På søndag afholder BGU i samarbejde med Danmarks Gymnastikforbund (DGF) danmarksmesterskaberne i opvisningsgymnastik – Gym for Life. Opvisningshold fra hele landet deltager.
Målsætningen med konkurrencen er, at tilbyde et seværdigt og spektakulært arrangement, hvor de deltagende hold bliver vurderet på: originalitet, variation og nytænkning, underholdningsværdi, helhedsindtryk samt teknisk kvalitet. Konkurrencen bliver bedømt af seks professionelle dommere samt to udpeget af BGU.
Sport / 02/05/2016
Efter flere års tilløb kan en ny gravstedstype nu tilbydes på Østre Kirkegård.
- Det er kulminationen på 4 års tænkning og arbejde, indledte menighedsrådsformand Poul Brønnum med at sige, da gravpladsen blev præsenteret ved en lille sammenkomst mandag formiddag. Til stede var bl.a. også imam Ibrahim Mawed fra Vejle, det nærmeste sted muslimer hidtil har kunnet stedes til hvile, samt repræsentanter for de lokale muslimske samfund.
Imamen kaldte samarbejdet med menighedsrådet for en rigtig god oplevelse og glædede sig over, at der nu er plads til alle.
Lokalnyt / 02/05/2016
Lørdag var der sæsonpremiere i tractorpulling på Brande Pulling Arena, og trækket gjaldt samtidig som første afdeling i DM-serien.
Selvom der på forhånd var blevet lagt et stort stykke arbejde i at dække banen over med plast, kunne det ikke helt undgås, at den seneste måneds kraftige nedbør havde sat sit præg på underlaget. Det gav sig bl.a. udslag i, at det kun godt et halv snes gange i løbet af dagen var nødvendigt for stævnespeakeren at annoncere "full pull" som tegn på, at slæden var blevet slæbt ud forbi 100 meter-mærket.
Sport / 02/05/2016
Fra en have beliggende på adressen Ved Bækken i Ejstrupholm er der stjålet en robotplæneklipper af mærket Husqvarna 320.
Den har artikelnummeret 967167921 og serienummeret 150301632.
Politiet i Herning oplyser, at tyven formentligt ikke kan bruge robotplæneklipperen til noget, da den aktiveres af en pinkode, som ejeren opbevarer.
Politi / 03/05/2016
I august sidste år kunne Uhre Friskole fejre sit 10 års jubilæum, og ikke længe efter fik skolen en støtteforening, Uhre Friskoles Venner. Dermed har støtteforeningen også kunnet fejre 10 års jubilæum, men som støtteforening får man ikke fødselsdagsgaver – man giver dem væk.
Øverst på friskolens ønskeseddel stod 3 klaverer, og de blev officielt taget i brug ved morgensamlingen tirsdag morgen.
Lokalnyt / 03/05/2016
Hvilket kærlighedssprog har du? Hvilket “sprog” skal din partner eller kollega benytte, for at du føler dig elsket og værdsat?
Forestil dig, du har en kærlighedsbeholder inden i dig: Den kan være helt fyldt til randen af kærlighed, og den kan være mere eller mindre tom. Om den er fyldt eller tom afhænger af, hvor bevidst du er om din egen måde at modtage kærlighed på.
Mennesker udtrykker og modtager kærlighed på forskellige måder: Nogle føler sig mest elsket, hvis de får kærtegn, mens andre tydeligt mærker kærligheden, når de f.eks. får gaver eller ros.
Kultur / 06/05/2016
Fiskefoderproducenten sænker forventningerne til omsætningen, men forventer alligevel at fastholde indtjeningen.
Erhverv / 03/05/2016
I aften er det for fjerde gang blevet tid til Hedeløbet på Brandlund Hede.
Motionsløbet, som de forudgående 27 år hed Brandtex-løbet, har start og mål ved Brande Ridecenter på Nordlundvej.
Deltagerne kan vælge mellem ruter på 3,6, 6 eller 12 km. Som noget nyt er der i år også mulighed for at prøve kræfter med et såkaldt trail-løb (terrænløb), der for en del af rutens vedkommende gør brug af det nyanlagte mountainbike-spor på heden.
Sport / 04/05/2016
I tidsrummet fra kl. 23.46 i aftes til kl. 05.51 her til morgen har der været indbrud hos firmaet Connexion på Borupvej.
Et kontorvindue er blevet opbrudt og kontoret er gennemrodet, men umiddelbart er det eneste, der savnes, nogle kontorstole.
