Fhv. Falck-redder Robert Dahl, Brandlundvej 24 er død.
Robert Dahl var kendt som en målfarlig herre på fodboldbanen, hvor han repræsenterede Brande IF i klubbens første storhedstid i 50’erne. I alt blev det til 262 førsteholdskampe og utallige mål for hjerteklubben.
I 1983 blev han valgt til bestyrelsen for Brande Old-boys, en post han bevarede frem til 1999, hvor han i forlængelse af sin udtræden blev udnævnt til hædersmedlem.
Robert Dahl bevarede også tilknytningen til Brande IF som trofast hjælper ved den årlige BIF-Cup indtil for få år siden.
Navne / 02/11/2016
Kort før middag blev første spadestik taget til et nyt biogasanlæg på Grarupvej. Anlægget skal være klar til at producere biogas om ca. 10 måneder og ejes i fællesskab af Axel Månsson og selskabet Nature Energy.
Anlægget har været længe undervejs, og mange naboer har protesteret undervejs i forløbet. Både borgmester Carsten Kissmeyer (V) og Landbrugsrådets sidste præsident, Peter Gæmelke, der nu er bestyrelsesformand for Nature Energy Biogas, berørte da også begge de lugtgener, der har udgjort en del af bekymringen.
Lokalnyt / 02/11/2016
Først sprudler sækkepiben. Så hopper guitaren med på melodien. Og til sidst sættes der ind med forstærkede trommer og hele folkrocken – og så kører det. Sådan kan du komme til at opleve sktske Skerryvore, når de gæster RemisenBrande fredag.
Kultur / 03/11/2016
Ikast-Brande Kommune har pr. 1. december ansat Charlotte Sørensen som ny arbejdsmarkeds- og borgerservicechef. Det var et enigt ansættelsesudvalg, der valgte Charlotte blandt 22 ansøgere.
Charlotte Sørensen er 51 år og kommer fra en stilling som jobcenterchef i Skanderborg Kommune. Hun er uddannet socialrådgiver og har en Master i offentlig ledelse.
Sundheds- og arbejdsmarkedsdirektør Karen Heebøll siger om ansættelsen:
Navne / 03/11/2016
I går i tidsrummet fra klokken 9 til 16.20 blev der begået indbrud i en villa på Tranevej i Brande. Det er uvist, hvordan tyven kom ind.
Tyven stjal et 55” Samsung-tv, et 40” Panasonic-tv, en højttaler, et ur og nogle smykker.
Politi / 04/11/2016
Frederiksberg og Ikast-Brande bliver de første kommuner i DIF og DGI’s store kommunale idrætssatsning, der skal få 600.000 flere danskere til at dyrke idræt.
Som led i Danmarks Idrætsforbunds (DIF) og DGI’s fælles vision ’Bevæg dig for livet’ skal 75 % af danskerne være idrætsaktive i år 2025. For at nå det ambitiøse mål indleder de to organisationer dialog om brede samarbejder med Ikast-Brande og Frederiksberg.
Sport / 04/11/2016
Ikke alt var, som det plejede, da Lions Brande torsdag aften for 24. gang afholdt banko-show i Brande Hallerne.
I de første mange år hed showets frontfigur Banko-Carl, siden skiftede han kortvarigt navn til Frank, og i de seneste mange år har showindslagene og præmieoverrækkelsen været overladt til Banko-Poul, men han er gået på pension i forlængelse af en hjerteoperation.
Hvad gør man så?
Lokalnyt / 04/11/2016
Natten til søndag blev der begået indbrud hos Jeera-On Wellness på Storegade.
Tyven skaffede sig adgang ved at bryde en bagdør op, formentligt med et koben, mener politiet i Herning, der oplyser, at der ikke blev stjålet noget.
Politi / 07/11/2016
På fredag d. 11. november udkommer romanen ”Løgnerens hus” - en fortælling om kærlighed og løgne på tværs af tre generationer. Om en families forsøg på at forstå fortiden. Måske endda at tilgive …
Romanen er skrevet af den kun 22-årige Katrine Nørregaard (bill.) fra Brande, der er under uddannelse som dramaturg i Aarhus. Hendes roman, som oprindeligt havde titlen ”I morgen er blå” vandt tidligere i år Politikens Romankonkurrence i et stærkt felt med 93 øvrige indsendte manuskripter.
