Byens lystanlæg har mange kvaliteter, og hvis det står til borgerne i Ejstrupholm, skal de udbygges med nye redskaber og en ny indretning, som indbyder til bevægelse og lyst. Det står klart efter et velbesøgt borgermøde.
Ejstrupholms lystanlæg skal have en ordentlig ansigtsløftning. Der skal opsættes redskaber, som gør det muligt at dyrke forskellige former for motion, og der skal indrettes rum, som borgerne kan opholde sig i.
Lokalnyt / 29/01/2015
Modekoncernen Bestseller har lanceret et nyt tøjmærke, ADPT.
ADPT. er et unisex-brand, der blander de nyeste modetrends med en afslappet stil til et selvsikkert og unikt look.
Missionen for den nyeste tilføjelse til Bestseller, ADPT., er at skabe et brand med en selvsikker og unik DNA, både hvad angår produkter og produktion.
- Ved at være et nyt mærke i en stor virksomhed som Bestseller, har det været meget vigtigt for os at udvikle vores egen individuelle DNA, hvilket vi mener, vi er lykkedes med, siger brandmanager Thomas Rosenvold Tygesen.
Erhverv / 29/01/2015
Af handels- og udviklingsminister Mogens Jensen, næstformand i Socialdemokraterne.
Vi ved ikke meget om, hvad Venstre vil efter et valg. Men for kort tid siden fik vi at vide, at de vil genindføre håndværkerfradraget med tilbagevirkende kraft i 2015. Faktisk er det så vigtigt for Løkke, at han har sat statsministerposten ind på det. Hvis han ikke får det, ønsker han simpelthen ikke at regere landet. Jeg ville nok vælge sundhed, omsorg, uddannelse eller vækst som ultimativt krav, hvis det endelig var.
LÆSERBREV / 30/01/2015
Den lokale modekoncern Bestseller har haft fat i det store checkhæfte og har givet tilsagn om at støtte Brande IF's projekt kunststofbane med en kvart mio. kr.
Det kunne en tilfreds BIF-formand Michael Koch løfte sløret for på torsdagens ordinære generalforsamling, som udover bestyrelsen havde samlet en snes medlemmer i klubhuset.
Kommunikationsansvarlig Jesper Stubkier siger i en pressemeddelelse:
Lokalnyt / 30/01/2015
Torsdag morgen kl. 7.50 overså en 29-årig mand fra Århus hajtænderne på Kåremagervej.
Han fortsatte ud på Dørslundvej, hvor en 18-årig mand fra Brande ikke kunne nå at bremse op og derfor påkørte ham. Der skete kun materiel skade ved uheldet.
Politi / 30/01/2015
Administrerende direktør Axel Månsson modtog i dag Den Midtjyske Erhvervslederpris 2014, som blev uddelt for 36. gang.
Axel Månsson modtager prisen fra Nordea, fordi han konstant har både kundernes interesser og miljøpåvirkningerne for øje og samtidig har formået at bygge en sund virksomhed op inden for et ellers trængt landbrugserhverv.
Erhverv / 30/01/2015
Af Morten Jennet Larsen
Discountkæden Kiwi har besluttet at lukke sin butik på Chr. Bergsvej i Brande.
Det kan ikke betale sig med dagligvarerbutikken i byen, og det samme er tilfældet for i alt 13 butikker i Jylland og på Fyn, oplyser kæden i en pressemeddelelse.
Lokalnyt / 31/01/2015
Af Tove Videbæk, byrådsmedlem (K)
Hvis det netop overståede skolevalg blandt 8. og 9. klasserne havde været et rigtigt folketingsvalg, havde det Konservative Folkeparti fået 19 mandater. Jeg indrømmer blankt, at det overrasker mig – og glæder mig, selvfølgelig! Ganske vist har jeg besøgt skoler og snakket med elever, men jeg ville alligevel have troet, fordelingen mellem rød og blå blok var mere lige, end resultatet viser.
LÆSERBREV / 02/02/2015
Ikke mindre end omkring 40 spillere fra seniorafdelingen og U19-spillere var lørdag mødt frem til første træningstræf på de frosthårde baner på stadion. Efter en let gang træning blev der serveret varm suppe i klubhuset.
