Skip to main content
Tyrkisk kandidat bliver formentlig i byrådet

Alt tyder på at byrådets behandling i aften ender med at Ismail forbliver i det nye byråd
Af Steen Hebsgaard
Der er sandsynligvis ikke nogen i byrådet, der i aften vil vælge at den nyvalgte tyrkiske kandidat, Ismail Yalcin, skal fratages sit mandat i det kommende nye byråd.
De oplysninger, AOIB er i besiddelse af, tyder på det. Dels har forvaltningen anbefalet af afvise anklagen, dels peger flere politikere på, at man ikke vil smide den nye politiker ud.

Politik / 04/12/2013

Forskning i børnehøjde

Aktiviteterne indenfor Entreprenørskabsskolen er af stor betydning i Ikast-Brande Kommune, og med et veloverstået projekt ”Bølger i hverdagen” er der nu draget nogle nye gode erfaringer, som kan bruges i kommende initiativer med entreprenante samarbejdsforløb mellem skoler og virksomheder.
Derfor springer kommunen nu med på en ny bølge i anledning af Forskningens Døgn, og introducerer derfor det nye store entreprenørskabsprojekt ”Forskningens Døgn 2014 – Bæredygtighed i Ikast-Brande Kommune”. Projektet kulminerer torsdag den 24. april 2014.

Kultur / 04/12/2013

Ulven ”rumler” stadig...

Tirsdag formiddag observerede Jan Romlov en ulv ved Fasterholt og nåede at fotografere den med sin mobiltelefon.

Lokalnyt / 04/12/2013

KMC’s ”bølge” hædret med byforskønnelsesprisen

Svanerne lettede og landede på den spejlblanke sø, og var således med til at skabe en ekstra festlig stemning, da KMC’s administrationsbygning på Herningvej i Brande dannede rammen om uddelingen af Focus Ikast-Brandes byforskønnelsespris 2013 – der helt fortjent tilfaldt KMC.

Lokalnyt / 03/12/2013

Støttegruppe og demonstration til fordel for Ismail

Sagen om mulig ulovlig valgagitation udvikler sig i disse dage - der vil formentlig være demonstration foran Rådhuset i morgen. Selv opfordrer Ismail sine støtter til at tage det med ro
Af Steen Hebsgaard
Sagen om mulig ulovlig valgagitation fra Ismail Yalcins side udvikler sig markant i disse dage,
Der er således oprettet en Facebook støttegruppe med 200 medlemmer, som støtter Ismail Yalcin og som er overbevist om, at han er uskyldig og at alle andre tager fejl.

Politik / 03/12/2013

Villa-indbrud i Brande og Nr. Snede

I weekenden var der indbrud på Gl. Thyregodvej og Rosendalsvej.
Mellem fredag den 29. november og søndag den 1. december har der været indbrud i tre boliger i Brande og Nørre Snede.Lørdag mellem klokken 14.00 og 20.00 gik det ud over en villa på Gl. Thyregodvej i Brande. Her har ukendte gerningsmænd opbrudt en terrassedør til huset, men det er endnu uvist, om der er stjålet noget fra adressen.

Politi / 02/12/2013

Juletræet tændt

Efter lidt tilløb lykkedes det at få juletræet på Store Torv i Brande tændt fredag eftermiddag. Med viceborgmester Preben Christensen i kurven sammen med Julius blev træet efter flere forsøg tændt, til stor jubel blandt de ca. 400 fremmødte.
De havde sammen med julemanden og de små nissebørn sunget julen ind og efter juletræstændingen var alle klar til at deltage i lodtrækningen om de mange gaver skænket af Brandes butikker.

Lokalnyt / 02/12/2013

Brandit omkommet under fiskeri

Det var den 36-årige Robertas Masiliunas fra Brande, som onsdag eftermiddag omkom efter en ulykke på havet. Manden blev vinklet ind i kutterens trawl og døde af de skader, han pådrog sig ved ulykken.
Ulykken skete ombord på en fiskekutter under fiskeri i Skagerrak. Skipperen slog alarm, og meldingen gik i første omgang på, at den 36-årige fisker var faldet overbord.
Flyvevåbnet helikopter blev sendt afsted, og det viste sig, at den 36-årige mand var blevet vinklet ind i kutterens trawl.
Den 36-årige fisker blev fløjet til Aalborg Universitets Hospital.

