Over 4.000 tilskuere løste billet til weekendens sæsonpremiere i tractorpulling på Brande Pulling Arena, hvor der både blev trukket om point til DM-serien og Eurocup'en.
Weekenden igennem genlød Brande og omegn af larmen fra de store maskiner, som for de størstes vedkommende yder op imod 10.000 hestekræfter, og ikke så få gange kunne speakeren annoncere "full pull" som tegn på, at slæden var blevet slæbt forbi den magiske 100 meter-markering.
Sport / 03/05/2015
Bøtten ser for alvor ud til at være vendt for Brande IF's førstehold i serie 2, der lørdag sikrede sig den tredje sejr på stribe.
Denne gang gik det ud over rækkens pointløse bundhold Funder, der på eget græs blev besejret så klart som 4-0.
Sport / 03/05/2015
Det kortvarige og kraftige tordenvejr der ramte Brande i torsdags var tæt på at ramme byen. Lynet slog ned i et træ der står midt for Den Gyldne Middelvej, kun 200 meter fra privat beboelse.
Træet er blevet flækket på langs og barken er skrællet af på den ene side af stammen.
Lynet er gået gennem træet og ned i jorden, for bagefter at gå ud i en vandholdig grøft, der løber langs vejen.
Træet står stadigvæk rank og trodsig som om den vil sige: der skal mere end et lyn til at lægge mig ned.
Lokalnyt / 03/05/2015
Af Tove Videbæk, folketingskandidat for Konservative
LÆSERBREV / 04/05/2015
I løbet af bededagsferien har Karstoft Idrætsforenings klubhus på Højgårdsvej endnu engang været udsat for indbrud. Døren ind til cafeteriet er blevet opbrudt, og det samme er foreningens pokalskab, hvorfra der er fjernet ca. 60 pokaler. Desuden benyttede den eller de trofæhungrende tyve lejligheden til at stjæle en kasse øl og en kasse sodavand fra klubhuset.
Politi / 04/05/2015
Søndag kl. 18.14 blev brandfolkene fra Falck i Brande kaldt til BioMar på Myl. Erichsensvej af en automatisk brandmelder.
Ved ankomsten viste det sig, at der var ild i en maskine og fare for brandspredning.
Der blev derfor kaldt fuldt slukningstog, og ilden blev begrænset til maskinen, oplyser brandstationsleder Michael Koch.
Politi / 04/05/2015
I denne og næste uge beskæres bevoksningen på udvalgte strækninger langs Brande Å gennem Brande By.
Beskæringen foretages for at sikre den nødvendige vandføringsevne i åen og for på enkelte offentlige lokaliteter at skabe bedre syn til åen.
Lokalnyt / 04/05/2015
Den autoriserede indsamling og vejning i forlængelse af Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling d. 18.-19. april udført af Ikast-Brande kommune viste, at der i år i alt blev indsamlet 860 kg affald + det løse; alt i alt blev det til ca. 1 ton affald, præcis det samme, som der blev samlet ind i 2014. Det på trods af, at der blev samlet affald hele 13 steder i kommunen mod 11 steder i 2014. Nye på listen over indsamlingssteder var Ejstrupholm, Engesvang, Boest og Krondal, til gengæld var Uhre faldet fra, og i Nr.
Lokalnyt / 04/05/2015
For andet år i træk kommer modekoncernen BTX Group (det tidl. Brandtex) ud med et overskud.
Resultatet før finansielle poster (EBIT) blev forbedret med kr. 2 mio. fra kr. 46 mio. i 2013 til kr. 48 mio. i 2014. Korrigeres for engangsomkostninger som følge af omkostninger i en voldgiftssag blev resultatet kr. 56 mio., hvilket svarer til en fremgang på 22%.
Erhverv / 04/05/2015
Fleksibilitet var nøgleordet, da formand for Ikast-Brande Kommunes kultur- og fritidsudvalg, Helle Mathiasen (Å), mandag officielt erklærede Brandes åbne bibliotek for åbent.
