Med udgangen af februar flyttede Lægerne i Brande med et par ugers forsinkelse ind i det gennemrenoverede tidligere posthus på Stationsvej, og på mandag følger Brande Kiropraktik trop.
Lokalnyt / 23/06/2015
Traditionen tro var Naturparken rammen om Sankt Hans-festen i Uhre. ”Og selvfølgelig har Uhre en Naturpark” var nogle af ordene fra byrådsmedlem Annette Mosegård (V). Til trods for, at årets båltaler var taget vejen fra Isenvad til Uhre, så kendte hun området ganske godt. Hendes viden har hun erhvervet sig bl.a. igennem sit arbejde i LAG, hvor foreningerne i Uhre flittigt søger midler og i sit nuværende arbejde i børne- og undervisningsudvalget, hvor hun er i kontakt med Uhre Friskole.
Lokalnyt / 24/06/2015
Falcks brandfolk fra Brande måtte i går i to omgange på skovtur på Arnborgvej vest for Fasterholt, hvor en skovningsmaskine var brudt i brand under skovningsarbejde.
Brandfolkene blev alarmeret kl. 12.10, men da de nåede frem til brandstedet, var skovningsmaskinen omspændt af flammer og så varm, at det ikke var muligt at slukke branden med den forhåndenværende mængde slukningsvand. Derfor rekvirerede man assistance fra Herning og koncentrerede indsatsen om at forhindre branden i at sprede sig til den omkringliggende skov.
Politi / 24/06/2015
Lørdag formiddag kommer LøkkeFondens cykelkaravane gennem Brande på vej fra Herning til Kolding på 1. etape af deres tur "Rundt i Danmark".
For andet år i træk har LøkkeFonden etableret et cykelprojekt for en gruppe drenge, som siden foråret har trænet, både fysisk og mentalt, for at blive klar til at deltage i etapecykelturen ”LøkkeFondens Rundt i Danmark”.
Sport / 24/06/2015
Ovenpå forårets generalforsamlinger i de respektive foreninger har Brande Handelsstandsforening og Brande Borgerforening sonderet mulighederne for et mere formaliseret samarbejde mellem eller måske ligefrem en egentlig sammenlægning af de to foreninger, men forhandlingerne er nu indstillet. Det oplyser handelsstandsforeningens formand, Hans Ulbrichsen (bill.), i et nyhedsbrev til medlemmerne.
Lokalnyt / 25/06/2015
Natten til torsdag har der været indbrud hos Brande Motorservice på Risbjergvej i Drantum.
Tyverialarmen er blevet udløst kl. 02.15, da et staldvindue blev brudt op, og det er formentlig derfor, det ikke er lykkedes tyven at stjæle noget fra stedet.
Politi / 25/06/2015
Ikast-Brande Kommune er gentagne gange endt helt i top, når Dansk Industri (DI) har undersøgt erhvervsklimaet, men spørger man Dansk Byggeri (DB), står det anderledes skralt til med erhvervslivets betingelser i Ikast-Brande.
Faktisk ender Ikast-Brande helt nede på en placering som nr. 39 blandt Danmarks 98 kommuner og er dermed kun akkurat lige i den bedste halvdel. Mere bekymrende set med lokale briller må det være, at kommunen er faldet 26 pladser tilbage i forhold til sidste års 13.-plads. I 2013 lå Ikast-Brande på en 4.-plads i DB’s analyse.
Erhverv / 25/06/2015
Torsdag kort efter kl. 18 blev en 14-årig pige i Brande udsat for noget, som politiet mener muligvis var et forsøg på voldtægt.
Pigen kom løbende ad Nordlundvej, da en sort-klædt mand på en sort scooter antastede hende og stillede hende en række spørgsmål.
Han spurgte hende blandt andet, hvor gammel hun var, hvor hun boede, og om hun ville med ind på en parkeringsplads tæt derved.
Politi / 26/06/2015
Specialpatruljen i Nordjyllands politi i Himmerland foretog torsdag aften kl. 23.23 standsning af en sort BMW X5 på Mariagervej i Hadsund.
