I det budgetforlig, som hele byrådet med undtagelse af løsgængeren Morten Bak indgik for en måneds tid siden, indgik bl.a. lukning af Borgerservice i Brande og Nr. Snede.
Det fik forud for byrådets 2. behandling af budgettet - den endelige godkendelse - borgmester Carsten Kissmeyer (V) til at knytte en kommentar til netop dette forhold på baggrund af de mange reaktioner, der har været, særligt i Brande.
- Det er byrådets intention at bibeholde Borgerservice i Brande, sagde han således og nævnte en flytning til biblioteket som den mest nærliggende mulighed.
Politik / 11/10/2016
Konservative præsenterede i dag den hidtidige Venstre-politiker, Annette Mosegaard, som spidskandidat.
Den populære politiker, der så sent som ved mandagens byrådsmøde stadig repræsenterede Venstre, har valgt at skifte til Konservative efter at Venstre i foråret skulle finde ny spidskandidat. Med Annette Mosegaard som spidskandidat mener Konservative, at de har den helt rigtige spidskandidat til at samle og udvikle hele kommunen.
Politik / 11/10/2016
Vinderne i RemisenBrande og Brande Bladets konkurrence om 2 x 2 billetter til koncerten med DR Big Bandet i Remisen på fredag d. 14. oktober blev:
Mille Sommer, Rønne Allé 8, Brande og
Tina Hunt, Vibevej 94, Brande.
Som begge korrekt havde svaret, er det Sigurd Barret, som ofte har optrådt sammen med big bandet.
De heldige vindere har fået direkte besked og kan afhente deres billetter i RemisenBrande.
Læs mere om koncerten i denne uges udgave af Focus.
Konkurrence / 12/10/2016
Tidspunktet er blevet udskudt flere gange, men nu skulle det være sikkert og vist: Fra på mandag bliver Dørslundvej lukket for trafik. Det betyder, at bilerne må finde andre veje mellem kommunens to største byer, i øvrigt samtidig med et større vejarbejde i Fasterholt by.
Ingeniør Birgit Schou Hansen fra Ikast-Brande Kommune oplyser, at det er den dato entreprenøren, MT Højgaard, har oplyst, og at der er sendt information ud til beboerne i området.
Lokalnyt / 12/10/2016
I tidsrummet fra mandag kl. 17 til tirsdag kl. 6.15 er der begået indbrud i Brande Børnehave på Blichersvej.
Tyven har forsøgt at knuse en rude, men endte med i stedet at brække en dør op.
Kontoret er gennemrodet, men der er tilsyneladende ikke stjålet noget.
Politi / 12/10/2016
Tirsdag kl. 06.15 blev tyverialarmen på Dalgasskolen udløst.
En tyv havde pillet en rude ud og var gået i gang med at gennemrode kontoret.
Der blev tilsyneladende heller ikke her stjålet noget.
Politi / 12/10/2016
Af René Nord Hansen, Østerbyvej 8, Tjørring, Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Vestjyllands storkreds
Børnene sad solidt plantet på bagsædet i bilen, parate til en lang køretur med en god lydbog i ørene. Efter en halv times kørsel ramte vi et af de ufatteligt mange digitale huller i Danmark, hvor streamingen gik i stå, fordi der ikke var mobildækning.
Det sker ofte, og hver gang får jeg fornemmelsen af at bo i et digitalt uland.
LÆSERBREV / 12/10/2016
Natten mellem tirsdag og onsdag har der været indbrud hos BlomsterAtelie på Storegade.
Et vindue er blevet aflistet med et koben, men der er ikke stjålet noget fra butikken.
Politi / 13/10/2016
En 84-årig mand, som bor i en beskyttet bolig på Smedevænget i Ejstrupholm, har i perioden fra d. 26. september frem til d. 2. oktober fået stjålet sit Dankort fra sin pung, som han havde liggende i en skuffe. Efterfølgende er der hævet ca. 30.000 kroner på Dankortet, primært i Silkeborg-området.
En enkelt hævning i en kontantautomat på 15.000 kr. d. 29. september skiller sig ud, og derudover er der foretaget en række mindre hævninger bl.a. hos Matas og til benzin m.v.
Politiet skal nu i gang med at gennemse overvågningsbillederne fra kontantautomaten.
Politi / 13/10/2016
I disse budget-tider vil jeg blande mig i debatten. Det omhandler ikke kroner og øre, men om almindelig bordskik.
Der tales også om værdighed i relation til vore ældre medborgere.
