Gå til hovedindhold

Landbrugspakke batter ikke

Kim Andersen, Erhvervs- og Vækstordfører (V)

Af Kim Andersen, Erhvervs- og Vækstordfører (V)

Tiden er ved at rinde ud for Helle Thornings nuværende røde regering. Valget står for døren. I nærmest panikagtigt tempo spytter regeringens ministre pakker ud, der skal komme alle og enhver til undsætning og redde Danmark.

Vi har netop oplevet det med den landbrugspakke, som vækst- og erhvervsminister Henrik Sass Larsen har præsenteret. Det er da positivt, at regeringen gør noget, men pakken batter slet ikke. Der oprettes f.eks. en ny investeringsfond med en kapital på 2 mia. kr. En fjerdedel af pengene kommer fra staten, mens de trefjerdedel skal komme fra pensionsselskaber og andre interesserede investorer.

1.700 landmænd står i dag overfor en store vanskeligheder. Med aftalen ønsker regeringen at kunne hjælpe unge driftige landmænd i gang og få de ældre konkurstruede landmænd ud – alt sammen meget fint, men der skal helt andre boller på suppen.

Landbruget skal kunne tjene penge. Venstre har derfor langt en plan frem med 16 konkrete forslag, der vil styrke landbrugets rammevilkår og give landbruget mulighed for at tjene flere penge. Vi ønsker f.eks. at fjerne de danske særregler for gødning, og vi vil gå i gang med et måleprogram for kvælstof, så vi kan sætte ind med målrettet regulering, hvor der er behov for det.

Landbruget skal kunne skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Det har vi som samfund hårdt brug for. Derfor vil vi også give landbruget muligheder for – i det store og hele - at gøde efter behov og på den måde styrke kvalitet og udbytte i råvaregrundlaget netop til gavn for vækst og arbejdspladser i fødevare og landbrugserhvervet.

Mens vi ønsker at forbedre de generelle rammevilkår for landbruget, vil regeringen desværre forringe dem. Lad mig blot nævne vandplanerne, hvor miljøministeren har fremlagt forslag, der risikerer at koste tusindvis af arbejdspladser og svække landbrugets konkurrenceevne.

Fald ikke for fristelsen for at tror, at erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen er landbrugets bedste ven, blot fordi han netop har fremlagt en såkaldt landbrugspakke. Den tager ikke fat i de grundlæggende problemer. Den batter simpelthen ikke nok.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • BGU
    BGU
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Sten Jensen
    Sten Jensen
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Cut 31
    Cut 31
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.