Politi / 04/05/2016
Natten til i dag kørte en 18-årig nybagt mandlig bilist fra Brande galt på Sdr. Ommevej ved Blåhøj.
Kl. 04.21 blev han fundet liggende foran sin havarerede bil af en medtrafikant, som straks fik tilkaldt hjælp.
Da den unge mand klagede over smerter i brystet, blev der rekvireret en redningshelikopter, som fløj manden til Århus, hvor han her til morgen meldes udenfor livsfare.
Det har dog endnu ikke været muligt for politiet at afhøre ham, og da der ikke var nogen vidner til uheldet, kendes de nærmere omstændigheder ved soloulykken endnu ikke.
Politi / 04/05/2016
16. april fejrede musikforeningen branderocker.dk Dronning Margrethes fødselsdag med en støttekoncert i RemisenBrande, som skulle lukke noget af hullet efter sidste års Rock på Sporet.
De 2 lokale bands Green-Hill og Born2Rock spillede gratis, og lyd- og lysfolkene arbejdede på samme vilkår.
Nu er de sidste bilag gjort op, og takket være den store opbakning fra foreningens mange trofaste medlemmer, er der gået ca. 26.000 kr. i banken.
Kultur / 05/05/2016
Trods smukt løbevejr havde kun omkring 125 motionsløbere fundet vej til Brandlund Hede for at deltage i den fjerde udgave af Hedeløbet. Motionsløbet, som indtil for tre år siden hed Brandtex-løbet, nåede dermed et historisk lavpunkt i deltagerantallet. Sidste år deltog 181 løbere.
Sport / 04/05/2016
Ejstrup/Hærvejens håndbolddamer er klar til 2. division.
Det blev et faktum, da holdet Kr. Himmelfartsdag vandt returkampen på udebane mod Tarm-Foersum, der var sluttet næstsidst i 2. division.
Efter en sejr på 23-21 i den første oprykningskamp mellem de to hold i lørdags gjorde Ejstrup/Hærvejen, som forud for sæsonen var rykket op i 3. division, arbejdet færdigt torsdag. Endnu et tæt og spændende opgør endte 18-17 til EHK, som dermed kunne lade jubelen bryde løs og champagnepropperne springe.
Læs mere om kampen i Focus Ikast-Brande onsdag.
Sport / 05/05/2016
Efter en forrygende sæsonstart med 13 point i 5 kampe er kurven knækket for Brande IF's serie 2-mandskab.
Sport / 05/05/2016
Brande IF's serie 2-mandskab havde søndag kurs mod det tredje 0-1-nederlag i træk, da Skjern gæstede Brande Stadion. Vestjyderne, der før sæsonen var spået en topplacering men ikke desto mindre frister en tilværelse i betænkelig nærhed af nedrykningsstregen, kom foran 5 minutter før pausen, da dagens 150 kamps-jubilar Lars Schmidt Hansen og Asbjørn Nielsen misforstod hinanden i Brandes højre forsvarsside.
Sport / 08/05/2016
Af Allan Hansen, formand for Venstre i Brande, Blichersvej 37, Brande
Sidste år udnævnte Dansk Industri igen Ikast-Brande Kommune til at være landets bedste erhvervskommune, og i uge 10 kunne man læse i Focus, at vi er den kommune, der suverænt producerer for den største værdi til eksport pr. indbygger.
Det bør vi selvfølgelig være stolte over. Men på trods af det er vi stadig udfordret af en række nøgletal, som jeg her vil give nogle eksempler på.
LÆSERBREV / 09/05/2016
En 26-årig mandlig bilist fra Vejle kørte Kr. Himmelfartsdag klokken 20.44 galt på Thyregodvej i Brande. Ud for nummer 33 mistede han herredømmet over sin bil, som landede på taget.
Forbipasserende alarmerede politiet, da man frygtede, at bilisten var kommet til skade, og betjente rykkede ud for at lede efter manden.
Betjentene fandt manden, som var uskadt og oplyste, at han havde forladt sin bil for at hente hjælp til at få den fjernet.
Politi / 09/05/2016
Lørdag kl. 15.29 blev Falck i Nr. Snede kaldt ud til en brand i en lade på St. Nørlundvej ved Gludsted.
Her var der gået ild i en lade, som stort set udbrændte, og desuden blev et hjørne af stuehuset brandskadet.
Laden var godt fyldt op med meterhøje stakke af træpaller og indeholdt desuden 3 frysere samt en batteriboremaskine, der var sat til opladning.