De to trænere, cheftræner Lars Antonsen og serie 4-træneren Rasmus Langelund, gennemgik den fremtidige træning. Træningen i februar bliver med vægt på det fysiske, så kroppen er forberedt på forårets strabadser.
Sport / 02/02/2015
Juni måneds open air-koncert med bl.a. Runrig og Michael Falch i forbindelse med Brandes 100 års jubilæum som stationsby påførte som det vil være de fleste bekendt arrangørerne, musikforeningen branderocker.dk, et underskud på 92.172 kr., endda efter udnyttelse af en underskuds-garanti på 60.000 kr. stillet af netop RemisenBrande.
På eget initiativ, men med bestyrelsens fulde opbakning, iværksatte Jan Svendsen derfor en indsamling til dækning af underskuddet, og det er den indsamling, der nu er meget tæt på at nå målet.
Kultur / 02/02/2015
Naturstyrelsen risikerer at ødelægge den i forvejen pressede tidsplan for biogasprojekt Af Per Andreasen Da NGF Nature Energy Månssons biogasprojekt var sendt i offentlig høring i 2014, fik Ikast-Brande Kommunes tekniske afdeling blot otte høringssvar. Naturstyrelsen var ikke blandt afsenderne. Derfor undrer det afdelingens planlægger, arkitekt Lindy Tanvig, at Naturstyrelsen i den høringsfase, som blev afsluttet 14. januar i år, har gjort indsigelse mod projektet. - Det er samme projekt på samme område, så det er smukt fra deres side, at de sender en mail kl.
Lokalnyt / 02/02/2015
Jeg skriver dette indlæg for at fremme forståelsen af kommunens håndtering - eller mangel på samme - i sagen om den lille dreng Christoffer og hans familie fra Blåhøj. Artiklen som vi kunne læse i Brande Bladet i sidste uge. Jeg skriver først nu, da jeg lige ville se hvad byrådet havde at tilføje til artiklen, men der kom ikke noget…..
LÆSERBREV / 03/02/2015
De heldige vindere af 2 x 2 billetter til fredagens koncert med Marie Carmen Koppel i RemisenBrande blev:
Preben E. Nielsen, Fuglevænget 24, Brande og
Sonja Lyngaas, Hyldevang 45, Give.
Som begge havde svaret, var det gruppen Savage Rose, som Marie Carmen Koppels far Anders Koppel startede sammen med sin bror Thomas i 1967.
De 2 vindere kan afhente deres billetter på Remisen-Brandes kontor.
Konkurrence / 04/02/2015
I tidsrummet mellem søndag og mandag morgen har ukendte gerningsmænd stjålet en stor mængde elværktøj fra et tømrerværksted på Grarupvej ved Brande.
Tyvene har skaffet sig adgang til værkstedet ved at bore hul ind til vrideren på dørens inderside. De efterlod en del værktøj, og derfor har værkstedets ejer nu sat en alarm op, så de ikke vender tilbage efter resten.
Politi / 03/02/2015
I sidste uge kunne viceborgmester Preben Christensen melde udsolgt af den første portion på 50 velkomstpakker, som tilflyttere til postnr. 7330 siden maj sidste år har kunnet afhente på biblioteket, og nu er Brande Borgerforening i samarbejde med handelsstandsforeningen gået i gang med at sammensætte yderligere 75 pakker.
Lokalnyt / 03/02/2015
Ifølge Fremmedordbogen er en anakronisme en ”henføring af noget til urigtig tid”, og lige præcis dette kunne man frygte, man skulle være vidne til i fredags, hvor musikforeningen branderocker bød på koncert med Young Flowers i Remisen. Ikke mindst da ”rockens (ikke rockernes!) revisor”, bassist og forsanger Peter Ingemann entrede scenen, missede lidt med øjnene og gav sig til at pudse sine briller.
Kultur / 03/02/2015
I Brande er det hvert år et stort tema blandt forældrene, hvornår konfirmationen skal foregå, et spørgsmål man først får svar på, når de nye 7. klassers sammensætning bliver offentliggjort i den sidste uge inden sommerferien.