Lokalnyt / 05/05/2015
2 unge mænd på 24 og 25 år blev mandag formiddag fundet døde i en campingvogn, der stod på Frihedevej. De to omkomne havde overnattet i campingvognen i forbindelse med det store traktorstævne i weekenden.
De to omkomne blev fundet, da familien ikke kunne komme i kontakt med dem, og derfor opsøgte campingvognen.
Politiet oplyser til Ekstra Bladet at de ikke mener der ligger en forbrydelse bag, men at der snarere er tale om en tragisk ulykke. Udsivende gas kan muligvis være dødsårsagen.
Politi / 04/05/2015
Navnene på de to omkomne er nu frigivet.
Weekendens tractor pulling-stævne på Brande Pulling Arena fik et tragisk efterspil. Mandag formiddag fandt pårørende 2 unge mænd døde i deres campingvogn, som stod placeret på campingarealet i nærheden af pulling arenaen.
Politi / 05/05/2015
Ejstrupholm Flyveplads har fået ny ejer, der vil skabe mere aktivitet
Af Peter Hald
I lørdags var der masser af aktivitet på Ejstrupholm Flyveplads. Ejstrupholm Flyveklub havde arrangeret flystævne, som tiltrak mange gæster i det fine, klare forårsvejr. Og netop aktivitet på flyvepladsen kommer der meget mere af i fremtiden, lover flyvepladsens nye ejer, Rene Amstrup. Han har for nylig købt flyvepladsen af Johannes Bach, som etablerede pladsen helt tilbage i 1961.
Lokalnyt / 05/05/2015
Når sirenerne lyder landet over onsdag middag, er der ikke fare på færde. Det sker for at afprøve varslingssystemet, og for at befolkningen skal lære sirenevarslingssignalerne at kende. Ved en virkelig faresituation, hvor sirenerne hyler, er det vigtigt at vide, hvad signalerne betyder, og hvordan man skal reagere. Når varslingssignalet lyder, skal man: - Gå inden døre, lukke døre og vinduer og slukke ventilationsanlæg - Afvente information fra DR eller TV2, som viderebringer meddelelser fra politiet eller andre myndigheder.
Info / 05/05/2015
Af Rasmus Prehn, Medlem af Folketinget og transportordfører for Socialdemokraterne
LÆSERBREV / 05/05/2015
Torsdag d. 7. maj fylder indehaver af Jyfa, Preben Tvermose, 60 år.
Preben Tvermose er født og opvokset på Thyregodvej og gik på Dalgasskolen, inden han blev udlært som mekaniker hos Brande Motor Compagni.
– Dengang var det nemt at finde en læreplads, husker han. I 1978 startede han sit eget værksted, Brande Auto og Metal på hjørnet af Industrivej, men kommunen, som dengang ejede grunden, opsagde lejemålet efter 2 år.
I stedet blev Preben Tvermose ansat hos H. Serup Olesen, men fortsatte med at sælge biler i fritiden.
Navne / 06/05/2015
De foreløbige undersøgelser viser, at de to 24-årige mænd, som mandag blev fundet døde i en campingvogn i forlængelse af et stort tractor pulling-stævne i Brande, mistede livet på grund af kulilteforgiftning.
Politiet i Herning har sammen med folk fra Sikkerhedsstyrelsen undersøgt campingvognen og har konstateret, at aftræksslangen på vognens gasradiator var defekt. De to unge mænd er således blevet kulilteforgiftet, mens de lå og sov.
Politi / 06/05/2015
Onsdag blev der for 30. gang løbet motionsløb på Brandlund Hede. De første 27 gange skete det under navnet Brandtex-løbet, men for 3 år siden overlod tøj-koncernen motionsløbet til Brande Motion, som omdøbte det til Hedeløbet og flyttede start og mål til Rideskolen.
Mindre end en time før de yngste løbere skulle i gang med at jagte Rema-aben i børneløbet, rumlede torde-nen i det fjerne og gav ar-rangørerne sved på panden. De mørke skyer fortrak dog igen, men havde næppe en positiv indvirkning på deltagerantallet.