Politi / 09/05/2016
Søndag morgen var en 20-årig mand fra Ejstrupholm ikke mindre heldig end den 18-årige mand fra Brande, der meget tidligt onsdag morgen blev fundet liggende ved siden af sin havarerede bil af en medtrafikant på Sdr. Ommevej ved Blåhøj.
Den 20-årige mand kom lørdag aften ved 20-tiden kørende ad Tykskovvej på vej til sin kæreste, da han kørte galt og blev slynget ud af sin bil. Han slog sig så voldsomt, at han ikke turde bevæge sig, og da han samtidig havde mistet sin telefon, kunne han ikke tilkalde hjælp.
Politi / 09/05/2016
Under en træningstur mandag aften ramte en 50-årig kvinde fra Troldhede dækket på en gyllevogn på Gejlbjergvej ved Skarrild.
Her kom kvinden omkring kl. 19.30 cyklende sammen med tre andre cykelmotionister, men da gruppen passerede en modkørende traktor med efterspændt gyllevogn ført af en 17-årig ung mand fra området, kom kvindens cykel i slinger, muligvis p.g.a. nervøsitet – afstanden til køretøjet var angiveligt ca. 1½ meter. Hun ramte det ene af gyllevognens dæk og røg i asfalten.
Politi / 10/05/2016
Mandag aften gjaldt det vigtige point i kampen om at undgå nedrykning, da Brande IF og Klinkby fra Mors tørnede sammen i kvindernes Jyllandsserie på Brande Stadion, og det blev en mål- og chancerig affære.
Sport / 10/05/2016
Af Steen Hebsgaard
Så er det officielt.
Knapt var blækket tørt efter mandagens afstemning, der sender Carsten Kissmeyer ind på en post som Venstres spidskandidat i regionen, før Venstre i Ikast-Brande tirsdag formiddag præsenterede hans mulige efterfølgere som spidskandidat.
Den 16. juni mødes alle Venstre-medlemmer til opstillingsmøde, hvor man skal finde en ny spids- og borgmesterkandidat. Og der bliver hele fire at vælge imellem.
Politik / 10/05/2016
2016 er som bekendt et olympisk år, men det er ikke kun i Rio i Brasilien, der afholdes Olympiske Lege i år.
Den anden onsdag i maj er udnævnt til Dagplejens Dag, og i Brande havde de 4 teams i den vestlige del af byen, Ørbækvej og ”biblioteksgruppen” ladet sig inspirere af det olympiske tema.
12-13 dagplejere og op imod et halvt hundrede børn mødtes derfor på Brande Stadion for at dyste i discipliner, som de respektive dagplejere havde forberedt hjemmefra.
Lokalnyt / 11/05/2016
Onsdag kl. 18.51 modtog politiet en anmeldelse af et mindre færdselsuheld på Midtjyske Motorvej ved Brande.
Her kom en 21-årig mand fra Vildbjerg kørende i nordlig retning. Han var trukket ud i anden vognbane for at overhale en anden bil ført af en 47-årig mand fra Vejle, men under overhalingen ramte de to biler hinanden.
Der skete udelukkende materiel skade ved uheldet.
Politi / 12/05/2016
Sansefestivalen fortsætter med at vokse
Onsdag blev der for ottende gang afholdt sansefestival på Brande Åcenter, og efter en beskeden start for syv år siden er festivalen bare fortsat med at vokse i en grad, så det meste af Ny Sandfeldvej efterhånden må inddrages til parkeringsplads.
Lokalnyt / 12/05/2016
Overrækkelsen sker ved Fælleslistens grundlovsfest hos Axel Månsson
Af Astrid Vestergaard
Viceborgmester Preben Christensen (L) får grundlovsdag overrakt Ridderkorset ved en grundlovsfest hos grøntavler Axel Månsson.
Preben Christensen er indbudt som taler ved grundlovsfesten, og i den forbindelse vil han blive udnævnt til ridder af Dannebrogordenen.
Der er tale om en officiel overrækkelse af ridderkorset, og Preben Christensen oplyser, at han er meget taknemmelig og beæret over at modtage hæderen.
Navne / 13/05/2016
Torsdag kl. 15.38 sendte Falck i Brande fuldt slukningstog til Hallundbækvej ved Blåhøj, hvor der var gået ild i noget kratbevoksning.
Takket være en hurtig indsats lykkedes det brandfolkene at standse branden, inden den spredte sig, men generelt er det en god ide at være ekstra opmærksom i forbindelse med brug af åben ild: Trods den megen nedbør i april er naturen allerede mange steder knastør og dermed meget brandfarlig.
