Brande Fitness.
De havde hver deres rollehæfte med spørgsmål og svar, men replikkerne havde de ikke fået lært endnu, så de gik rundt med rollehæfterne, og de supplerede hinanden, når en glemte en replik, men det er jo også fair nok.
LÆSERBREV / 19/12/2016
Sidder og læser i Brande Bladet, at borgerservice skal flyttes til biblioteket; den oplysning man får i Brande Bladet, er at alt skal foregå i Ikast såsom kørekort – pas, det eneste man kan få hjælp til er nogle simple ting, som borgerne i Brande slet ikke har brug for. Derved nedlægger de jo i realiteten borgerservice i Brande for så til næste år helt at nedlægge alt hvad der vedrører borgerservice i Brande.
LÆSERBREV / 19/12/2016
Jeg har altid set Brande som en god by i en sund udvikling. Her er gode institutioner og skoler, svømmehal, idrætshaller, bibliotek, aktive kulturinstitutioner, handelsmuligheder, en god infrastruktur og masser af fantastiske arbejdspladser m.m.
At Brande er en attraktiv by, bliver jeg bekræftet i, når jeg ser på befolkningsudviklingen, der længe er gået i en rigtig god retning.
Denne udvikling tror jeg vil fortsætte i årene, der kommer, og jeg kan ikke se hvorfor, det skulle komme til at gå i modsat retning.
LÆSERBREV / 19/12/2016
- eller står ærlighed og troværdighed for fald?
På et bestyrelsesmøde i Brande Hallerne (BH) den 14/11 delte formanden et fortroligt-stemplet papir ud til bestyrelsen. Formanden meddelte det var et oplæg til diskussion internt i bestyrelsen, derfor fortroligt.
Ved et brugermøde den 5/12, hvor de forskellige foreninger, der bruger hallerne, var repræsenteret, kom dette fortroligt-stemplede papir på bordet. Morten Mathiasen fra Fitness blev spurgt, hvor han havde det fra - han sagde, han havde fundet på gulvet - og hvordan er det så kommet der???
LÆSERBREV / 19/12/2016
Jeg læser på disse sider, at byrådet har besluttet at nedlægge vort vandrerhjem. En meget bekymrende udvikling og sørgeligt for Brande.
Konkret har jeg selv direkte kendskab til 6-8 Siemens-medarbejdere fra Indien, Tyskland og Polen, som i første omgang leasede en personbil hos vort firma, hvor de i første omgang havde folkeregisteradresse på vandrerhjemmet. Nogle måneder senere, da resten af familien kom hertil Danmark, fik jeg mail fra de pågældende, hvor de meddelte adresseændring til forskellige steder her i Brande.
LÆSERBREV / 19/12/2016
Manglende styring af den extraordinære generalforsamling i BrandeHaIIen gav en noget uskøn afvikling af mødet. Det stillede mistillidsvotum gav sig udtryk i fremstilling af 5 punkter, som klart viste manglende samarbejde i bestyrelsen, og især fra formandens side. De 5 punkter var især belastende for formanden, som dog af dirigenten ikke rigtig fik mulighed for at kommentere de 5 punkter systematisk. Derfor blev det efterfølgende en noget ”spredt fægtning”, som dog belastede formanden en del.
LÆSERBREV / 19/12/2016
Efter godt et års ejerskab har Michelle Øhlenschlæger og Jeppe Fløe valgt at afhænde ”Æ’ Pølsevogn” på Vejlevej. Ny indehaver er 37-årige Lone Berg (bill.), som med overtagelsen springer ud som selvstændig.
Lone Berg er uddannet køkkenassistent, men har i en periode arbejdet som dagplejemor. De seneste knap to år har hun været ansat som serviceassistent i køkkenet på Bestsellers campus på Arvad Møllevej.
Erhverv / 20/12/2016
OPDATERET En tre kvarter lang politijagt bl.a. i den forkerte kørebane på Midtjyske Motorvej blev mandag sidst på eftermiddagen bragt til ende på Herningvej ud for nr. 79, hvor flugtbilisten, der viste sig at være en 23-årig narkopåvirket mand fra Give, forsætligt blev påkørt af en jagende patruljevogn.