Sport / 07/05/2015
Onsdag eftermiddag opdagede en patrulje fra Herning en mistænkelig mand ved Brande Station.
Da de kontaktede ham, trak han lynhurtigt en iPhone 6 i et rødt cover op af lommen og fortalte på engelsk, at det var ham, der havde stjålet den. Der er tale om en 23-årig italiener, som havde stjålet telefonen under et besøg i butikken Nyt Syn i Brande.
Her havde han haft den frækhed at fiske telefonen op af en medarbejders taske. Tyveriet fandt sted omkring klokken 17.
Politi / 07/05/2015
Politiet i Herning advarer om, at der er falske Euro-sedler i omløb i Brande.
Onsdag eftermiddag forsøgte en kvinde at betale med disse, først i Aldi og kort efter i Kvickly.
I Aldi skulle hun betale for et vareindkøb på 50 kroner og forsøgte at betale først med en 100 Euroseddel, siden med en 200 Euroseddel.
I butikken opdagede man, at sedlerne var falske og nægtede at tage imod dem.
Kvinden gik i stedet i Kvickly og forsøgte at betale med 100 Eurosedlen der.
Også her anede man uråd og kontaktede politiet.
Politi / 07/05/2015
Af Kim Andersen, Erhvervs- og Vækstordfører (V)
Tiden er ved at rinde ud for Helle Thornings nuværende røde regering. Valget står for døren. I nærmest panikagtigt tempo spytter regeringens ministre pakker ud, der skal komme alle og enhver til undsætning og redde Danmark.
LÆSERBREV / 08/05/2015
Efter et par års pause genoptog Dalgasskolen torsdag traditionen med en forårskoncert for indskolingen i RemisenBrande.
Eleverne fra indskolingen (0.-3. klasse) havde brugt sidste uges emnefrie uge til at indøve en række sange, som de fremførte i 2 om-gange, først ved formiddagens generalprøve for bedsteforældrene og siden ved aftenens udsolgte gallakoncert for forældre og søskende.
Lokalnyt / 08/05/2015
En 20-årig mand fra Brande gjorde sig natten til fredag gentagne gange indenfor kort tid uheldigt bemærket i det herningensiske natteliv.
Kl. 03.03 fremviste han sin udstrakte langfinger for en forbipasserende politipatrulje på MacDonalds på Silkeborgvej, og da han blev konfronteret med det ulovlige i den handling, erklærede han sig bl.a. ”pisseligeglad.”
Politi / 08/05/2015
Give Stålspær A/S vælger at gå aktivt ind i valgkampen. En gigantisk valgplakat er i forbindelse med det forestående folketingsvalg blevet hængt op på virksomhedens facade ud til Midtjyske Motorvej. Virksomhedens ledelse har klare holdninger og blander sig gerne i den regionale debat.
Politik / 08/05/2015
Søs Fenger kommer for tredje gang forbi RemisenBrande – denne gang som en del af en akustisk trio, når hun giver koncert i RemisenBrande torsdag den 28. maj.
Kultur / 10/05/2015
Brande, nærmere betegnet Brande Sportsrideklub, fik i løbet af ugen ikke færre end 10 splinternye, farverige gavlmalerier.
Bagmændene (som for størstedelens vedkommende er piger) er elever fra mellemtrinnet (4.-6. klasse) på Dalgasskolen, hvor Susanne Rasmussen, der også er formand for rideklubben, jo som bekendt er skoleleder.
Lokalnyt / 09/05/2015
Industrikonglomeratet Schouw & Co. A/S, der bl.a. ejer fiskefodervirksomheden BioMar, har haft det bedste 1. kvartal i virksomhedens historie.
I løbet af kvartalet oplevede BioMar en vækst i omsætningen på 20% til 1,9 mia. kr. trods en stort set uændret afsat mængde. Fremgangen kan henføres til højere salgspriser foranlediget af øgede råvarepriser og er desuden påvirket positivt af den stigende dollarkurs. Resultatet af den primære drift (EBIT) er et overskud på 49,3 mio kr., 15,5 mio. (45,9%) mere end i 1. kvartal 2014.