Vi skal naturligvis behandles med værdighed og med respekt.
Men når ældre og svagelige personer sidder og spiser med fingrene mangler der ligesom lidt værdighed over spisebordet.
Både for de der bruger fingrene og for dem der ikke gør.
LÆSERBREV / 13/10/2016
Et enigt byråd besluttede mandag at sende en ny lokalplan for plejehjemmet Engparken i Brande i offentlig høring. Årsagen er, at en ny tilbygning med træbeklædt facade kommer til at ligge tættere på Vejlevej, end den nuværende lokalplan tillader.
Som den eneste knyttede Tove Videbæk (K) en kommentar til planerne, som hun glædede sig over er så langt fremme, at de nu kan sendes i offentlig høring.
Politi / 14/10/2016
TV2-regionernes direktører har udsendt en pressemeddelelse, hvori de konkluderer at:
”I en tid hvor dagbladene fusionerer og koncentrerer sig i store mediekoncerner, og hvor de landsdækkende aviser stort set har lukket deres provinsredaktioner, vil dækningen af de enkelte landsdele blive endnu mere sporadisk”
Den første del – altså at medierne fusionerer – er korrekt nok, selvom det er meget vigtigt at pege på, at den danske model for fusion næsten altid bevarer titlerne og lokalstoffet fra de sammenlagte aviser.
LÆSERBREV / 14/10/2016
Musikforeningen branderocker.dk har gravet dybt og fundet det bedste - party-rock spillet med klasse og stil!
Du kan forvente et overflødighedshorn af rockhistoriens største hits fra de største navne som AC/DC, Bon Jovi, U2 og Kings Of Leon, når Kings of Rock gæster Remisen d. 28. oktober.
Med over 1.000 jobs på alle Danmarks spillesteder og festivaler og adskillige ture til vores udsendte soldater i Irak, Afghanistan og Kosovo, så ved man altså hvad man taler om.
Kultur / 15/10/2016
Henrik Kraglund har i et debatindlæg i Brande Bladet uge 39 i peget på muligheden for at etablere nogle nye udstykninger i Brande midtby, nemlig på det gamle rensningsanlæg, som i årevis tilsyneladende har ligget nærmest ubenyttet hen.
Der vil være tale om et helt unikt boligområde i gåafstand fra bymidten, Brande Hallerne og sportspladsen.
Det er en helt fantastisk mulighed, vi aldrig nogensinde får igen. Denne mulighed bør vi arbejde med. Brande Borgerforening vil gerne bakke op om det.
LÆSERBREV / 17/10/2016
Af Jørn Brink, formand for lokalafdeling Vest i Arbejdsgiverne
Jeg hører den samme historie, uanset hvem jeg snakker med. Det er rigtig svært for almindelige, solide virksomheder at finde finansiering i udkantsdanmark – som man har fundet på at kalde en stor del af Danmark. Bankerne regner ikke med os, og de mener ikke, at vores bygninger er noget værd. Det er mærkeligt, da det er faktisk herude, at en betragtelig del af Danmarks velstand bliver skabt. Danmark er et produktionsland, og det foregår altså hverken på Frederiksberg eller Christianshavn.
LÆSERBREV / 17/10/2016
Med den tredje sejr på stribe avancerede Brande IF lørdag til tredjepladsen i serie 2 og aflivede samtidig den sidste teoretiske risiko for nedrykning.
Først fem minutter før pausen kom der gang i målscoringen i udekampen mod bundholdet Herning KFUM, da Christoffer Nielsen headede et frispark fra Jonny Bjørnsholm i kassen, men i 2. halvleg blev der åbnet for sluserne.
Sport / 17/10/2016
Hvorfor ikke få en "Borger-Service-Bus til at køre rundt i hele "Udkants-Ikast", således at førtidspensionister og folkepensionister kan blive betjent på deres bopæl.
Med "Mental Frikommune" kan det - med nutidens teknologi - sagtens lade sig gøre, at have "Rullende Sagsbehandling", for de mennesker i "Brande-Ikast Kommune", der har svært ved transport, uanset om det er Borger"service" i Ikast, eller det skulle være Brande Bibliotek.
Men hvor skal pengene komme fra, Birthe Kring?
LÆSERBREV / 17/10/2016
Fredag aften kl. 21.40 har der været indbrud hos Euromaster dækcenter på Vestergårdsvej.
På overvågningen kan man se en bil, som politiet har sporet til et udlejningsfirma i Svendborg, og politiet tager nu kontakt til udlejningsfirmaet for at få identificeret lejeren.
