Gå til hovedindhold

En eventyrlig gavl

Af Mikael Lund -

I al ubemærkethed – aarh, måske ikke helt, men næsten – har Brande fået et splinternyt gavlmaleri. Anledningen er den forestående opfølger på sidste sommers kæmpesucces, Street Art-festivalen arrangeret af Lions Brande, og kunstnerne bag værket er ligeså internationale som festivalen selv: Italienske Vera Bugatti, som sidste år vandt publikumsprisen for sit værk, og mexicanske Carlos Alberto Garcia Hernandez, der deltager for første gang. Faktisk er det første gang overhovedet, han er i Danmark.
Brande Bladets frygtløse, men ikke specielt italiensk-/spanskkyndige udsending klatrede fredag op på stilladset for at få en snak med de to kunstnere, der havde været i gang med at male siden forrige weekend og helst skulle være færdige 2. pinsedag – tirsdag morgen gik turen videre til en anden street art-festival i USA. Duoen har arbejdet fra tidlig morgen til sen aften, og forberedelserne startede allerede med de første skitser i marts.
Kom ned derfra!
Vera Bugatti fortæller, at det er det største motiv, hun nogensinde har malet, og at hun heller aldrig tidligere har været så højt oppe for at male. Faktisk fik hun besked af sin bedstemor om at komme ned i en fart, da hun så et billede af barnebarnets arbejdsplads. Carlos Hernandez har som tidligere bygningskonservator mere erfaren i den sammenhæng, og han betegner stilladset som ren luksus i sammenligning med det, han er vant til fra Mexico.
Ideen til motivet fik Vera Bugatti, da hun fik et foto af den rå gavl tilsendt: Det skulle være en gigant, og vinduet skulle illudere en dør. Parallellen til Alice i Eventyrland er til at få øje på, og Vera Bugatti indrømmer da også villigt, at hun har ladet sig inspirere af Lewis Carrolls historie, som fascinerer hende dybt. Tidligt i forløbet blev hun klar over, at hun ikke kunne magte opgaven alene og kontaktede derfor Carlos Hernandez, som hun har arbejdet sammen med ved 2 tidligere lejligheder. Motivet har hun ændret 3 gange undervejs, og Carlos Hernandez har også fået sat sit fingeraftryk på det færdige resultat.
Stærk og sød
- Jeg er mere ”strong”, Carlos er mere ”sweet” i sit udtryk, forklarer Vera Bugatti, og kombinationen af begge aspekter gør efter hendes mening resultatet mere interessant.
- Normalt maler jeg ældre mænd eller kvinder, aldrig børn, uddyber hun, så ingenting er helt, som det plejer. Street art har pr. definition en begrænset levetid, men gavlmaleriet er ”made to last”.
- Det er et anderledes koncept – street art er mere ”performance”, hvor det handler om processen. Her har vi mere tid, forklarer Carlos Hernandez, der især godt kan lide, at kunstarten er for alle, ung og gammel, rig og fattig.
- Jeg elsker reaktionerne, børnenes ansigter, supplerer Vera Bugatti, og begge er enige om, at de har nydt deres ophold i Brande, selvom det meste af tiden er gået med at male og sove.
”Trompe d’oeil”, som er værkets titel, afsløres officielt fredag d. 1. juli som markering af starten på dette års Street Art-festival, hvor både Vera Bugatti og Carlos Hernandez er at finde blandt de 20 deltagende kunstnere.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Brande
    Brande
  • Cut 31
    Cut 31
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    22 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Arnbjørn Hågensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Jørgen Jørgensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord og Tetiana Maksymova
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.