Kultur / 07/11/2016
Tirsdag den 8. november fylder Finn Birkelund Mortensen 70 år. Finn er opvokset i Brande og efter en afstikker til bl.a. Sjælland vendte han tilbage til Brande, hvor han har boet lige siden. Finn Birkelund Mortensen blev først kendt som bokser, med et sjællandsmesterskab som største resultat. Siden var han aktiv i Brande Atlet Klub som træner. Men de seneste år er det mest den kunstneriske side af ham, der har glædet mange - både branditter og andet godtfolk.
Lokalnyt / 07/11/2016
Mandag kl. 16.18 modtog politiet en anmeldelse om, at en sættevogn havde tabt 3 store stålkonstruktioner i rundkørslen Vejlevej/Thyregodvej.
Spærene, som til sammen vejede ca. 25 tons, havde så skarpe kanter, at de havde gnavet forsurringen over og var væltet af sættevognen i rundkørslen.
Det tog ca. 3 timer at rydde op efter uheldet, hvilket gav visse trafikale udfordringer, idet bilisterne i det tidsrum måtte finde alternative veje.
Politi / 08/11/2016
QR-koder skal være med til at udbrede kendskabet til kommunens mange kunstværker.
I bidende kulde indviede formand for Ikast-Brande Kommunes kultur- og fritidsudvalg, Helle Mathiasen (L) og Kunstpakhusets formand, Steen Aaes-Jørgensen, mandag et nyt tiltag på kulturområdet. 25 kunstværker under åben himmel har fået en lille plade med en QR-kode, og når man scanner koden med sin smartphone, åbenbarer der sig en hel masse information om det pågældende kunstværk og kunstneren bag.
Kultur / 08/11/2016
Carsten Kissmeyer (V), borgmester i Ikast-Brande Kommune, er netop blevet valgt til bestyrelsen i landsforeningen Danmark på Vippen. Han ser frem til at deltage endnu mere aktivt i arbejdet for et Danmark i balance.
På en ekstraordinær generalforsamling blev Carsten Kissmeyer tirsdag valgt til bestyrelsen i Danmark på Vippen. Kissmeyer erstatter borgmester i Slagelse Kommune, Stén Knuth (V), som selv har ønsket at træde ud af bestyrelsen.
Politik / 09/11/2016
Det var ikke kun i USA, der var valg i går. Også i Danmark var valgurnerne i brug i forbindelse med menighedsrådsvalget.
I blot 52 af landets næsten 1.700 sogne var der afstemning, mens de øvrige menighedsråd blev udpeget ved såkaldt fredsvalg, d.v.s. uden afstemning. Et af de steder, der var afstemning, var Brande, hvor Sognegården dannede ramme om valghandlingen.
Politik / 09/11/2016
Tirsdag klokken 15.36 kørte to biler sammen på Sdr. Ommevej ved Blåhøj.
En 18-årig kvinde fra Nr. Åby på Fyn, som var på vej mod syd, holdt stille for at dreje til venstre ad Skærlund Mosevej, da en 34-årig bagfrakommende mand fra Brande ville overhale. Den kvindelige bilist foretog sit sving og blev påkørt af den mandlige bilist.
Uheldet forårsagede buler i begge biler, men der skete ingen personskade.
Politi / 10/11/2016
Knap var den sidste tone fra Skerryvores sækkepibe døet hen, før BrandeRocker præsenterer deres program for 2017.
Igen et overflødigshorn for musikelskere.
Oysterband og Tom Donovan får lov til at åbne ballet den 27. januar i Remisen.
Her holder BrandeRocker deres årlige afterparty, hvor Tom Donovan underholder medlemmerne, samtidig med at der er stor buffet og fri bar.
Men først skal Oysterband opleves i koncertsalen.