Bilen var kort før kl. 7 blevet stjålet på Storegade i Brande, hvor dens ejer, en 39-årig mand fra Brande, havde efterladt den i tomgang, mens han var inde i et pengeinstitut for at hæve penge.
I bilen befandt mandens jagtriffel sig.
Østjyllands politi efterlyste også bilen, fordi føreren af vidner var blevet set i besiddelse af det pågældende skydevåben i nærheden af Havndal syd for Hadsund.
Politi / 26/06/2015
- Vi er ikke helt enige i Dansk Byggeris opgørelsesmetode. Det siger borgmester Carsten Kissmeyer (V) i en kommentar til den opgørelse, der placerer Ikast-Brande på en 39.-plads blandt landets 98 kommuner i interesseorganisationens måling af erhvervsklimaet. Han hæfter sig bl.a. ved, at der kommunerne imellem er store udsving i forhold til sidste år, hvilket han tilskriver, at der er skiftet ud i flere af de indikatorer, der danner baggrund for analysen.
Erhverv / 26/06/2015
Med virkning fra d. 1. juli skifter El-huset navn til: El-huset.
Og nej, der er ikke tale om en trykfejl i det ovenstående. El-husets indehaver, Kim Pedersen, forklarer:
Erhverv / 27/06/2015
Det kommer næppe som den store overraskelse for ret mange, at sidste torsdags folketingsvalg er et overstået kapitel, men nu skulle de sidste lokale spor efter valgkampen være fjernet.
I løbet af fredag formiddag forsvandt de sidste valgplakater fra lygtepælene rundt omkring i Brande; det var Liberal Alliances Johnny Heinmann (der i øvrigt ikke opnåede valg), der lige nøjagtig holdt sig inden for tidsfristen - plakaterne skulle være fjernet inden midnat.
Politik / 26/06/2015
I anledning af sammenlægningen af beredskaberne i Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Kommuner under navnet Brand & Redning MidtVest var en stor del af brandfolkene i aftes samlet til grillfest i Jyllands Park Zoo i Haunstrup.
Brandbilerne rullede ind på stribe, og festdeltagernes dress-code var, som det ses på billedet, indsatsdragt.
Ikast-Brandes borgmester Carsten Kissmeyer (V), som er formand for beredskabskommissionen, talte ved arrangementet, der var for alle ansatte, der ikke var på vagt.
Politi / 26/06/2015
Torsdag offentliggjorde FCM's guldtræner Glen Riddersholm til stor overraskelse for både sin egen klub og resten af fodbold-Danmark, at han med øjeblikkelig virkning stoppede som superligatræner for de midtjyske ulve, men der kom ikke til at gå lang tid, før han satte sit navn under en ny kontrakt. Det er Brande IF's U14-træner, Tommy Jensen, der har sikret sig den eftertragtede signatur på en samarbejdsaftale, der gør Glen Riddersholm til assistent for Tommy Jensen efter sommerferien.
Sport / 27/06/2015
Falck fra Brande blev søndag aften kl. 20.26 kaldt til gårdbrand på Skærlund Mosevej, hvor der var udbrudt brand i overetagen på et stuehus.
Indsatsleder Jan Johnsen oplyser, at overetagen var fuldstændig overtændt ved brandfolkenes ankomst, og at han derfor straks valgte at rekvirere tankvognsassistance fra Give.
Det lykkedes brandfolkene at forhindre branden i at sprede sig, men underetagen slap ikke for vandskader.
Politi / 29/06/2015
Den 26. september sidste år blev planerne om en filmskole i Boest ved Nr. Snede - Film Jylland – offentliggjort. Samme dag, som Ikast-Brande Kommune gav tilsagn om at støtte projektet med 1 mio. kr.
Interessen for den kommende filmskole har efterfølgende været stor, og foreningen har siden arbejdet målrettet videre med projektet og finansieringen.
Kultur / 29/06/2015
Torsdag bliver der taget hul på den 35. udgave af fodboldturneringen BIF-Cup, som igen i år samler fodboldungdom fra ind- og udland til 4 festlige fodbolddage i Brande.