I Uhre er det lidt lettere: Konfirmationen i Uhre Kirke ligger altid placeret Kr. Himmelfartsdag.
Fire af eleverne i Uhre Friskoles 7. klasse sagde uden den store betænkningstid ja til at fortælle lidt om årsagerne til, at de har valgt at blive konfirmeret.
Lokalnyt / 04/02/2015
Af Villy Guldbrand Jensen
Mellembyerne har ingen funktion mere – de er i frit fald.
Så dramatisk var meldingen fra professor Johannes Nørregård Frandsen, da han tirsdag aften i RemisenBrande talte til de omkring 80 borgere i Ikast-Brande Kommune, der havde taget imod indbydelse til en workshop aften med temaet ”Velkommen til den gode by”.
- Det startede med jernbanen og andelsbevægelsen, der tilbage i 50-erne var med til at affolke landet, hvor hver 4. dansker dengang boede og arbejdede på en gård.
Politik / 04/02/2015
Tirsdagens generalforsamling i Brande Antenneforening havde samlet ca. 65 medlemmer, som efter en langstrakt debat for og imod TV2 Sport mundede ud i, at den endelige beslutning blev udskudt til senere.
En vejledende afstemning foretaget under dagsordenens sidste punkt, eventuelt, viste dog et spinkelt flertal imod: 33 takkede nej til en årlig merpris på 200 kr., mens 24 stemte ja.
Lokalnyt / 04/02/2015
Ikast-Brande Kommune har fra 1. marts 2015 ansat Gunvor Winther som ny chef for Drift- og Anlægsområdet i Teknisk Område. Gunvor er 47 år gammel, bosat i Silkeborg og kommer fra en stilling som forretningschef i det rådgivende ingeniørfirma MOE A/S med ansvar for drift og udvikling af MOEs Aarhus kontor.
Forud herfor har Gunvor været Vej- og Trafikchef i Silkeborg Kommune i ca. tre år og forud herfor ansat i forskellige stillinger i Vejdirektoratet i ca. 13 år. Gunvor er uddannet akademiingeniør på Aalborg Universitetscenter.
Navne / 05/02/2015
Præcisering: Den 43-årige litauiske mand er ansat hos virksomheden STEA, der har overtaget de bygninger, der tidligere tilhørte St. Hjøllund Savværk. Manden blev torsdag meldt udenfor livsfare.
Falck blev kort før midnat onsdag aften kaldt til Faurholtvej i Hampen, hvor en 43-årig litauisk mand angiveligt opførte sig underligt ”som om han havde fået en hjerneblødning”.
Det viste sig, at manden under betjening af en pallerobot, der skyder søm i pallerne, havde været så uheldig at ramme sig selv i hovedet.
Politi / 05/02/2015
Ikast-Brande ligger tæt på bunden, når det gælder udgiftsniveauet til folkeskolen. Det viser en analyse, som Det nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning (KORA) netop har offentliggjort.
Med en udgift pr. elev i folkeskolen på 64.835 kr. pr. barn inkl. udgifter til børn i specialskoler ligger Ikast-Brande Kommune i index 93 og dermed et stykke under landsgennemsnittet på godt 69.000 kr. Tallene dækker skoleåret 2012/2013 og er i gennemsnit faldet i forhold til 4 år tidligere.
Politik / 06/02/2015
For nogle år siden rumsterede Dansk Supermarked med planer om at åbne en Netto-butik i Brande. Planerne mundede aldrig ud i noget konkret, men forleden annoncerede discountkæden, at man planlægger at åbne 50 nye butikker over hele landet. Et meget naturligt spørgsmål, ikke mindst i forlængelse af Kiwis forestående lukning, er derfor, om Brande er blandt de 50?
- Vi arbejder stadig på at finde det rigtige sted, siger Nettos udviklingschef Carsten Habsbjerg og bekræfter, at man stadig har fokus på byen.
Erhverv / 06/02/2015
Af Anne-Mette Olsen, formand for HK Stat MidtVest
Så har vi balladen igen med nedlæggelse af statslige arbejdspladser i HK MidtVest.
Denne gang er det Hærhjemmeværnet i Skive, der er kommet i sigtekornet.