Kultur / 10/11/2016
De seneste 2015-tal fra Visit Denmark viser, at det rent faktisk går rigtig godt med turismen i Ikast-Brande området. En årlig turismeomsætning i området på 265 mio. kr. fordeler sig således:
• 77,3 mio. går til detailhandelen
• 136 mio. går til turismeprodukter (overnatning, spisesteder, oplevelser, m.m.)
• 52 mio. går til andre produkter.
Erhverv / 10/11/2016
Der blev ingen pris til Brandes internationale Street Art Festival, da Region Midtjylland torsdag uddelte årets turistpriser ved et arrangement på Hotel Scandic i Silkeborg.
Sammen med 15 andre turistattraktioner var festivalen nomineret til regionens TurismeVækstpris, som blev uddelt for femte gang og i stedet gik til JyllandsAkvariet i Thyborøn.
Til gengæld tilfaldt prisen for "kommercialisering gennem værdikæde-samarbejder i turismen" Destination Hærvejen, som er en forening dannet af ni kommuner langs Hærvejen, heriblandt Ikast-Brande.
Kultur / 11/11/2016
Fra tirsdag d. 1. november til dagen efter har der været indbrud i et privat værksted på Nr. Greenvej syd for Arnborg.
Fra stedet er der blevet stjålet en større mængde forskelligt værktøj såsom økser, hamre, skrue-trækkere, skruetvinger, topnøglesæt, en kædesav, en buskrydder og en motordrevet hækklipper foruden benzindunke, en Polaris ATV og en 80 ccm Honda motocrosser.
Politi / 11/11/2016
Lokalhistorisk Arkiv Brande holder lørdag den 12. november ekstraordinært åbent i to timer mellem kl. 10 og 12 i anledning af "Arkivernes Dag". I år er temaet "sport og idræt".
Udover den ekstra åbningstid udmønter det sig i et online galleri på dette link: https://arkivdag.brandehistorie.dk/#share?id=b7379df4-909e-463e-a7a4-f9…
Desuden har i Brande Bibliotek en lille udstilling af nogle udvalgte billeder hængende.
Lokalnyt / 11/11/2016
Fiskefoderproducenten hæver forventningerne til årets overskud trods faldende omsætning
Erhverv / 12/11/2016
Vi, forældre til børn i Uhrskoven, stiller os undrende overfor beslutningen om at lukke vores dejlige børnehave. Det sidste officielle vi har fået besked om, er at man var i forhandlinger med Uhre Friskole vedrørende en overtagelse af Uhrskoven, men pludselig kunne vi læse i aviserne, at I indstiller til at lukke børnehaven. Det kunne vi have ønsket os anderledes. Vi har fra børnehavens bestyrelse fået af vide, at de har bedt om tid til at informere os forældre, inden det kom ud i offentligheden, hvilket desværre ikke blev efterlevet.
LÆSERBREV / 11/11/2016
Et flertal i børne- og undervisningsudvalget har valgt at sige ja til en lukning af Børnehaven Uhrskoven i Uhre. Denne beslutning skal byrådet den 14/11 tage stilling til. Efterfølgende kommer beslutningen i høring.
I en henvendelse fra børnehavens bestyrelse, havde bestyrelsen ønsket, at Uhre Friskole skulle overtage driften af børnehaven. Denne henvendelse har udvalget taget seriøst og vi har forsøgt at finde en løsning på en sådan virksomhedsoverdragelse. Denne forhandling har desværre ikke båret frugt.
LÆSERBREV / 14/11/2016
Søndag morgen klokken 7.21 kørte en 24-årig bilist fra Brande galt på Vejlevej.
Han påkørte et telefon- og elskab i en soloulykke og blev bagefter testet af betjente for eventuel spirituskørsel.
Manden, som kørte i en polsk indregistreret bil, var ædru.
Politi / 14/11/2016
NaturErhvervstyrelsen har konstateret kartoffelbrok i en mark i Midtjylland med stivelseskartofler.
I sidste uge rykkede NaturErhvervstyrelsens kontrollører ud til en kartoffelmark i Midtjylland, hvor der avles stivelseskartofler, da der var mistanke om, at planterne var ramt af svampesygdommen kartoffelbrok.
Styrelsen har netop modtaget de endelige analyseresultater, og de bekræfter, at der er tale om kartoffelbrok.