Udbyttet ved indbruddet blev 4 alufælge og nogle lastbilbatterier til en samlet værdi af 2.500 kr.
Politi / 18/10/2016
Mandag morgen mellem kl. 7.00 – 7.30 har der været indbrud hos fa. Emond Rahbek på hjørnet af Jyllandsvej og Vejlevej.
En port til en af firmaets produktionshaller er brudt op og efterladt stående ca. 20 cm. åben.
Der er spor efter færden i hallen, og tyvene har dels forsøgt at stjæle fyringsolie, dels et computerstyret skærebord, men ingen af delene er lykkedes.
Politi / 18/10/2016
I 80'ene og 90'rene var Venstres slogan: "Decentralisering, bevar de små landsbysamfund". Uffe Ellemann sagde ved Venstres landsmøde i Herning: "Hold hovedet koldt - og hjertet varmt".
Så kom Lars Løkke Rasmussens genistreg omkring 2005: "Lad kommunerne vokse, nedlæg amterne (med alle specialisterne), og lad os indføre kæmpe-regioner"- langt væk fra "Den almindelige borger"...
LÆSERBREV / 18/10/2016
Nedrivningen af ejendommen Ejstrupholmvej 1 er i disse dage i fuld gang. Det er Spjald Entreprenørforretning, der står for nedrivningen af de bygninger, der senest husede Rosenbedet og Teaterkompagniet.
Det er Bestseller, der har opkøbt bygningerne, og herfra oplyser kommunikationsdirektør Mogens Werge, at modekoncernen ikke har aktuelle planer med området udover at færdiggøre den nedrivning, Ikast-Brande Kommune fastsatte som betingelse for at sælge.
Prisen for ejendommen er ikke oplyst, men den seneste ejendomsvurdering lød på 10 mio. kr.
Lokalnyt / 18/10/2016
Dette års NPF (Net Party Fyn) er afviklet, og Ikast-Brande eSport (IBeS) kunne tage hjem med endnu en fed oplevelse samt to podiepladser i hhv. Battlefield 4 og League of Legends.
IBeS havde i år 28 deltagere siddende samlet i en gruppe. Udover disse 28 havde 8 andre deltagere valgt at sidde sammen med andre venner. Så alt i alt var IBeS repræsenteret med 36 deltagere ved NPF 2016, som samlede over 5.000 computerspillere i messehallerne i Fredericia.
Sport / 19/10/2016
Jeg vil gerne begrunde min udmeldelse af Venstre:
Jeg vil ikke være med i de sure gamle mænds klub længere.
Jeg vil gerne være med i et parti, der går ind for udvikling og ikke afvikling. Jeg vil gerne være med i et parti, der vil det bedste for kommunen og ikke kun personlige ambitioner. Jeg vil gerne have en borgmester, der brænder for kommunen og ikke kun fordi det er det næste naturlige skridt på Ib Lauritsens karrierestige. Sådan oplever jeg Venstre.
LÆSERBREV / 19/10/2016
OPDATERET: Tirsdag eftermiddag klokken 13.50 blev en 13-årig dreng, som kørte med aviser på Hyvildvej i Brande, skubbet af cyklen og væltet omkuld af en 50-årig mand fra Brande.
Episoden skete uden forvarsel, og umiddelbart efter knuste manden helt umotiveret en siderude i en holdende bil.
Politiet i Herning betegner manden som psykisk uligevægtig og mistænker ham for også at have tildelt en 11-årig dreng på cykel en lussing, da drengen holdt i krydset Ørbækvej/Brandlundvej i Brande og ventede på grønt lys.
Politi / 19/10/2016
I tidsrummet fra mandag klokken 15.30 til klokken 7 tirsdag morgen er der fra Østre Kirkegård stjålet nogle haveredskaber, ti plastikvaser, to vandkander og to skraldespande.
Graveren har måske talt med tyvene. I hvert fald holdt en ældre, blågrøn bil ind ved kirkegården på et tidspunkt. I bilen var der to mænd, som sagde, at den enes bedstemor lå begravet på kirkegården. Graveren mistænker de to mænd for at stå bag tyveriet.
Politi / 19/10/2016
Gæt hvor de nye statslige arbejdspladser bliver placeret i "Udkantsdanmark": i Ikast selvfølgelig! Igen - igen - igen bliver Udkants-Ikast overset!
Var det en brandit, der fik ideen til en International Skole - bl.a fordi Brande har Siemens, Bestseller og andre store arbejdspladser med mennesker "af anden etnisk herkomst"?