Biljagten blev indledt ved en færdselskontrol ved Blåhøj kl. 16.34, som den 23-årige mand stak af fra. Ved frakørsel 9 ved Give kørte han ud på Midtjyske Motorvej i nordlig retning - i det forkerte spor. En politibil fra Herning kørte bagefter med blå blink og horn.
Politi / 20/12/2016
Lukningen af Borgerservice i Nr. Snede og flytningen af samme i Brande til Brande Bibliotek er udskudt en måned, så begge dele først finder sted pr. 1. marts næste år. Det oplyser Ikast-Brande Kommunes økonomidirektør Flemming Storgaard.
Han forklarer udskydelsen med implementeringen af et nyt bibliotekssystem, som kræver biblioteksmedarbejdernes opmærksomhed.
Lokalnyt / 20/12/2016
Først ville de gerne, så ville de ikke alligevel, så ville de slet ikke, hvis de skulle overtage personalet, men nu ser det alligevel ud til, at Uhre Friskole overtager driften af Uhres børnehave Uhrskoven.
Politik / 20/12/2016
Politiet har identificeret den mand, som mandag d. 12. december tilsyneladende helt umotiveret tildelte en 10-årig dreng et slag i ansigtet, mens drengen stod og ventede på skolebussen på Præstelunden.
Lokalbetjent Lars Lyhne oplyser, at man har sigtet en person i sagen, og at manden har erkendt de faktiske forhold.
Ifølge politikommissær Bent Smedegaard fra Midt- og Vestjyllands Politi i Herning er der tale om den samme mand, som midt i oktober tildelte en 11-årig dreng en lussing, mens han holdt med sin cykel i lyskrydset Ørbækvej/Brandlundvej.
Politi / 21/12/2016
Den 23-årige mandlige bilist fra Give, som mandag stak af fra en færdselskontrol ved Blåhøj og senere blev spøgelsesbilist på Midtjyske Motorvej, inden han blev bragt til standsning på Herningvej, blev i går fremstillet i grundlovsforhør og er varetægtsfængslet frem til 3. januar.
Han sigtes for at køre bil uden kørekort, for kørsel i spirituspåvirket samt narko- eller medicinpåvirket tilstand og for at bringe andres liv i fare.
Han var desuden i besiddelse af cirka 15 gram amfetamin og en gasspray, hvilket han også er sigtet for.
Politi / 21/12/2016
Byrådet diskuterede både placering af flygtninge, vandrerhjemsdrift og den internationale flygtningesituation, da forslaget om midlertidigt at boligplacere flygtninge i de to tomme bygninger, som indtil for nylig indgik som en del af vandrerhjemmet i Brande, skulle behandles på byrådsmødet i mandags.
Politik / 22/12/2016
Vi på Brande Bladet ønsker alle vore læsere og annoncører en rigtig glædelig jul!
Lokalnyt / 24/12/2016
Torsdag kl. 17.57 blev en 62-årig mand fra Ejstrupholm-området standset i en spritrazzia på Brandevej ved Ejstrupholm, og udslaget på alkometret fik betjentene til at spærre øjnene op: Manden blæste alkometret op på ikke mindre end 3,26 promille, hvilket er usædvanligt højt.
Ved en efterfølgende kontrolmåling lidt senere blæste manden igen alkometret op på næsten tre, hvilket dels fik betjentene til at beslaglægge mandens bil med henblik på konfiskation, dels at foretage en såkaldt administrativ inddragelse af hans kørekort på stedet.
Politi / 23/12/2016
Det affødte ingen kommentarer fra byrådsmedlemmerne, da byrådet på årets sidste møde skulle godkende reguleringen af vandafledningstaksterne for 2017.
Politik / 23/12/2016
2. juledag kl. 7.29 modtog politiet anmeldelse af et færdselsuheld i rundkørslen Østre Allé/Ejstrupholmvej/Dørslundvej.
Her var en Audi 80, som kom kørende af Østre Allé af ukendte årsager fortsat lige ind i rundkørslen, hvor den var endt med en knækket foraksel.