Erhverv / 14/11/2016
Mandag kl. 07.38 skete der et mindre færdselsuheld i krydset Fasterholtvej/Hygildvej vest for Ejstrupholm.
En 80-årig mand fra lokalområdet kom kørende af Hygildvej, men da han ville svinge ud på Fasterholtvej, overså han en medtrafikant, som kom kørende ad denne vej. Det resulterede i et sammenstød med bilen, som blev ført af en 73-årig mand fra Herning.
Politiet betegner både de materielle skader og personskaderne som ”mindre”.
Politi / 15/11/2016
Mandag kl. 14.05 standsede en politipatrulje en 66-årig mand fra Brande på Tinghøjvej på mistanke om kørsel i spirituspåvirket tilstand.
Mistanken viste sig begrundet, da manden blæste alkometret op over det tilladte.
Politi / 15/11/2016
Staten decentraliserer
I de seneste 15-18 måneder er der sat fuld gang i opfyldelsen af Venstre-regeringens store ambition om udflytning af statslige arbejdspladser.
Det er her ikke afgørende, om det er økonomisk fordelagtigt at udflytte – ambitionen er at sikre, at (citater, sakset fra Finansministeriets rapport ”Bedre balance”, oktober 2015):
LÆSERBREV / 15/11/2016
Heller ikke i år får julemanden et juleoptog at gå i spidsen for – men så er det jo heldigt, at han har julemessen i stedet!
Som Brande Bladet kunne ”afsløre” for et par år siden, bor julemanden hverken i Grønland eller Lapland, men såmænd i et parcelhuskvarter i Brande, og på søndag kan man møde ham i egen høje person i Remisen.
Her får han sin helt egen ”tronstol”, hvor børnene kan komme og fortælle ham, hvad de ønsker sig til jul og aflevere deres ønskeseddel.
Læs meget mere om søndagens julemesse i RemisenBrande i dagens udgave af Brande Bladet
Lokalnyt / 16/11/2016
Med udgangen af september fratrådte Søren Brandt Andersen efter eget ønske sin stilling som filialdirektør for Sydbank i Brande, og for 14 dage siden tiltrådte hans afløser, 49-årige Jørgen Nissen (bill.), der kommer fra en stilling hos Nykredit.
Læs portrættet af Sydbanks nye lokale filialchef i dagens udgave af Brande Bladet.
Navne / 16/11/2016
Byrådet godkendte på sit møde mandag aften en igangsætning af forarbejdet til første etape af en forbindelsesvej sydvest om Brande, nærmere betegnet strækningen mellem Brandlundvej og Hyvildvej.
Ganske heldigt, eftersom kommunens tekniske område allerede har fået udarbejdet et forprojekt for forbindelsesvejen for at få et opdateret og mere kvalificeret bud på, hvad det vil koste at gennemføre anlæggelsen af vejstykket.
Omkostningerne til forprojektet beløber sig til ca. 155.000 kr., og det var finansieringen af det beløb, et enigt byråd godkendte.
Lokalnyt / 16/11/2016
Bestseller-brandet Pieces havde alt linet op til årets julekampagne - tema, top-model, ikonisk skuespillerinde, location o.s.v.
Men så de spurgte sig selv: Hey, hvad hvis vi gjorde noget anderledes i år? Så i stedet for at bruge hele budgettet på en dyr kampagne, besluttede de at donere alt – en halv mio. kr. - til Læger Uden Grænser.
Erhverv / 16/11/2016
I weekenden havde Autismecenter Vest og IBeS arrangeret et LAN-event for unge/voksne med ASF. Arrangementet fandt sted hos Autismecenter Vest i Herning.
Arrangementet var skabt for at samle de unge/voksne med ASF, der kan have udfordringer i forhold til at komme ud og skabe netværk. Her skulle ingen stå til regnskab for noget eller svare på hvad deres interesse var, for her var der en fællesnævner, nemlig gaming og e-sport.
Sport / 17/11/2016
På lørdag fejrer Brande Hallerne 50 års jubilæum. Det sker med både jubilæumsreception og en lang række forskellige idrætsrelaterede aktiviteter.