Hvor blev skolen placeret?
Tryk 1 for Ikast
Tryk 2 for Ikast
Tryk 3 for Ikast.
Med venlig hilsen
Birthe Kring Henneberg
LÆSERBREV / 20/10/2016
Af Allan Hansen, formand for Venstre i Brande
Som mange andre har jeg valgt at være medlem af partiet Venstre. Venstre er efter min mening et parti, hvor der er højt til loftet, og der er plads til, at medlemmerne må tænke selv og sige deres meninger højt.
Derfor har jeg svært ved at genkende det billede, som Tina Ostersen tegner af Venstre i sit indlæg i Brande Bladet den 19. oktober.
Ifølge Tina Ostersen skulle Venstre være ”de sure gamle mænds klub” og en ”lukket klub for gamle mænd”.
LÆSERBREV / 20/10/2016
Deleøkonomiske virksomheder er med stormfart på vej ind som en del af arbejdsmarkedet og udfordrer den danske arbejdsmarkedsmodel. Hos HK er vi klar med en konference om emnet. Der er behov for en diskussion af, hvordan vi indretter samfundet til den nye deleøkonomi.
Findes der et dansk ord for ”disruption”? Desværre ikke. Ikke desto mindre har vi brug for at beskrive den nye, digitale økonomis indtog på det danske arbejdsmarked.
LÆSERBREV / 20/10/2016
I løbet af natten til tirsdag blev der for anden nat i træk begået indbrud i virksomheden Emond Rahbek på Jyllandsvej.
Tyven kom ind gennem en port og stjal 800 liter diesel, noget værktøj samt nogle reservedele til et svejseværk.
Politikommissær Henning Præstegård fra Midt- og Vestjyllands Politi finder det overvejende sandsynligt, at der er tale om den eller de samme gerningsmænd, som var på spil et døgns tid tidligere, men ved ikke, om de i første gang blev forstyrret i deres forehavende eller ved den lejlighed bare var ude for at sondere terrænet.
Politi / 20/10/2016
Den 11-årige dreng, som tirsdag eftermiddag formentlig fuldstændig umotiveret blev tildelt en lussing, da han holdt med sin cykel i lyskrydset Ørbækvej/Brandlundvej, blev torsdag formiddag videoafhørt om hændelsesforløbet. Det er standardprocedure og et krav, når offeret er under 15 år, oplyser politikommissær Henning Præstegaard fra Midt- og Vestjyllands Politi i Herning.
– Nu skal vi have skrevet det om til papir, og så fortsætter vi efterforskningen, oplyser politikommissæren, der videre siger, at afhøringen ikke gav en 100% identifikation af gerningsmanden, men:
Politi / 21/10/2016
For godt 2½ år siden nåede Henriette Haubjerg Nielsen fra Brande frem til finalen i DR's seermagnet X-Factor, hvor hun endte som nr. 3, og fra i morgen lørdag forsøger hun sig endnu engang som deltager i et tv-transmitteret talentshow.
Denne gang foregår det i lidt mere ydmyge rammer på nichekanalen DK4, som i løbet af 6 indledende shows og 2 semifinaler i starten af december skal finde frem til de 10 finalister, der skal optræde ved det store finaleshow i Forum Horsens d. 21. januar.
Kultur / 21/10/2016
Mens mange andre har holdt efterårsferie, har indbrudstyvene haft helt anderledes travlt.
Henover weekenden har Midt- og Vestjyllands Politi i Herning modtaget 27 anmeldelser af indbrud, hvilket ifølge politikommissær Bent Smedegaard er et abnormt højt antal.
Lørdag mellem kl. 13.30 og kl. 21.40 gik det ud over en landejendom på Ejstrupholmvej ved Brande. Her blev en rude i husets terrassedør knust, hvorefter der blev stjålet en pung indeholdende Mastercard, kørekort, sundhedskort samt 400 danske kr. og 400 EUR.
Politi / 24/10/2016
Af Steen Hebsgaard
Endnu et af byrådets faste udvalg, børne- og undervisningsudvalget, skal have ny formand.
En konsekvens af Annette Mosegaards skifte fra Venstre til konservative er, at Venstre vil have en ny på formandsposten, og det bliver DF'eren Simon Vanggaard.
Næstformandsposten i udvalget overtages af Brian Bøge (V).
Formandsskiftet sker først fra 2. november, idet det skal godkende af udvalget. Men det formodes at være en formsag.