Politi / 13/05/2016
Koncernen omsatte til gengæld mindre i 2015 end året før
Af Astrid Vestergaard
BTX Group A/S, der har hovedsæde i Brande, har afsluttet årsregnskabet for 2015, og det udviser et overskud efter skat på 43 millioner kroner mod 31 millioner kroner året før. Til gengæld er nettoomsætningen faldet.
Koncernen omsatte i 2014 for 498 millioner kroner. I 2015 omsatte BTX for 489 millioner kroner - det vil sige en tilbagegang på omkring 2%.
Erhverv / 14/05/2016
Inden længe gør det tidligere vaskeri på Hyvildvej plads for næste etape i Hyvildparken, 28 almene boliger, og måske er der endnu flere boliger på vej i området.
På sit møde på tirsdag skal Ikast-Brande Kommunes teknik- og miljøudvalg behandle en ansøgning om tilladelse til at omdanne ejendommen Hyvildvej 33-35 til et attraktivt boligområde.
Indtil virksomheden gik definitivt konkurs for godt 10 år siden var bygningerne hjemsted for Martensens Fabrik, et tekstilfarveri som i mere end et århundrede havde sat sit store præg på Brande.
Politik / 15/05/2016
På sit møde torsdag skal Ikast-Brande Kommunes sundheds- og omsorgsudvalg bl.a. gennemgå årsrapporten for antallet og arten af såkaldt ”utilsigtede hændelser” indenfor sundhedsvæsnet.
I løbet af 2015 er der indrapporteret 792 utilsigtede hændelser i Ikast-Brande Kommune, en stigning på 64% i forhold til 2014.
Politik / 16/05/2016
Dermed har tre fra Fælleslisten meldt sig på banen som borgmesterkandidat til kommunalvalget næste efterår.
Udover Ismail Yalcin har Jesper Truelsen og Helle Mathiassen udtrykt ønske om at blive Ikast-Brandes næste brogmester, når Carsten Kissmeyer vælger at gå efter topposten i regionen og Preben Christensen vælger at stoppe i politik.
Politik / 17/05/2016
I pinsen er der begået indbrud i en villa på Lars Nielsens Vej i Brande.
Tyven skaffede sig adgang ved at bryde et stuevindue op, men har tilsyneladende ikke stjålet noget.
Politi / 17/05/2016
En 23-årig mandlig bilist fra Ikast var fredag klokken 11.53 årsag til et uheld på Midtjyske Motorvej ved Brande.
Manden tjekkede sin mobiltelefon, som var fastmonteret i bilen, da han overså en forankørende 54-årig mandlig bilist fra Brøndby, som kørte med en campingvogn.
Den 23-årige kørte op i campingvognen.
Ved denne påkørsel blev den 54-åriges bil skubbet op i en campingvogn, der kørte foran ham, ført af en 53-årig mandlig bilist fra Lille Skens-ved på Sjælland.
Ingen personer kom noget til ved uheldet.
Politi / 17/05/2016
Vinderne i Brande Bladets konkurrence om 2 x 2 billetter til koncerten med Moonjam Trio i RemisenBrande på fredag blev:
Louise Hansen og Søren Prøhl.
Som begge korrekt havde svaret, er det saxofonen, der lige siden Moonjams start midt i firserne har været et helt centralt element i bandets lyd.
De heldige vindere har fået direkte besked og kan afhente deres billetter hos RemisenBrande.
Lokalnyt / 18/05/2016
”Er vi ikke bare heldige”? Sådan lyder det blandt børnene i Tusindfryd, i Fasterholt. En afdeling under Læringscentret Syd.
Lokalnyt / 18/05/2016
2. Pinsedag blev der for 3. gang holdt friluftsgudstjeneste ved Remisen og også denne gang med stor tilslutning.
Jørgen Nickelsen og folkemusikgruppen GRUbbEN sørgede for musikken og sognepræst Rie Mortensen holdt pinseprædiken om Helligånden, der fornyer og opliver – og brugte vores egen by Brande som eksempel.
Lokalnyt / 18/05/2016
Fra Jysk-butikken på Vestergårdsvej i Brande er der i tidsrummet fra lørdag til tirsdag morgen klokken 7.00 stjålet nogle havemøbler.
Der er stjålet et sort havebord af mærket Skagen, et gråt havebord af mærket Fuchsia samt fem sorte havstole af mærket Costa.