Blandt meget andet byder dagen på gymnastikopvisninger, der er gratis adgang i svømmehallen, hvor man samtidig fejrer "store vanddag", og mulighed for et kig "bag kulisserne".
I anledning af jubilæet udgiver Brande Hallerne desuden en bog, som er skrevet og redigeret af Erik Lauritzen.
Læs mere i denne uges udgave af Brande Bladet.
Lokalnyt / 17/11/2016
Af Søren Pape Poulsen, partiformand, Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkeparti har netop indgået en aftale, der sender 6.200 arbejdspladser til Vestjylland. Det er en realitet, efter at aftalen om de store havvindmøller faldt på plads torsdag eftermiddag. De mange job kommer, fordi der skal bygges to store havvindmølleparker ud for den vestjyske kyst, så vi passer godt på vores natur. Havvindmølleparkerne kaldes kystnære, men det er værd at bemærke, at ’kystnær’ betyder, at vindmøllerne står mellem fire og ni kilometer ude i havet.
LÆSERBREV / 18/11/2016
Nørre Snede Handels- og Håndværkerforening følger nøje med i debatten om Torvet; Shared Space i Nørre Snede.
LÆSERBREV / 18/11/2016
En af byens ældste idrætsforeninger står til nedlæggelse
Sport / 18/11/2016
På søndag afvikler Brande handelsstandsforening deres årlige julemesse i RemisenBrande. I år kan foreningen glæde sig over at antallet af udstillere endnu engang slår rekord. 43 udstillere er klar til at tage imod gæsterne i de julepyntede lokaler!
En af nyhederne på julemessen er en Værdibog som Brande Handelsstandsforening sælger. Med bogen i hånden kan man gå på indkøb i Brande og i mange tilfælde spare op til 20% på sine indkøb. Der skal derfor ikke handles ret meget før bogens pris på 250 kr. er hentet hjem.
Messen holder åbent fra kl. 10 til kl. 16.
Lokalnyt / 18/11/2016
Det er skræmmende at læse, at borgmester Carsten Kissmeyer på det seneste byrådsmøde kan udtale: ”Den bygning [rådhuset i Ikast, bygget i begyndelsen af 1970´erne] vi sidder i nu, har aldrig været renoveret i et bemærkelsesværdigt omfang”.
Det er bare ikke godt nok. Det er ikke rettidig omhu. Det er sjusk og nærmest uansvarligt, at politikerne ikke har sørget for en løbende vedligeholdelse. Men det giver selvfølgelig anledning til at sætte kommunens og rådgivningsvirksomhedernes regnedrenge i gang med Excel-arkene. Jeg har kigget dem over skuldrene:
LÆSERBREV / 21/11/2016
En 46-årig mand fra Brande blev fredag eftermiddag kl. 14.35 tilsyneladende helt umotiveret udsat for hvad politiet betegner som ”kvalificeret vold”, da han udenfor Meny på Storegade fik en ølflaske i hovedet.
Afsender var en 20-årig mand fra Herning, men hvad motivet var, og om de to mænd kendte hinanden på forhånd, kan politiet ikke oplyse.
Politi / 21/11/2016
Åbent brev til byrådsmedlemmerne i Ikast-Brande Kommune
Vi i Uhre Udviklingsråd føler, at vi er nødt til at ytre os i debatten omkring børnehaven i Uhre.
Lad os slå fast, at for os er det magtpåliggende, at der er en børnehave i Uhre.
Vi håber, I mener det samme – alt andet lige vil det modsatte stride mod kommunens pæne ord om at styrke lokalområderne.
For den fremtidige udvikling i Uhre er det livsnødvendigt, at der findes en børnehave i Uhre.
Børnehaven er et vigtigt bindeled mellem borgerne og lokalområdet.
LÆSERBREV / 21/11/2016
På den netop afholdte generalforsamling i fredags i RemisenBrande kunne KMC’s formand Peter C. Petersen berette om en omsætningsstigning på 9% til 1,2 mia. kr. i det forgangne regnskabsår. Samtidig nåede gruppen med 111 mio. kr. et resultat, der lå 47% over sidste år.