Hærhjemmeværnet er delt op i Totalforsvarsregioner. Men der er lagt op til, at der skal skæres ned på antallet, og herved er Totalforsvarsregion Nord- og Midtjylland, der har til huse på Skive Kaserne, kommet i søgelyset. I alt 30 lokale arbejdspladser frygtes flyttet til Aarhus.
LÆSERBREV / 06/02/2015
Mandag d. 16. februar flytter Lægerne i Brande efter mere end 40 år i SMP-Centeret konsultationen til det tidligere posthus på Stationsvej.
Lige nu er håndværkerne i fuld gang med at lægge sidste hånd på forberedelserne, og Brande Bladet fik lov til at kigge indenfor i de endnu stort set tomme lokaler.
Efter planen skal alt stå klar til indflytning på fredag, og så er hele weekenden ellers afsat til flytningen.
Tag med Brande Bladet på besøg i det nye lægehus på onsdag.
Lokalnyt / 07/02/2015
Søndag d. 15. februar åbner Brande Styrke og Motion i lokalerne under Big Bowl, der senest husede en Alta-forretning.
Manden bag er 31-årige Kalle Jeppesen, der siden før jul har været i fuldt sving med at indrette motionscenteret. Han understreger, at målgruppen omfatter alle uanset køn, alder og hvor mange kilo, man kan løfte.
Fokus i det nye motionscenter ligger på traditionel styrketræning, og derudover bliver der indrettet en separat afdeling med indoor cycling.
Lokalnyt / 08/02/2015
Den 43-årige mand der i sidste uge fik et 6,5 cm. langt søm i hovedet på sin arbejdsplads hos Stea Miljø, kan nu formodentlig også vinke farvel til sit job.
Ifølge AOH´s hjemmeside har efterforskningen vist at manden selv har slået maskinens sikkerhedsfunktioner fra, så det var muligt at skyde sømmet i hovedet.
Det er et brud på sikkerhedsreglerne som firmaet ikke vil tolerere, og derfor kan han efter udskrivningen fra sygehuset se frem til en fyreseddel.
Lokalnyt / 09/02/2015
Den indbrudsplagede lægepraksis på Ole Bendix Vej i Brande fik mellem fredag kl. 18 og søndag kl. 9.30 nok et uvelkomment besøg. En rude til kantinen blev knust, og en bærbar computer er forsvundet.
Politi / 09/02/2015
Brande Skytteklub afviklede årets firmamesterskaber i skydning i Brande Hallerne i den forgangne uge. Mange håbefulde skyttere deltog og lørdag middag kunne man kåre mestrene i henholdsvis dame- og herrerækken.
Bedste kvindelige skytte blev Åse Rask. Henning Daugaard løb med titlen i herrerækken og Siemens 8, der bestod af Jytte Lund, Åse Rask, Lene Stephansen og Helle Olsen vandt damerækken. Brande Hallernes hold, der bestod af Kent Pedersen, Martin Bagger Thomsen, Jan Binzer og Sigurd Kristensen, tog titlen i herrerækken.
Læs mere om stævnet i Brande Bladet.
Sport / 09/02/2015
En sort herrecykel mærket Rocky Broadway02 står op ad en af træerne på Storegade i Brande ud for Brande Bladets bygning.
Om cyklen er stjålet eller ejermanden er blevet væk, melder historien ikke noget om, men den ser ud til at kede sig og drømmer nok om, at ejermanden kommer og henter den hjem.
Lokalnyt / 09/02/2015
Billedkunstner Anders Reventlov var igen på besøg i Brande lørdag, hvor han fortsatte med sit store projekt: At male den lukkede Q8 tank station på Vejlevej. Nu bliver det spændende at se hvor længe forbipasserende kan nyde hans kunstværk, inden Ikast-Brande kommune gennemfører nedrivningen af bygningen, for at give plads til en udvidelse af Engparken.
Lokalnyt / 09/02/2015
Zididada og branderocker.dk inviterer i samarbejde med RemisenBrande til stor koncert, når hele bandet indtager Brande.
Kultur / 10/02/2015
Den 18. februar er det præcis 20 år siden, Brande Svømmecenter blev indviet som afløser for det gamle friluftsbad få meter derfra.