Politi / 18/05/2016
Spørgsmålet kommer fra ”Hyvild Sande Plantage af 1909”, der ønsker at give endnu flere branditter mulighed for at få anpart i hele tre skovarealer på i alt 105 hektar rundt om Brande.
Der er en stigende interesse for at færdes i naturen, opleve de mange muligheder den byder på samt værne om den. Brande er omgivet af mange skønne naturområder og nu få du muligheden for at blive medejer af nogle af disse.
Lokalnyt / 18/05/2016
Teknik-og Miljøudvalget i Ikast-Brande kommune indstiller til byrådet at vindmøllelanlægningen stilles bero.
Politik / 19/05/2016
Tre multihandicappede, som bor på Brande Åcenter, har i løbet af den sidste uges tid fået stjålet penge fra aflåste skabe i deres lejligheder.
Politiet i Herning ved ikke, hvordan pengene er stjålet men oplyser, at en 25-årig, en 28-årig og en 49-årig tilsammen har fået stjålet 1.500-1.600 kroner.
Politi / 19/05/2016
.. og en sladrehals.
Italienske Vera Bugatti og mexicanske Carlos Garzia Hernandez har lavet maleriet "Trompe d´oeil" på gavlen i Jernbanegade i Brande og venter nu på at afsløringen af maleriet skal ske, når Street Art finder sted i Brande midtby i dagene 1. til 3. juli.
Og arrangørerne fra Lions har gjort deres for at ingen skal se maleriet før afsløringen. De har sat en stor plade op på væggen, der dækker det meste af maleriet. Ja selv på Brande Bladet valgte vi at bringe et halv færdigt foto af gavlen.
Lokalnyt / 19/05/2016
Brande Energi-central får politisk opbakning til nyt projekt
Af Astrid Vestergaard -
Lokalnyt / 21/05/2016
Kommunens nye vindmølleplaner vækker glæde men også skepsis
Af Astrid Vestergaard -
Lokalnyt / 21/05/2016
Brandvæsenet måtte natten til fredag klokken 02.32 rykke ud til en bilbrand, observeret på Fasterholtgårdsvej ved Brande.
Der var ild i en blå VW Polo, som udbrændte totalt.
Politiet konstaterede, at den bil, der brændte, var brugsstjålet.
Den forsvandt 16. maj fra en gårdsplads på Finnerupvej i Herborg.
Politi / 23/05/2016
Natten til fredag har der været indbrud i et hus på Bøgevej i Ejstrupholm.
Tyven er kommet ind ved at opbryde et soveværelsesvindue med et 12 mm. koben og har været rundt i det meste af huset.
Udbyttet af indbruddet blev ganske omfattende: 14.000 danske kroner samt et ukendt beløb i euro og anden valuta foruden nogle pas og guldsmykker.
Natten til lørdag var den så gal på Birkevej. Fremgangsmåden var præcis den samme, men det er endnu uvist, om der blev stjålet noget ved den lejlighed.
Politi / 23/05/2016
Søndag mellem kl. 15.30 og 18.30 er der forsøgt indbrud i et hus på Blåhøj Stationsvej.
En rude i en kælderdør er blevet knust, men da døren slet ikke er i brug og derfor sømmet til, lykkedes det overhovedet ikke for tyven at komme ind i huset.
Politi / 23/05/2016
Der blev igen sat deltagerrekord, da Brande Motion lørdag for 16. gang afviklede mini-tri. Kvinderne udgør nu næsten halvdelen af deltagerne.
Med 92 starter opnåede Brande Motion for tredje år i træk rekord ved lørdagens motionsstævne i triatlon og duatlon. I 2013 havde stævnet 52 starter, og året efter bød på et stort hop til 74 starter. For et år siden fik deltagerantallet endnu et nøk til 84 starter fordelt på 99 personer, men i lørdags kravlede stævnet for første gang over den ”magiske” grænse på 100; nemlig 114 deltagere, hvoraf de 83 stil-lede op individuelt.
Sport / 23/05/2016
Efter at Carsten Kissmeyers kandidatur som Venstres spidskandidat til Regionsrådet er faldet på plads, har Venstre i Ikast-Brande manglet en kandidat til at repræsentere partiet ved næste folketingsvalg.
Den første kandidat har nu meldt sig på banen: 48-årige Henrik Christiansen fra Brande, der i dag har plads i byrådet. Her blev han valgt ind ved valget i 2013 og har siden haft sæde i teknik- og miljøudvalget samt erhvervskontaktudvalget.
Politik / 24/05/2016
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.