Da politiet nåede frem til stedet, var føreren forsvundet, men kort efter indløb der en fornyet anmeldelse fra stedet om, at to mænd var ved at forsøge at trække bilen fri, hvilket ikke lykkedes.
Politi / 27/12/2016
Om eftermiddagen 2. juledag gik stormen Urd som det nok vil have undgået de færrestes opmærksomhed i land i Danmark nordfra, men lokalt er det ifølge de foreløbige oplysninger sparsomt med skaderne.
Politikommissær Henning Præstegaard fra Midt- og Vestjyllands Politi i Herning melder tirsdag morgen om et forholdsvist fredeligt døgn med en hel del nedfaldne grene og fem væltede træer, bl.a. på Brandevej ved Ejstrupholm, i Fasterholt, Hampen og Nr. Snede som de dramatiske højdepunkter.
– Det må siges at være billigt sluppet, konstaterer han.
Politi / 27/12/2016
En del af medlemmerne af Brande Antenneforening oplevede juleaften et udfald på tv- og radiosignalet, som bl.a. betød, at nogle gik glip af Disneys Juleshow og de sidste afsnit af julekalenderne eller måtte finde andre måder at se det på.
Lokalnyt / 27/12/2016
Af en eller anden mærkelig grund er der personer der synes, at de offentlige toiletter i Brande for enhver pris skal ødelægges.
I sidste uge var der igen udøvet hærværk på toiletterne Nørregade 7 – det tidligere Tømmerpladsen i Brande.
- Det er utrolig træls, at der hele tiden skal ødelægges inventar på toiletterne, fortæller Erik Henning Petersen fra Ikast-Brande kommune, der har opsyn og står for vedligehold af toiletterne.
Lokalnyt / 28/12/2016
I bogen ”Toke” med undertitlen ”Min barndom under og efter Anden Verdenskrig” krydrer Erling Haubjerg sine barndomserindringer med fri fantasi. Det er det kommet en læseværdig bog ud af, der især vil have lokal interesse.
Af Erik Lauritzen
Lokalnyt / 29/12/2016
Mandag den 23. januar holder Fælleslisten for Ikast-Brande kommune opstillingsmøde på Hotel Dalgas i Brande.
I en pressemeddelelse løfter Fælleslisten sløret for nogle af de kandidater der stiller op til kommunalvalget i november måned 2017.
Blandt navnene er der både tale om come back til politik og debut til nye folk.
I Brande er der fundet tre nye kandidater.
Erik Rene Pedersen, der tidligere har siddet i byrådet i Ikast-Brande kommune og Brande kommune, stiller op igen efter 4 års pause.
Politik / 30/12/2016
For Henrik Hørlykke Christensen, bliver det første gang han stiller op til kommunalvalg i Ikast-Brande kommune. Som søn af Brandes tidligere borgmester og Ikast-Brande kommunes nuværende viceborgmester Preben Christensen ved han godt at der hviler mange øjne på hans kandidatur.
Politik / 30/12/2016
Det er første gang jeg går ind i politik. Fortæller Henrik Kraglund til Brande Bladet. Og egentlig var det ikke meningen, men jeg fik nogle opfordringer, og kunne samtidig se at det kneb gevaldigt for de politiske partier at skaffe kandidater fra Brande til kommunalvalget til november.
Og det ærgrede mig.
Derfor valgte jeg at sige ja til Fælleslisten som jeg ser som en tværpolitisk liste.
Hvis jeg bliver valgt ind vil jeg dog gå i brechen for de ting der interesserer mig. Det tror jeg alle der kender mig godt ved.
Politik / 30/12/2016
Kissmeyer er stolt over, at Brande har Danmarks måske største industrielle arbejdsplads, nemlig Siemens.
Og hvad har kommunen så at tilbyde de mange indpendlere? 8 byggegrunde i Brande!
Det er simpelthen for lidt. Ved byggemodning kommer pengene jo hjem igen, og mere til.
I Ikast byggemodnes der 5 hektar.