- Jeg glæder mig til at påtage mig opgaven, hvis udvalget følger indstillingen, siger Simon Vanggaard.
Politik / 24/10/2016
Annette Mosegaards skifte fra Venstre til konservative har ikke kun udløst et skifte på formandsposten i børne- og undervisningsudvalget, hvor den hidtidige næstformand, Dansk Folkepartis Simon Vanggaard tager over. DF’eren viger samtidig pladsen i det mest magtfulde udvalg, økonomi- og planudvalget, til fordel for Venstres Ib Lauritsen, der før sommerferien blev valgt som ny borgmesterkandidat for Venstre.
Politik / 25/10/2016
Det er ikke en hr. hvem-som-helst, der står bag den markante halloween-dekoration på Torvet.
Opstillingen er kreeret af Mattias Holm Madsen fra Linette Blomster, som for en måned siden vandt sølv blandt juniorerne ved det 25. DM i blomsterkunst, der blev afholdt på Hindsgavl Slot ved Middelfart.
Lokalnyt / 25/10/2016
Af Inger Stranddorf, formand for HK Privat MidtVest
Husker du at tjekke din lønseddel hver måned? Det kan være en rigtig god idé. For der kan gemme sig fejl, som kan koste dig dyrt, hvis de ikke bliver opdaget.
Mere end hvert tredje medlem af HK Privat i Region Midtjylland har fundet fejl i lønsedlen.
Det viser en undersøgelse, Epinion har lavet blandt 1.606 medlemmer.
Af undersøgelsen fremgår det, at 10 procent af medlemmerne i Region Midtjylland kun sjældent tjekker lønsedlen. To procent gør det aldrig eller næsten aldrig.
LÆSERBREV / 25/10/2016
Falck i Brande rykkede ud med fuldt slukningstog, da der kl. 14.37 indløb om brand i industribygning på Sjællandsvej. Her var der gået ild i ventilationslægget på taget af en af Give Stålspærs produktionshaller, men inden brandbilerne nåede frem, var der allerede styr på flammerne, som ellers kunne ses et godt stykke væk.
Indsatsleder Jan Johnsen fortæller på en mobiltelefon direkte fra taget af bygningen, at der er tale om nogle indvendige filtre, der er brændt af, og at brandfolkene bliver på stedet lidt endnu for at sikre, at der ikke ligger nogle gløder og ulmer.
Politi / 25/10/2016
I nat klokken 02.06 gik tyverialarmen hos Brande Maskincenter ApS på Fynsvej. En indbrudstyv havde knust en rude og forsøgte at åbne et pengeskab.
Ifølge politiet i Herning blev der ikke stjålet noget, men politiet går nu i gang med at undersøge nogle blodpletter på stedet for at finde frem til gerningsmanden.
Politi / 26/10/2016
Bo Sand Kristensen fra Brande bliver ny folketingskandidat for Dansk Folkeparti Ikast-Brande. Dette blev afgjort på partiets opstillingsmøde tirsdag den 25. oktober, hvor partiets lokale medlemmer enstemmigt valgte Bo Sand Kristensen som deres kandidat ved det kommende folketingsvalg.
Bo Sand er 48 år gammel, bosat i Brande og til daglig økonomichef i Puratos Denmark A/S i Vejle.
Politi / 26/10/2016
Nature Energy og Axel Månsson sætter nu gang i byggeriet af landets første økologiske biogasanlæg med gas til naturgasnettet. Allerede fra juli 2017 vil den grønne gas sendes ud til kunderne.
I alt skal anlægget ved Brande producere 6 mio. kubikmeter grøn gas hvert år og samtidig sikre værdifuld gødning til økologiske marker.
Erhverv / 26/10/2016
OPDATERET: Brandfolkene fra Falck i Brande kom for anden dag i træk på arbejde, da en 24-årig mand onsdag klokken 16.29 satte ild til sit værelse i en lejlighed på Mosevænget.
Han hældte fem liter benzin ud over værelsesgulvet og satte ild til. Ilden gik ud af sig selv, men forvoldte stor røgskade.
En patrulje rykkede ud og tog manden med på psykiatrisk afdeling i Herning, hvor han tilbragte natten.
Politiet betragter den 24-årige som værende psykisk syg og kender ikke motivet bag hans ildspåsættelse.
Den 24-årige blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør.