KMC formåede igen at sætte ny produktions- og afsætningsrekord. Alt sammen i fuld overensstemmelse med KMC’s vækstplan, som baserer sig på en tosidet fokus: en øget afsætning af volumen-baserede commodity produkter samt værdibaserede ingrediensløsninger.
Erhverv / 21/11/2016
Vinderne i RemisenBrande og Brande Bladets lynkonkurrence om 2 billetter til koncerten med Stig Rossen og Vennerne på torsdag d. 24. november blev:
Hanne Breinholdt Nielsen, Landlyst 13, Brande og
Jette Sørensen, Mylius Erichsensvej 11, Brande.
Som begge korrekt havde svaret, er det Flemming ”Bamse” Jørgensens numre, Stig Rossen & Vennerne har turneret med siden 2011.
De heldige vindere, som også kan se frem til at møde Stig Rossen back stage, har fået direkte besked og kan afhente deres billetter i RemisenBrande.
Konkurrence / 23/11/2016
Kort efter middag ankom årets juletræ til Torvet i Brande.
Det er Mammoet Wind, der har stået for hjemtransporten af det 10-12 meter høje træ fra Isenvad Plantage, og efter en svævetur og lidt tilpasning med en motorsav gled træet lydigt på plads i hullet.
Torsdag tændes træet under medvirken af viceborgmester Preben Christensen og elever fra musikskolen.
Lokalnyt / 21/11/2016
Mandag morgen fra kl. 7 – 7.30 har der igen været indbrud i en lagerhal hos KST (det tidl. Emond Rahbek A/S) på Jyllandsvej.
Udbyttet blev denne gang to malersprøjter til en samlet værdi af 44.000 kroner.
Politi / 22/11/2016
Kl. 03.30 natten til tirsdag modtog politiet anmeldelse om en påkørsel af en hest på Skovbjergvej i Arnborg.
Anmelderen var en 75-årig mand fra Kibæk, som havde påkørt hesten. Ifølge manden havde hesten, som var del af en flok, været nede at ligge, men hestene – både den påkørte og de øvrige - var forsvundet fra stedet, og i mørket kunne han ikke finde den igen.
Manden selv slap i modsætning til hans bil uskadt fra mødet med hesten.
Politi / 22/11/2016
Indfanget af tallenes magi (fra andet indlæg om rådhusproblematikken) iler jeg med at gøre politikerne og dermed også læserne opmærksomme på, at vi har et vandrerhjem i Brande, hvis betydning for byen er vital.
Hvad betyder overhovedet et vandrerhjem for Brande, som vel næsten er den by på denne side af Brahmaputra, som har den største koncentration af erhvervsvirksomheder i forhold til byens størrelse?! Og dermed for kommunen? Et vandrerhjem, som efter sigende har mere end 6.000 overnatninger om året og som derfor har enorm betydning for hele området.
LÆSERBREV / 22/11/2016
Klokken 03.00 natten til onsdag gik tyverialarmen på Præstelundskolen endnu engang.
Denne gang havde en tyv knust en rude i en terrassedør og skaffet sig adgang til et legerum.
Ifølge politiets oplysninger er der ikke stjålet noget ved indbruddet.
Ligeledes natten til onsdag er der forsøgt indbrud på Brandlundparken, men her er det trods en knust rude og et forsøg på af brække nogle vindueslister af ikke lykkedes gerningsmanden af komme ind.
Politi / 24/11/2016
I forbindelse med en kontrol på Herningvej i Brande standsede politiet onsdag kl. 13.47 en 21-årig mand fra Gedsted i Nordjylland, som kom kørende i hvad der viste sig at være en brugsstjålet Toyota Corolla.
Biltyven tog flugten, men to patruljevogne eftersatte og fik ham standset ved at klemme ham inde mellem sig.
Politi / 24/11/2016
Det blev Anette Jørgensen fra Brande, der vandt hovedgevinsten på Brande Handelsstandsforenings julemesse i RemisenBrande, et Brande-gavekort på ikke mindre end 10.000 kr.
Den glade vinder ses her med sin præmie, som formentlig kan tage toppen af julebudgettet.
Konkurrence / 24/11/2016
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.