Lokalnyt / 29/11/2013

Baneplaner tager form

Indenfor fodboldverdenen har kunststofbaner i en årrække været det ”nye sort” (eller grønt, om man vil), og en kunststofbane har også længe stået øverst på ønskesedlen hos den lokale fodboldklub, Brande IF.
Broderparten af overskuddet på knap ¼ mio. fra årets BIF-Cup blev således henlagt som første indskud i en pulje til formålet, og nu er der lagt en detaljeret køreplan for projektet.

Sport / 29/11/2013

Blåhøj tager socialt ansvar

Blåhøj Multiservice ApS er helt ny og samtidig en af de første socialøkonomiske virksomheder i Ikast-Brande Kommune. Virksomheden ansætter medarbejdere på helt særlige vilkår og skal samtidig klare sig på markedet uden tilskud fra det offentlige.
Mandag den 25. november underskrev et af virksomhedens bestyrelsesmedlemmer, Per Nielsen, og de to nye medarbejdere, Laila Fonnesbæk Lund og Mona Jeppesen, ansættelseskontrakterne, og de starter i deres nye job 1. december. Ikast-Brande Kommunes projektmedarbejder John Kvistgaard har været ”fødselshjælper” for den nye virksomhed.

Lokalnyt / 29/11/2013

Sensommerrock gik i nul

- Vi kommer igen, fastslår koncertkoordinator Mogens Bentzen på vegne af Lions Club, men hvornår og i hvilken form har ”løverne” endnu ikke lagt sig fast på.
Regnskabet efter årets 12. udgave af Sensommerrock udviser på nær nogle få hundrede kroner et rundt nul – en klar forbedring i forhold til sidste års underskud på næsten 200.000 kroner.

Kultur / 29/11/2013

Ulovlig agitation på valgdagen?

Af Steen Hebsgaard, Ikast Avis
Efter Byråds- og Regionsrådsvalget tirsdag 19. november har Ikast-Brande Byråd modtaget en klage over, at der kan være foregået valgagitation på tyrkisk på afstemningsstedet Ikast-Brande Arena.
Ikast-Brande Byråd skal behandle klagen på et ekstraordinært byrådsmøde onsdag 4. december. Byrådet skal beslutte, om klagen skal have konsekvenser og i givet fald hvilke.
Det er alvorligt, hvis der er foregået valgagitation i og omkring stemmelokalet, for det kan rejse tvivl om selve troværdigheden af valgets resultat.

Politik / 29/11/2013

Dyr havetraktor stjålet

Fra fredag d. 22. til søndag d. 24. november er der blevet stjålet en grøn Egholm 2150 havetraktor fra en privatbolig på Skovbrynet.

Havetraktoren har en værdi af 171.000 kroner, og den stod ved et haveskur på adressen.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner i sagen på tlf. 114.

Politi / 29/11/2013

Nedturen fortsætter

Nedturen vil tilsyneladende ingen ende tage for Brande HK's 3. divisionsdamer, som i torsdagens lokalopgør mod Ikast Håndbold i Brande Hallerne indkasserede sæsonens niende nederlag i 9 kampe.
Mønsteret var det samme som i de fleste af de foregående 8 opgør: I 1. halvleg hang de grønne godt på og var kun bagud med 2 ved pausen, men efter sidebyttet gik et mere og mere modløst hjemmehold i stå, og Ikast kunne trække fra til slutcifrene 19-27.
Læs mere om kampen i Brande Bladet onsdag.

Sport / 29/11/2013

Forskning i børnehøjde

Når vi hører ordet ”Forskning”, tænker de fleste af os på professorer i hvide kitler, der står med reagensglas i et laboratorium. Forskning er dog meget andet og mere end det, og det sætter Uddannelsesministeriet hvert år fokus på i forbindelse med deres nationale videnskabsfestival ”Forskningens Døgn”.
Formålet med Forskningens Døgn er at øge opmærksomheden og vække interessen for forskning blandt helt almindelige mennesker, og skabe større indsigt og forståelse for forskningens betydning for samfundet og for vores hverdag.
Bæredygtighed i Ikast-Brande Kommune

Lokalnyt / 28/11/2013

Svømmehallen er åben igen

Mandag aften konstaterede hallens personale, at et teknikrum i kælderen stod delvist under vand. Vandet var trængt ind i elinstallationerne, som derfor var blevet afbrudt.
Som følge heraf måtte alt badning i svømmehallen aflyses tirsdag, men problemet er nu løst, og svømmehallen genåbnet.
Fredagens Idræt for sjov kan derfor afvikles som planlagt.