Med 67 hold ligger deltagerantallet på niveau med de seneste 3 år. 14 af holdene deltager i mini-BIF-Cup, der havde premiere sidste år og altså bestod ”optagelsesprøven”. Holdene i U8- og U9-rækken spiller 5 mod 5, og kampene afvikles lørdag og søndag.
Sport / 30/06/2015
RemisenBrande har før præsenteret kunstnere, der normalt er uopnåelige for spillesteder af den størrelse, men det kulturelle fyrtårn i den sydlige del af Ikast-Brande Kommune fortsætter med at overgå sig selv.
Der er således blevet plads til ikke færre end 3 danske kunstnere fra øverste hylde, Johnny Madsen, Allan Olsen og Michael Falch på efterårets koncertprogram.
Kultur / 30/06/2015
Findes der noget mere dansk end jordbær med mælk og fløde? Skulle man omsætte Dannebrog til noget spiseligt, kunne resultatet vel dårligt blive andet end den rød/hvide spise, der er indbegrebet af dansk sommer.
Tirsdag holdt Brandlundparken en mangeårig tradition i hævd, da aktivitetsrådet bød på jordbærhygge i caféen som en slags afslutning på forårssæsonens tætpakkede program. Gitte Brønnum bød velkommen og funderede lidt over, hvordan jordbærhygge uden jordbær ville have været.
Lokalnyt / 30/06/2015
I den kommende weekend lægger Brande gader og torv til den første internationale festival for gadekunst i Danmark, International StreetArt Festival. Her dyster 15 danske og internationale gadekunstnere om at skabe det bedste kunstværk på byens torv og gader, mens tilskuerne helt tæt på kan følge kunstnernes teknikker, strategier og processer - alt det, der gør gadekunst til en unik oplevelse.
Kultur / 01/07/2015
Julie Fløe Aaskov fra Brande holdt årets elevtale ved dimissionen på Ikast-Brande Gymnasium
Af Steen Hebsgaard, Ikast Avis
De der var der alle - stolte forældre, søskende og bedsteforældre, unge med studenterhuer, pårørende med mobilkameraer, og de ansatte.
Der er altid noget særligt over den årlige dimission på gymnasiet. En blanding af glæde, vemod - og måske for nogles vedkommende også lidt træthed efter dage med fester - men det er en højtidelig begivenhed med den flotte Quben som ramme.
Lokalnyt / 01/07/2015
Westermost Rough - den første havmøllepark i verden, som tager de kæmpestore 6 MW-vindmøller fra Siemens med et vingefang på 75 meter i kommerciel brug - er i dag blevet officielt åbnet ved en ceremoni i Grimsby, Storbritannien.
Havmølleparken kan producere strøm nok til at dække mere end 150.000 husstandes strømforbrug og er et joint venture mellem DONG Energy (50 %), Marubeni Corporation (25 %) og UK Green Investment Bank plc (25 %).
Erhverv / 01/07/2015
Rahbek Brande A/S leverer millionordre på Sjælland, som er et gennembrud på VVS leverancer til det sjællandske marked og et resultat af en målrettet indsats. Ordren omfatter VVS installationer og ventilation til 60 almennyttige familieboliger på Egevænge i Ølstykke.
Erhverv / 02/07/2015
Med et væld af farvestrålende balloner, der blev sluppet løs, blev den 35. udgave af ungdomsfodboldturneringen BIF-Cup torsdag eftermiddag åbnet.
I år havde man droppet turen byen rundt og samlet indmarchen på Brande Stadion, hvilket mange af deltagerne i den stegende hede sikkert satte pris på.
Sport / 02/07/2015
I løbet af torsdag har der været indbrud to steder i og i nærheden af Blåhøj, og politiet udelukker ikke, at der er en sammenhæng.
Mellem kl. 7.00 og 17.00 er et vindue til en landejendom på Engebækvej blevet brudt op; her er der stjålet 500 kr. fra en sparegris samt en nøgle til huset.
Politi / 03/07/2015
Lørdag kl. 10.00 foretager formand for Ikast-Brande Kommunes kultur- og fritidsudvalg, Helle Mathiasen, den officielle indvielse af Brandes Street Art Festival, men som alle andre malere har gademalere brug for et lærred.