Erhverv / 08/05/2015
Ikast-Brande Kommunes Beredskabskommission har afholdt et af sine sjældne møder, i dette tilfælde for at gennemgå den såkaldt risikobaserede dimensionering af det nye beredskabssamarbejde med Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner under navnet Brand & Redning MidtVest,
Politi / 08/05/2015
Opturen synes i øjeblikket uden ende for Brande IF's serie 2-hold, der lørdag vandt den fjerde sejr på stribe. Sejrens sødme blev næppe mindre af, at det var lokalrivalerne fra Ikast FS, der blev dukket, endda på et flot hovedstødsmål af topscorer Mathias Sandfeld få minutter før slutfløjtet.
De gulblusede gæster på Brande Stadion lagde ellers bedst ud, men presset gav ikke udbytte og ebbede efterhånden ud, som 1. halvleg skred frem.
Efter pausen overtog hjemmeholdet initiativet, men man skulle altså helt frem til det 88. minut, før kampens eneste scoring kom.
Sport / 10/05/2015
Søndag blev der begået to indbrud i Brande.
I tidsrummet fra kl. 11 til 13 blev der knust en rude til en lejlighed på Stationsvej, hvorfra der blev stjålet to computere, en af mærket Siemens og en af mærket HP Compaq.
Fra en villa i Nørregade blev der i tidsrummet fra kl. 9-20.30 stjålet nogle sølvsmykker. Værdien er ikke oplyst. Tyven skaffede sig adgang ved at knuse en kælderrude.
Politi / 11/05/2015
Vinderne i vores lille lynkonkurrence på hjemmesiden om en cirkusbillet til Cirkus Dannebrogs forestilling i Brande Kr. Himmelfartsdag blev:
Trine Linnemann Pedersen, Lyngtoften 32, Ikast
Jan Hansen, Bøgevænget 69A, Brande
Anna Rørby Jensen, Vibevej 34, Brande
Morten Rosenberg Panduro, Fyrrevænget 27, Brande
Kenneth Christensen, Tranevej 50, Brande
Stig Sørensen, Brande
Georg Ravnsbjerg Madsen, Vibevej 34, Brande
Marianne Sommer, Blichersvej 18, Brande og
Konkurrence / 11/05/2015
Mandag morgen blev mange indpendlere til Brande mødt af noget, der godt kunne minde om en faglig aktion, men det var nu hverken medarbejderne hos Siemens, Bestseller eller andre af byens erhvervsvirksomheder, der aktionerede.
Derimod var det repræsentanter for Kristelig Fagforening (Krifa), der som del af en landsdækkende kampagne slog et slag for arbejdsglæden.
- Vi sætter fokus på god arbejdslyst, forklarer Preben Kjeldsen, der er afdelingschef hos Krifa i Herning.
Lokalnyt / 11/05/2015
I Svindbæk midt imellem Brande og Give ligger Welcon, der producerer vindmølletårne, og her er der fuld fart på.
Siden 2013 er der investeret ca. 200 mio. i udvidelser af fabrikken, som med de mange ny-, til- og ombygninger kommer op på over 40.000 kvadratmeter under tag, og de sidste nybyggede produktionshaller er dårligt nok taget i brug endnu.
Erhverv / 11/05/2015
Kommanditselskabet Tykskov Vindpark, der har fået godkendt planer om at opstille 2 stk. 149 meter høje 3,2 MW Siemens-vindmøller i Tykskov Krat syd for hovedvejen mellem Ejstrupholm og Brande, har set sig nødsaget til at annullere udbuddet af køberetter til vindmøllerne som følge af en teknikalitet. Det oplyser en af initiativtagerne til vindmølleprojektet, projektkoordinator Søren Vesterager Madsen.
Lokalnyt / 12/05/2015
I tidsrummet fra søndag kl. 18 til mandag morgen kl. 6.30 er der fra Jyllandsvej stjålet diesel fra to lastbiler. Fra den ene er der stjålet 350 liter, fra den anden 300 liter.