Politi / 27/10/2016
Efter længere tids dialog med Uhre Friskole om en overtagelse af driften af børnehaven Uhrskoven i Uhre indstiller Ikast-Brande Kommunes direktør for børne- og undervisningsområdet, Hans Jørn Laursen, nu at Uhrskoven nedlægges, og at børnene flyttes til Børnehuset på Gl. Thyregodvej i Brande.
Baggrunden for indstillingen er, at Ikast-Brande Kommune har arbejdet for en virksomhedsoverdragelse, men at Uhre Friskole har givet udtryk for, at de ikke er interesseret i en sådan model. I stedet ønsker friskolen at ansætte sit eget personale.
Skoleleder Kent Lykke siger:
Politik / 27/10/2016
Det blev 5-årige Mathias, der vandt Brande Handelsstandsforenings græskar-konkurrence, som blev afgjort torsdag i forbindelse med butikkernes open by night, og mon ikke den unge mand ved samme lejlighed fik sig et nyt lykketal?
Kirsten Boldt, som bl.a. er kvinden bag ”Urstenen” på Torvet, var udpeget som dommer i konkurrencen. Inden vinderen blev fundet, fortalte hun lidt om baggrunden for, hvorfor vi fejrer halloween eller Allehelgensaften, som er den oprindelige nordiske betegnelse.
Lokalnyt / 28/10/2016
I nat klokken 01.23 kørte to polakker galt i deres bil, da de kom kørende på Sdr. Ommevej lige ud for Skærlund Øst.
Bilen endte i et krat, hvor den af ukendte årsager udbrændte.
Senere på natten, klokken 02.42, ringede en gårdejer på Risbjergvej til politiet og gjorde opmærksom på, at han havde set to personer gå ind i hans lade.
Politiet sendte en hundepatrulje ud, og hunden fandt de to polakker inde i laden.
Polakkerne blev taget med på stationen i Herning. Den ene blev senere løsladt og kørt på sygehuset, idet han havde beskadiget næsen.
Politi / 28/10/2016
Henved 100 tilskuere havde fundet vej til Brande Stadions bane 4, hvor der lørdag eftermiddag var disket op til en vaskeægte oprykningsfinale i serie 4 mellem hjemmeholdet og Vorbasse.
Brande fik en drømmestart og bragte sig trods tilsvarende store muligheder til gæsterne hurtigt foran 2-0, men i løbet af 1. halvlegs afslutning fik Vorbasse udlignet på et straffespark og et skud, der blev rettet af.
Sport / 29/10/2016
Fredag kl. 12.39 blev en 35-årig mand fra Hampen kørt ned, da han kom kørende på knallert i t-krydset Teglværksvej/Bredgade/Silkeborgvej i Nr. Snede.
Manden, som efterfølgende viste sig at være kraftigt påvirket af alkohol, overholdt ikke sin ubetingede vigepligt, hvilket medførte, at han blev påkørt af en 49-årig mandlig bilist fra Silkeborg.
Politi / 31/10/2016
”Animal Allies” er overskriften på årets First Lego League, som for 14. gang afvikles på Herningsholm Erhvervsgymnasium på lørdag
Blandt deltagerne finder man som vanligt eleverne fra 8. klasse på Uhre Friskole, som i år er inddelt i to hold: Det ene har kigget på æg, det andet på det stadigt voksende problem med plastøer i verdenshavene.
Lokalnyt / 01/11/2016
Brandes nye sang
(mel: "Om lidt bli'r her stille")
Om lidt bli'r her stille,
om lidt er det forbi!
Ikast fik ALT de ville.
Dét kan VI slet ikke li'.
Brande-borgere, vågn op NU, lad os råbe op til Nord:
VI vil SELV bestem' på heden,
her i Brande hvor vi bor!
VI vil SELV bestem' på heden
VI på Brandes FREMTID tror!
ALT er muligt, for dén som tror!
LÆSERBREV / 01/11/2016
På fredag inviterer Helle Frost og Ole Johansen til reception i bygningerne på Vestergårdsvej i Sdr. Omme.
Af Villy Guldbrand Jensen
Erhverv / 02/11/2016
Ligesom der er folketingsvalg og kommunevalg hvert 4. år, så er der også menighedsrådsvalg hver 4. år.
Vi skal altså tage stilling til, om vi skal afgive stemme, og hvad vi skal stemme på.
Som formand for menighedsrådet gennem adskillige år mener jeg, at vi har pligt til at afgive vores stemme.
Hele den danske kultur og det danske retssystem har dybe rødder i kristendommen, så vi har gode grunde til at være med til at bevare kirken og være med til at præge den.
Politik / 02/11/2016
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.