Lokalnyt / 27/11/2013

Juletræet tændes fredag

Torsdag aften varmer butikkerne i Brande op til juletræstændingen med aftenåbent til kl. 21, og som et startskud til julehandlen kører mange butikker med ekstra rabatter. 
Fredag kl. 16.00 markerer Brande Handelsstandsforening, at der er 26 dage til jul.
Det sker, når viceborgmester Preben Christensen i skøn forening med Julius og julemanden, tænder det store juletræ på Torvet.
Juletræstændingen er en af Brandes stolte juletraditioner.
En anden er Handelsstandsforenings juleoptog, som i år finder sted søndag den 15. december.

Lokalnyt / 27/11/2013

Broen smuldrer væk

Med meget kort varsel har Ikast-Brande Kommunes tekniske afdeling været nødt til at indføre vægtbegrænsning på broen på Hyvildvej over Brande Å. Broen er ganske enkelt ved at smuldre væk, oplyser drift- og anlægschef Allan Lyng Hansen.
- Betonen er meget porøs, forklarer han, hvilket en uheldig konstruktion, der betyder, at der ikke kun står vand under, men også i broen, er med til at forstærke.
- Vi håber på en mild vinter, fortsætter han, da gentagne skift mellem tø og frost er med til at svække betonen og dermed broens bæreevne yderligere.
Gennemkørselsforbud suspenderes

Lokalnyt / 27/11/2013

Ny bestyrer af Torvets Grill

Fredag genåbner Torvets Grillcafé efter en gennemgribende renovering med ny bestyrer: Tina Jensen (bill.), som bor i Brande.
De seneste 5-6 år har hun arbejdet som hjemmehjælper i både privat og kommunalt regi.
Tidligere har hun gjort rent på Bestseller og arbejdet som industrimaler hos MultiForm, men hun starter absolut ikke på bar bund: Indtil for en halv snes år siden drev hun Under Bøgen i Give, og senest har hun og datteren Kirsten forpagtet en grillbar i Taulov ved siden af hhv. job og uddannelse til social- og sundhedsassistent.
Læs mere i Brande Bladet onsdag.

Erhverv / 26/11/2013

Helle Mathiasen ny udvalgsformand

Efter at nederlaget er ”fordøjet” udtrykker Preben Christensen (Å) tilfredshed med konstitueringen, der betyder, at han beholder posterne som viceborgmester og formand for Erhvervs- og Kontaktudvalget.
Desuden får Fælleslisten formandsposten i Kultur- og Fritidsudvalget samt to repræsentanter i Økonomi- og Planudvalget.
På et gruppemøde mandag aften valgte man Helle Mathiasen (bill.) til formand for Kultur- og Fritidsudvalget. Hun afløser listefællen Kirsten Mørup, der ikke opnåede genvalg.

Politik / 26/11/2013

Hallernes tilbygning taget i brug

Tirsdag morgen blev den nye tilbygning til Brande Hallerne taget i brug med manér og sved på panden.
Et par minutter i seks satte spinning-instruktør Jørgen Fritzen sig til rette på podiet, og få minutter senere blev de første vægt- og styrke-træningsmaskiner taget i brug (foto: Jan Svendsen).

Sport / 26/11/2013

Spøgelsesbilist på motorvejen

En 83-årig mand fra Grejs kom mandag morgen uforvarende til at optræde som spøgelsesbilist på motorvejen mellem Give og Brande.
Kl. 09.38 modtog politiet anmeldelsen, og der blev sendt patruljer af sted fra både Herning og Horsens. Patruljen fra Horsens fik få minutter senere kontakt med manden, som i mellemtiden havde fået manøvreret sin Saab over i den rigtige vejbane, men erkendte, at han havde været på afveje.
Det viste sig desuden, at den 83-årige ikke havde fået fornyet sit kørekort, som loven foreskriver.

Politi / 26/11/2013

Tunge udsigter for håndboldkvinder

Brande HK's 3. divisionsdamer indkasserede søndag sæsonens hidtil største nederlag, da holdet blev sendt hjem fra mødet med et af rækkens tophold, Silkeborg-Gødvad, med en snitter på 35-18.
Dermed begynder det efterhånden at se sort ud for holdet, som efter 8 spillerunder stadig har sæsonens første point til gode.