Ifølge tidligere udtalelser er der indtil nu afsat 100 millioner til aflastningsvejen, som endnu ikke er blevet til noget, er der fuld enighed i byrådet om det?
LÆSERBREV / 02/01/2017
Nytårsdag kl. 20.10 modtog politiet en anmeldelse af et knivstikkeri i Brande.
En 34-årig kvinde fra Brande var blevet stukket i låret med en steakkniv af sin 42-årige samlever, som efterfølgende sad anholdt i et par timer, mens kvinden blev tilset på skadestuen og senere udskrevet.
Politikommissær Bent Smedegaard oplyser, at kvinden ikke har været videre samarbejdsvillig og ikke ønsker at medvirke til sagens opklaring. Ikke desto mindre kører politiet videre med sagen, der betegnes som ”kvalificeret vold i parforhold”.
Politi / 02/01/2017
Mens det juleaften kun var de lokale tv-seere, som stadig modtager tv via analogt signal, der måtte undvære bl.a. Disneys Juleshow, gik det nytårsaften ud over langt flere, da youSee blev ramt af et landsdækkende nedbrud på det digitale signal.
Info / 02/01/2017
Fra viceborgmester Preben Christensen har vi modtaget:
Jeg har med stor interesse læst vores borgmesters nytårsudtalelse. Jeg kan kun være enig med ham i, at vi skal skabe balance i hele vores kommune og at det må være på tide at begrave stridsøksen. Han udtaler også, han vil løfte lillefingeren over den måde, nogle fra Brande agerer på - men at han ikke er sur.
Politik / 02/01/2017
Mellem jul og nytår præsenterede Fælleslisten fire ny kandidater, og knap er det nye år skudt i gang, før lokallisten kan præsentere en femte, den første kvinde i kvintetten: Gry Månsson fra Brande.
Gry Månsson er datter af erhvervsgartner Axel Månsson, som i mange år har været aktiv i Fælleslisten. Hun færdiggjorde i sommer en treårig uddannelse i ledelse på Erhvervsakademiet i Århus og har siden hjulpet med at strukturere sin mand, Thomas Månssons tømrervirksomhed, men nu er der plads til at gøre noget andet.
Politik / 02/01/2017
OPDATERET: Efter at have tilbragt nytårsdøgnet i garagen blev brandkøretøjer og -mandskab fra Falck i Brande mandag kl. 16.24 kaldt ud til årets første brand på Bøllundvej 15.
Gårdens ejer var kort forinden blevet ringet op af en nabo med beskeden: ”Det ryger op fra taget af din stald” og kunne få øjeblikke senere ved selvsyn konstatere, at stalden var fuldstændig fyldt med røg.
Stalden består af 20 farestier, som var fuldt belagt med søer med hver 14-16 smågrise, og selvom branden hurtigt blev slukket og stalden ventileret, overlevede ingen af dem.
Politi / 02/01/2017
Henover julen har der været indbrud i en Volvo gummiged, som har været anvendt ved nedrivningen af Rosenbedet på hjørnet af Ejstrupholmvej og Dørslundvej.
Fra gummigeden er der stjålet en styreboks med multistik, som har en værdi af ca. 40.000 kr.
Det er ikke første gang, lange fingre har været ude efter gummigeden: Ejeren, Spjald Entreprenørforretning, har tidligere fået den stjålet, men fandt den efterfølgende igen.
Politi / 03/01/2017
En politipatrulje standsede kl. 02.08 natten til tirsdag rutinemæssigt på Rønkilde Rasteplads på motorvejen ved Bording.
På rastepladsen holdt der en bil med motoren i tomgang, og bag rattet sad der en mand og sov.
Manden viste sig at være en af politiets gamle kendinge, en 32-årig mand fra Brande, som har fået frakendt førerretten.
Bilen, en VW Passat årgang ’96, var desuden påmonteret nummerplader, som var blevet stjålet på Fyn lillejuleaften, til gengæld hævdede manden, at bilen tilhørte ham.
Det udsagn skal politiet nu have fastslået korrektheden af.
Politi / 03/01/2017
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.