Der er også begået indbrud på stedet, og tyven slap væk med et mindre beløb i kontanter.
Politi / 12/05/2015
Musikforeningen branderocker.dk havde søgt Ikast-Brande Kommunes kultur- og fritidsudvalg om økonomisk støtte til to koncertarrangementer, men fik afslag på begge ansøgninger.
Kultur / 12/05/2015
Siden kommunesammenlægningen i 2006 er befolkningstallet i Ikast-Brande vokset med godt 1.000 personer, men de sidste 4 år har tallet stort set ikke ændret sig. Det viser Danmarks Statistiks opgørelse over befolkningens fordeling byer og kommuner imellem.
Ved udgangen af 2014 boede der således 40.598 mennesker i Ikast-Brande Kommune, 4 færre end et år tidligere, men 27 flere end ved udgangen af 2010. I 2008 krydsede kommunens befolkningstal for første gang den magiske grænse på 40.000 indbyggere i opadgående retning.
Lokalnyt / 12/05/2015
Dommerne i DR1s programserie ”Made in Denmark” faldt for kunsthåndværkeren Nina Lunds finaleprodukt, to unikke urner, blandt i alt syv forslag.
Hun blev dermed den første finalevinder af programmet, som blev vist tirsdag aften.
Vinderidéen vil hun nu videreudvikle, så hun får et nyt produkt til salg i værkstedet, som ligger i Hedegård ved Ejstrupholm.
Lokalnyt / 13/05/2015
Fra den 24. til 30. maj afvikles det nordiske og danske mesterskab i hanggliding på Fasterholt Hanggliding og Paragliding Center med 20 piloter fra 5 forskellige lande.
For første gang i 12 år, har nogle af de bedste hangglider-piloter i Norden sat hinanden stævne for at afgøre det nordiske mesterskab. Udover piloter fra Sverige, Norge og Danmark deltager også piloter fra Schweiz og Holland i det åbne mesterskab.
Sport / 15/05/2015
Når de danske atleter næste sommer går ind på Maracana Stadion til OL-åbningsceremonien bliver det for tredje sommer-OL i træk i tøj fra Bestseller, som leverer hele den danske OL-kollektion.
Aftalen er indgået mellem Bestseller og Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Sport / 13/05/2015
En stor del af Brandes dagplejere benyttede onsdagens Dagplejens Dag til at aflægge besøg på Falck.
Her blev de modtaget af deltidsbrandmand Tommy F. Eriksen, som viste de overvejende benovede og for enkelte vedkommendes en smule overvældede brandmænd m/k in spe rundt på Falck-stationen og i brandbilerne.
Ambulanceassistent Kathrine Buch Henriksen fra Herning fik en lidt anderledes formiddag som afløser på station Brande, end hun havde forestillet sig, men tog invasionen af dagplejebørn (38 i alt) med et stort smil:
Lokalnyt / 13/05/2015
Byrådet skal mandag tage stilling til et forslag til, hvordan kommunen kan spare 35 millioner kroner i 2016
Af Astrid Vestergaard
Når Ikast-Brande Byråd holder møde mandag, skal politikerne blandt andet tage stilling til, om de vil godkende et forvaltningsoplæg til besparelser næste år.
Ifølge oplægget skal der samlet spares 35,3 millioner kroner i 2016. Frem til år 2018 skal der - som tidligere omtalt i pressen - i alt spares 100 millioner kroner.
Politik / 16/05/2015
Hele 168 frivillige mødte i aftes op i RemisenBrande for at tage del i den årlige FrivilligBørs - en børs, hvor det ikke handler om penge, men om frivillige aftaler, der laves på kryds og tværs, helt uden økonomiske overvejelser.
- Det er rigtigt godt med sådan et arrangement. Jeg er her for allerførste gang, og det er skønt at få mulighed for at skabe relationer, fortalte en af de frivillige på FrivilligBørsen, Heidi Vestergaard.