I deres tilfælde er der blot tale om belægningssten, og for at gøre udgangspunktet så rent som muligt, havde festivalens arrangører, Lions Club Brande, entreret med den lokale Falck-station.
Kultur / 03/07/2015
Brande IF’s førstehold i serie 2 skal efter sommerferien først og fremmest sætte kursen mod vest, når det gælder udekampene.
BK Klitten fra Hvide Sande og HTS’ oprykkere fra serie 3 bliver således helt nye bekendtskaber for BIF’erne, der også kan se frem til at møde gamle kendinge som Ikast FS, Ikast KFUM, Videbæk og Skjern, og så er KLG Lind for første gang siden 2008 tilbage på serie 2-niveau. HTS er i øvrigt et holdsamarbejde mellem klubberne Horne, Tistrup B og Sig/Thorstrup og hjemmehørende på Varde-kanten.
Sport / 04/07/2015
Nr. Snede Stadion har hele ugen dannet ramme om en af sommerens mange fodboldskoler. 80 deltagere fra årgang 2002-2007 var tæt på at sprænge alle rammer, eftersom der egentlig kun var plads til 64 børn, men for at gøre et indhug i ventelisten, besluttede arrangørerne at udvide til 80.
Leder af fodboldskolen er Kristoffer Kvistgaard, og til at hjælpe sig har han et team af trænere, han har fulgtes med som spiller siden ungdomsårene: Jacob Kristensen, Rasmus Sørensen, Christian Mortensen og Toke Pedersen samt trænerleder Simon Vingum, alle årgang 1990.
Sport / 03/07/2015
DONG Energy har valgt Siemens som foretrukken leverandør til Hornsea Project One Havmøllepark.
Hornsea-projektet befinder sig 120 km ud for den britiske østkyst og bliver verdens største havmøllepark med en kapacitet, der er næsten dobbelt så stor som den nuværende rekordindehaver London Array Havmøllepark.
Som foretrukken leverandør skal Siemens levere op til 171 7.0MW vindmøller. Levering af vindmøllerne er betinget af bindende kontrakt, og at DONG Energy træffer endelig investeringsbeslutning, hvilket forventes i andet halvår af 2016.
Erhverv / 03/07/2015
Skyhøje temperaturer er efterhånden blevet standarden, når Brande IF afvikler BIF-Cup, men i år ser det ud til, at deltagere og arrangører bliver forskånet for skybrud og tordenvejr, der sidste år var skyld i, at de sidste indledende kampe måtte aflyses.
Til gengæld har trænere og ledere en vigtig opgave med at sørge for at få skiftet ud undervejs samt at spillerne får indtaget rigelige mængder væske under og mellem kampene.
Sport / 03/07/2015
"Kristians kanon" blev lørdag formiddag affyret ikke bare en, men hele to gange som tegn på, at weekendens Street Art Festival nu officielt var skudt i gang.
Formand for Ikast-Brande Kommunes kultur- og fritidsudvalg, Helle Mathiasen (FL), holdt åbningstalen, hvor hun benævnte Brande "kunstens by."
- Nu er der blevet tilføjet en ny dimension. Jeg håber, det kan udvikle sig til en tradition - det er rigtig godt tænkt, sagde hun bl.a. og ønskede alle en god kulturbyfest.
Kultur / 04/07/2015
Arrangørerne, Lions Club Brande, kunne notere sig for en solid succes, da de sidste streger i forbindelse med weekendens stort anlagte Street Art Festival var slået søndag eftermiddag.
Ikke mindst takket være det nærmest tropiske klima, der kunne forlede en til at tro, at man befandt sig under noget sydligere himmelstrøg.
Kultur / 05/07/2015
Kl. 04.12 natten til mandag kom de lokale brandfolk på en noget speciel højderedningsopgave.
En ældre mandlig beboer på Brandlundparken var af uransagelige årsager kravlet ud på ældrecenterets tag og kunne ikke komme sikkert ned igen ved egen hjælp.
