Boligjobordningen, populært kaldet håndværkerfradraget, har skabt ikke mindre end 5.000 arbejdspladser i byggeriet, heraf 1.000 alene i malerfaget.

Men ordningen har også skabt ordnede forhold med mindre sort arbejde, og den har givet små og mellemstore danske byggevirksomheder bedre muligheder for at klare sig over for den ulige konkurrence fra udenlandske virksomheder.

En af sideeffekterne er naturligvis også det større lærlingeindtag, der har været i perioden; ingen arbejde ingen lærlinge.

Mindst 550.000 danskere har haft glæde af ordningen alene sidste år. Dvs. at værdien af boligmassen samtidig er blevet forbedret.
Regeringen mener ikke, at de positive effekter af ordningen er dokumenteret. Det mener jeg er en helt urimelig påstand. Både Danske Malermestre, Håndværksrådet og Dansk Byggeri har lavet masser af analyser, der dokumenterer ordningens positive effekter.

i Danmark udfases ordningen. Vore naboer svenskerne og tyskerne bevarer ordningen og bruger stadig flere penge på en tilsvarende ordninger. Det svenske fradrag på dette område er på 50.000 kroner per person. Det tyske fradrag er på ca. 45.000 kr.

Et er at konjunkturerne i byggeriet måske skulle blive så meget bedre, at det vil kompensere for det hul på 5.000 arbejdspladser, som håndværkerfradraget kan kommer til at efterlade, men så tag det op til revurdering hvis konjunkturerne skulle nå det ønskede mål. Dumt at fjerne trin i den trappe vi forhåbentlig er på vej op ad.

Det er de små håndværksmestre og deres ansatte, der risikerer at mister deres job.

Værst er dog, at over 60% af de virksomheder, der ansætter lærlinge i Danmark, er firmaer med under ti ansatte. Mindskes deres arbejdsmængde, vil det få katastrofale følger for de unge mennesker, der gerne vil havde en erhvervsuddannelse.

Jørgen Larsen
Oldermand Herning Malerlaug