Lokalnyt / 13/05/2015
Efter en imponerende stime på 5 sejre på stribe kom Brande IF's serie 2-mandskab lørdag ned på jorden, da det på udebane blev til et nederlag på 1-3 til Tørring/Ølholm.
Med sejren fortrængte hjemmeholdet Brande fra andenpladsen, en placering holdet ellers netop havde overtaget Kr. Himmelfartsdag med hjemmesejren på 1-0 over Ikast KFUM.
Læs mere om kampene i Brande Bladet onsdag.
Sport / 17/05/2015
Af Jens Ove Kjeldsen, folketingskandidaterne for KristenDemokraterne i Vestjyllands storkreds
Psykiske problemer og stress er folkesygdomme i stærk stigning. Det presser sundhedsudgifterne i vejret. Regionen og kommunerne kan ikke holde deres budgetter og udmelder igen nye barske spareplaner, som rammer de varme hænder og svage grupper. Statens institut for folkesundhed anslår nu, at 700 – 800.000 danskere i løbet af et år har psykiske problemer i større eller mindre grad.
LÆSERBREV / 18/05/2015
I løbet af de kommende uger rammer Meny-bølgen Brande.
Af Astrid Vestergaard
Det betyder, at byens Eurospar-butik skifter både navn og koncept.
Dagrofa er godt i gang med at omdanne 119 danske butikker til supermarkeder i en helt ny kæde.
Meny-bølgen begynder på Sjælland, bevæger sig hen over Fyn og forventes at ramme Jylland i løbet af de kommende uger, og dermed også Brande.
Her har købmand Ole Villads Hansen og hustruen Charlotte samt de over 30 ansatte i øjeblikket forrygende travlt med at forberede det nye koncept.
Erhverv / 18/05/2015
Af Frank Heidemann Sørensen (A) og Simon Vanggaard Nielsen (O), medlemmer af Ikast-Brande Kommunes boliggruppe
Kan det være rigtigt, at der stadig i 2015 er børn, der vokser op under usle og uacceptable boligforhold?
Som formænd for henholdsvis Sundheds- og Omsorgsudvalget og Børn og Unge udvalget, og som medlemmer af Ikast-Brande kommunes boliggruppe møder vi ofte udfordrede menneskeskæbner, og desværre lever mange af disse under kummerlige boligforhold. Særligt forfærdeligt er det at se de forhold som nogle børn skal vokse op i.
LÆSERBREV / 18/05/2015
Den heldige vinder af 2 billetter til koncerten med Søs Fenger i RemisenBrande torsdag d. 28. maj blev:
Karin Housted, Gunvorsvej 1, Brande.
Det korrekte svar var, at Søs Fenger tidligere har været forsanger i News.
Vinderen kan afhente sine billetter på Remisen-Brandes kontor.
Konkurrence / 20/05/2015
Brande Squash Club (BSC), som blev stiftet i februar 2014 efter indvielsen af 2 helt nye squashbaner i Brande Hallerne, har netop afholdt deres første klubmesterskab.
Af klubbens ca. 100 aktive medlemmer havde 20 tilmeldt sig klubmesterskabet, som blev afviklet over en periode på ca. 2 måneder med indledende puljekampe. Tirsdag aften stod der så 4 spillere tilbage, som havde kvalificeret sig kampen om medaljerne. Der blev kæmpet heftigt om hvert eneste point, og især finalekampene var utroligt spændende og endte alle i meget tætte 5-sætskampe.
Sport / 18/05/2015
Fredag d. 15. maj gjorde årets godt og vel 200 deltagere i Skagenløbet holdt ved Ejstrupholm Hotel.
Det var Danmarks Veteran Motorcykelklub, som i år stod for 50-års jubilæumsløbet.
Deltagerne, som alle kører på motorcykler fra 1939 eller tidligere, startede dagen i Silkeborg og stoppede på deres vej mod dagens endestation i Nyborg for at få sig en fortjent kaffepause på Ejstrupholm Hotel.
Som navnet afslører, starter løbet i Skagen, og det afsluttes 3 dage senere ved Falconer Centeret.
Lokalnyt / 18/05/2015
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.