Falck blev derfor tilkaldt, og ved hjælp af liften lykkedes det at få bragt manden i sikkerhed.
Indsatsleder Jan Sørensen har stor ros til den kvindelige nattevagt, der kravlede op til den ældre mand og beroligede ham, indtil Falck-folkene kunne få ham ned.
Politi / 06/07/2015
OPDATERET: Minimum 6 biler har i løbet af søndag eftermiddag været udsat for indbrud på p-pladsen ved Søby Sø på Søbysøvej.
Samtlige biler har fået smadret en siderude, og ifølge politiets opgørelse er der bl.a. blevet stjålet flere mobiltelefoner, personlige papirer, et Dankort fra Sydbank, Mastercards og et mindre kontantbeløb i en brun læderpung fra 2 af køretøjerne, en Mazda og en VW Polo, mens der tilsyneladende ikke er fjernet noget fra en Audi A3.
Politi / 06/07/2015
Søndag over middag blev de sidste kampe ved den 35. udgave af ungdomsfodboldturneringen BIF-Cup fløjtet af. Siden torsdag havde de ca. 800 deltagere spillet næsten 270 kampe, men trods den til tider nærmest tropiske hede, meldte samaritterne ikke om nævneværdige problemer udover udlevering af plastre og isposer samt nogle spillere, der havde behov for at sunde sig lidt i teltets skygge med en vandpåfyldning.
Vinderne i de enkelte rækker blev:
U11 drenge:
Nr. 1: Brande IF 1
Nr. 2: Ikast FS (U10)
Nr. 3: HIK
Sport / 06/07/2015
Et fritidshus på Uhrevej har i løbet af en periode på ca. 14 dage været udsat for indbrud.
Huset har fået knust en rude i en dør; fra stedet er der stjålet en buskrydder, en nødstrømsgenerator, en 25 liters benzindunk med indhold, en flitsbue med tilhørende pile samt nogle specialredskaber fra Hedeselskabet.
Politi / 07/07/2015
OPDATERET: Retten i Herning valgte tirsdag at varetægtsfængsle den 17-årige mand fra Brande, som mandag kl. 13.43 blev anholdt i Brande, frem til d. 4. august.
Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, så udover at varetægtsfængslingen er narkorelateret, er det sparsomt med oplysninger i sagen.
Politi / 07/07/2015
Politiet modtog mandag kl. 17.34 anmeldelse af en formodet spritbilist, der forlod Meny i Storegade i bil, selvom anmelder skønnede hende stærkt spirituspåvirket og forsøgte at standse hende.
Politi / 07/07/2015
I løbet af sommeren gennemgår Præstelundskolen en lang række renoveringer som forberedelse til det nye skoleår
Af Anne Eisenberg
De har været undervejs siden sidste efterår, da byrådet vedtog at fordoble antallet af toiletter på Præstelundskolens Lille Torv.
Når Præstelundskolen til august byder gamle og nye elever velkommen til et nyt skoleår, vil der være fem spritnye toiletter på Lille Torv.
Med fordoblingen af antallet af toiletter fra fem til 10 stk. til omkring 160 elever overholder skolen nu lovkravet om, at der skal være et toilet pr. 15 elever.
Lokalnyt / 07/07/2015
Egentlig var den kørt i garage efter afslutningen på den internationale Street Art Festival i søndags, men tirsdag tog Lions konsekvensen af den fortsatte tilstrømning af turister og genopstillede med ultrakort varsel Finn Birkelunds bemalede campingvogn på Torvet.
Campingvognen dannede med sin placering ved 40 km-stenen på Torvet centrum for festivalen og er i sig selv lidt af et kunstværk og et nærmere studium værd.
Kultur / 08/07/2015
Vores meget gode veninde kunstneren Anna Marie Holm er død efter kort tids sygdom. Hun var et enestående menneske: åben, varm, nærværende, energisk, munter og dejlig. Egenskaber der gik igen, når hun arbejdede som kunstner. Det var altid noget, hun modtog, som skulle gives videre. Derfor blev arbejdet med børn så forløsende for hende. Hun blev kendt over hele verden for sin utæmmede og uhæmmede glæde ved børn, der fik dem til at udfolde sig med alskens materialer til originale ”kunstværker”. Meget af det samlet i nogle meget smukke kunstbøger.