Den runde dag fejres søndag d. 22. februar med lagkage, kaffe og/eller saftevand til svømmehallens gæster, og også i dagene op til bliver der kræset lidt ekstra for gæsterne. På selve dagen kan det voksne publikum se frem til at blive forkælet med snacks og rødvin, og om fredagen er der kaffe og rundstykker til morgenbaderne og pensionisterne.
Rutinerede folk
Lokalnyt / 10/02/2015
100 liter dieselolie er blevet stjålet fra en landejendom på Brandevej natten til mandag.
Hængelåsen på tanken var brudt op og politiet har efterfølgende fundet både brækjern og knibetang på gerningsstedet.
Politi / 10/02/2015
For første gang i 60 år har Danmark negativ inflation. Ifølge dagbladet Børsen er det ikke sket siden 1954. En af årsagerne til den negative inflation er de faldende energipriser. Den første måned af 2015 faldt det samlede forbrugerindeks med 0,1 pct. i forhold til samme måned sidste år.
Erhverv / 10/02/2015
Søndag den 12. april 2015 går Brande Handelsstandsforening og Brande Hallerne igen sammen om at lave et kæmpe outlet og kræmmermarked i de tre haller i Brande. I den ene hal vil der være fyldt med kræmmere - både lokale og folk udefra,og i hal B vil butikkerne fra Brande og Ejstrupholm fylde hallen med masser af gode outlet tilbud. Hal C er forbeholdt børnene, der får en hel hal fyldt med hoppeborge, rutchebaner, klatretårne og meget mere.
Lokalnyt / 10/02/2015
Børnekulturfabrikken har været så heldig at få en aftale i stand med Holstebro Balletskole, som kommer til Nr. Snede med 24 balletbørn for at opføre forestillingen ”Ellas kalender” i skolens aula lørdag d. 21. februar.
Forestillingen fortæller om årets gang. I løbet af de ca. 3 kvarter forestillingen varer, er der en lille forestilling for hver måned i året.
I forestillingen er der både noget for øjet og øret. De forskellige årstider byder på mange flotte og farvestrålende kostumer, og musikken er af den kendte komponist Knud Risager.
Kultur / 10/02/2015
Mellembyerne har ingen funktion mere – de er i frit fald!
Af Erik Lauritzen
Så dramatisk var meldingen fra en veloplagt professor Johannes Nørgaard Frandsen fra Syddansk Universitet, da han tirsdag aften i RemisenBrande varmede de omkring 100 borgere i Ikast-Brande Kommune, der havde taget imod indbydelse til en workshop med overskriften ”Velkommen til den gode by”.
Lokalnyt / 11/02/2015
Den 18. februar har Anni Banke været ansat i 40 år hos tøjkoncernen BTX, det tidligere Brandtex.
Af Mikael Lund
I 1975 startede hun efter 9. klasse som hjælpepige i postafdelingen.
- Egentlig var det vist i januar, men det er skiftet lidt med datoen – det var vist noget med noget prøvetid, smiler jubilaren, som ikke hænger sig så meget i datoen.
I starten havde hun til opgave at pakke de varer, der var taget fra til forsendelse, men efterhånden begyndte hun også at modtage telefonordrer og plukke varer. Dengang blev det meste syet i huset.
Navne / 11/02/2015
Efter planen skulle lægerne i Brande flytte fra Ole Bendixvej til Stationsvej 3 den 16. februar.
Flytningen er blevet udsat og alle patienter fik onsdag den 11. februar mails fra Lægehuset med følgende besked:
Til Alle vore patienter
Vores flytning er desværre udsat pga byggetekniske problemer.
Det betyder, at vi indtil videre, stadig er på Ole Bendix vej
Med venlig hilsen
Lægerne i Brande I/S
Lokalnyt / 12/02/2015
Ikast-Brande Kommunes byråd inviterer kommunens borgere, foreninger, organisationer og erhvervsliv til en workshop om udviklingen i kommunens landsbyer.
Workshoppen er en forlængelse af det første workshop der fandt sted i RemisenBrande tirsdag den 3. februar.
Workshoppen finder sted i Isenvad Forsamlingshus torsdag den 5. marts.