Navne / 08/07/2015
Sidste år kæmpede over 140.000 skolebørn om at være bedst til at cykle til skole, spise sundt og gå i seng i ordentlig tid.
I Brande var Blåhøj Skole bedst, men titlen som områdets sundeste bliver vanskelig at holde. For allerede tre måneder før tilmeldingsfristens udløb er rekorden for Danmarks største sundhedsaktivitet slået.
- Skal man finde Brandes sundeste børn, så er det en god idé at lede på Blåhøj Skole, siger projektleder Anders Flaskager.
Lokalnyt / 08/07/2015
Forbrugernes økonomi og danske arbejdspladser trues af det stadigt voksende tilskud til at stille flere og flere overflødige vindmøller op, der får mindre og mindre at lave til dårligere og dårlige priser.
Sidste år fik vindmølleopstillerne 3,9 milliarder kroner i tilskud af de danske elforbrugere.
Der er for mange vindmøller koblet på det danske el-net. Allerede i dag står hver 30. vindmølle stille. Om 5 år står hver 15. vindmølle stille.
LÆSERBREV / 09/07/2015
For fjerde gang er der i denne uge svømmeskole i Brande Svømmecenter, og for fjerde gang er der totalt udsolgt med 60 børn i bassinet – og en hel del på venteliste, der ikke blev plads til.
To af veteranerne i den sammenhæng er 10-årige Iben Kjær og Patrick Hasager Lauritsen, som – når de ikke har sommerferie – går i parallelklasse på Præstelundskolen. Og selvom programmet for årets svømmeskole stort set er identisk med sidste års, er de 4 formiddage i bassinet på ingen måde spildt.
Lokalnyt / 09/07/2015
Omkring midnat natten mellem onsdag og torsdag har der været indbrud i en villa på Falkevej i Nr. Snede.
Et soveværelsesvindue er blevet brudt op, hvorefter husets skuffer og skabe er blevet gennemrodet.
Udbyttet ved indbruddet blev jubilæumsmønter til en værdi af 2.000 kroner samt udenlandsk valuta svarende til ca. 300 kroner.
Politi / 10/07/2015
Hvis du i de løbet af de seneste par måneder har taget en dyb indånding gennem næsen og med glæde konstateret, at det nu endelig var lykkedes kæresten at vælte flasken med billig aftershave ud i håndvasken, må du forberede dig på en skuffelse: Duften af fyrrenåle og skovbund stammer ikke fra spildt parfume, men fra BioMars nyetablerede biofilter. Til gengæld er det slut med lugten af fisk.
Erhverv / 13/07/2015
Brande Bladet holder ferielukket.
Kontoret er lukket i ugerne 29-30, og der udkommer ingen avis i uge 30 (22. juli).
Vi er tilbage igen mandag d. 27. juli.
I mellemtiden ønsker vi alle vores læsere og annoncører en god sommer!
Info / 15/07/2015
Brande Taekwondo Klub afvikler sommerlejr for tredje gang
Af Astrid Vestergaard
Omkring 500 taekwondo-udøvere mødes i Brande i uge 29 for at medvirke i en sommerlejr arrangeret af Brande Taekwondo Klub.
Det er tredje gang, klubben afvikler sådan en lejr, og der forventes deltagere fra mange lande.
Yngste deltager er 6 år; den ældste er fyldt 40.
Deltagerne indlogeres på Præstelundskolen og i telte på Brande Stadion.
Sport / 10/07/2015
Af formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Niels Hansen
Der var stor glæde og stolthed – både hos mig som formand for Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland og i Holstebro – da kommunen blev kåret som Danmarks mest erhvervsvenlige kommune. Hvor er vi heldige, at vores lokale virksomheder har flere kommuner i vores region, som gør en stor indsats for at kunne tilbyde gode rammevilkår til erhvervslivet. Det kan vi godt være stolte af.
LÆSERBREV / 10/07/2015
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.