Politik / 12/02/2015
Efter 33 år som aktiv schweisshundefører har Esper Christensen besluttet sig for at gå på pension – og så følger hunden Emir med. Gennem de seneste 11 år har de udgjort en skattet duo, når det gjaldt om at finde anskudt eller trafikskadet vildt på Brande-egnen.
Af Erik Lauritzen
Lokalnyt / 12/02/2015
Der er masser, du kan lave i haven i februar. Af havearkitekt John Henriksen Vand med gødningsvand Fra nu af kan du begynde at vande planter, som opbevares indenfor og i drivhus, med gødningsvand. Lav det selv af en håndfuld NPK-gødning, som opløses i et par liter lunkent vand i en spand. Når det er helt opløst, tages 2 cl af opløsningen, som hældes i 10 liter vand. Det giver en koncentration på 2 promille. Bruges ved hver vanding resten af året. Husk at ryste spanden/flasken, inden det blandes.
Lokalnyt / 13/02/2015
Markeringen af Valentinsdag blev lidt speciel for de lokale brandfolk.
Kl. 12.22 blev de kaldt ud til en brand i et landbrugsredskab på Mylius Erichsensvej. Her var der udbrudt brand i en rendegraver, men ved brandfolkenes ankomst til stedet var der allerede godt styr på flammerne.
Indsatsen begrænsede sig derfor til at dække rendegraveren med skum, oplyser brandstationsleder Michael Koch.
Politi / 15/02/2015
På mandag besøger skatteminister Benny Engelbrecht Ikast-Brande Kommune, nærmere betegnet industrikvarteret i Engesvang.
Her vil skatteministeren og den lokale folketingskandidat for socialdemokraterne Frank Heidemann Sørensen besøge en af de mange industriarbejdspladser i Engesvang, Claus Sørensens Frysehus for at høre om de problematikker, der knytter sig til produktion i Danmark og specifikt i Midtjylland.
Her vil man bl.a komme ind på udnyttelsen af restvarmen fra frysehuset, som kan bruges i fjernvarmenettet, men som det i øjeblikket ikke er rentabelt at bruge.
Politik / 16/02/2015
Af Jens Ove Kjeldsen, folketingskandidat for KD Herning Syd
LÆSERBREV / 16/02/2015
Fredag eftermiddag kl. 13.20 kørte to bilister for tæt på hinanden, da de skulle passere hinanden på broen over Holtum Å på Dørslundvej nord for Brande.
Begge biler blev derfor et venstre sidespejl fattigere, men der skete ingen personskade. De involverede bilister er en 72-årig kvinde og en 49-årig mand, begge fra Brande.
Politi / 16/02/2015
Hele 68 hold er i år tilmeldt de lokale mesterskaber i indendørs fodbold, betydeligt flere end sidste år, hvor 42 hold deltog
Flytningen af stævnet fra 3. lørdag i januar til den 21. februar har haft stor betydning, idet flere firmaer simpelthen ikke nåede at komme ”på plads” i det nye år, inden der var deadline for tilmelding. De seneste år har antallet af tilmeldte hold fra Bestseller båret præg af sammenfald med en firmafest i modekoncernen, men i år er de igen stærkt repræsenteret med hele 18 hold.
Sport / 16/02/2015
Ikast-Brande Kommunes tekniske område tog i foråret 2014 kontakt til DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet og bad dem vurdere risikoen for eventuelle udvaskninger af næringsstoffer som følge af dæmningsbruddet ved Brande Elværkssø. DCE har således gennemført et måleprogram i perioden maj til oktober 2014, hvori der bl.a. er målt på udvaskning af kvælstof og fosfor fra skyllerender i den tidligere sø. Resultaterne er nu afrapporteret.
Lokalnyt / 16/02/2015
Der har været gentagne klager over lugt fra grillbaren på Østre Allé i Brande fra to naboer. Ansatte fra Ikast-Brande Kommunes tekniske område har to gange været oppe og lugte i haven ved nærmeste nabo (Lærkevej 2) og har konstateret, at det lugter. Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget akkrediterede lugtmålinger, som er meget kostbare.
Erhverv / 17/02/2015
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.