Sport / 25/11/2013

Nu starter spritrazziaerne

Frem til d. 20. december vil en kampagne fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden samt landsdækkende politikontroller minde trafikanterne om at lade bilen stå, når de skal i byen eller til julefrokost, hvor der kommer alkohol på bordet.
Hele 19% af danskerne kender en person, som jævnligt kører spritkørsel.
For meget alkohol i blodet og en fod på speederen koster hvert år mange liv i trafikken. Nu viser en helt ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden, at hver 5. person i Danmark kender nogen i omgangskredsen, som man ved eller tror jævnligt kører spritkørsel.

Politi / 25/11/2013

Bortført af tidligere samlever

OPDATERET En 37-årig kvinde fra Ejstrupholm blev søndag formiddag bortført fra en adresse i Brande af flere mænd, hvoraf den ene var hendes tidligere samlever, en ligeledes 37-årig mand fra Gludsted.
Kvinden blev ført til et hus på Ejstrupvej i Hampen, hvor hun blev holdt fanget, indtil det lykkedes hende at flygte. Nogenlunde samtidig fik kvindens mor alarmeret politiet. Da en patrulje nåede frem til adressen, forsvandt flere personer, som stod forsamlet omkring kvindens bil, ind i huset, hvorefter de blev anholdt uden dramatik.

Politi / 24/11/2013

BTX køber SOL-DESIGN

BTX Group har indgået aftale om at købe varemærket SOL-DESIGN fra Kaj Nielsen Trikotagefabrik i Ikast. Transaktionen omfatter varemærket med tilhørende immaterielle rettigheder.

Erhverv / 22/11/2013

branderocker under åben himmel

Musikforeningen branderocker.dk har netop offentligjort programmet for det kommende halve år. På plakaten står gamle kendinge som Bryan Adams Tribute, Nalle & his Crazy Ivans, Back in Black og Billy Cross Band samt et nyt navn, Shawn Holt & the Teardrops.
Samtlige koncerter afholdes i musikforeningens faste spillested, RemisenBrande, og det gælder også halvårets sidste arrangement: En open air-koncert d. 13. juni i forbindelse med Brandes 100 års jubilæum som stationsby.

Kultur / 22/11/2013

Mia.overskud lever ikke op til forventningerne

Modekoncernen Bestseller har i regnskabsåret 2012/13 realiseret en omsætningsfremgang på 6% og forøget overskuddet før skat med 16,6% til 1,4 mia. Alligevel betegner ledelsen resultatet som "mindre vækst, der ikke står mål med forventningerne".

Erhverv / 22/11/2013

Der var engang

Som bekendt brød dæmningen ved Brande Elværkssø sammen den 7. november og i løbet af ganske kort tid var søen forvandlet til en stor mudderpøl med en lille smal å løbende igennem. Hermed forsvandt en af Brandes naturperler og en sø, hvortil der knytter sig mange minder for især lidt ældre branditter, som i deres barndom har lært at svømme i søens vand. Frem til bygningen af friluftsbadet ved Brande Hallerne i 1968 var her nemlig anlagt badestrand med broer og vipper, som om sommeren dannede masser af liv for hele familien, der blandt andet brugte det som udflugtsmål.

Lokalnyt / 21/11/2013

Vindere julemessen 2013

Var du til julemessen i Remisen i søndags?
Måske er du den lykkelige vinder af en af de mange gevinster skænket af udstillerne og Brande Handelsstandsforening. Gevinster er trukket på indgangsbilletterne.
Følgende numre har vundet gaver skænket af udstillerne på julemessen i Remisen:
923 - 636 - 222 - 842 - 743 - 844 - 537 - 804 - 354 - 312 - 1085 - 348 - 1057 - 647 - 761 - 304.
De øvrige gevinster blev udleveret på messen.
Hovedgevinsten - et gavekort på 10.000.- kr. blev vundet på
nr. 407

Lokalnyt / 20/11/2013

Kissmeyer overhalede Preben

For første gang lykkedes det borgmester Carsten Kissmeyer (V) at overhale viceborgmester Preben Christensen (Å) målt på antallet af personlige stemmer.
Med 3.027 personlige stemmer gik Carsten Kissmeyer 77% frem, mens Preben Christensen mistede hver tredje personlige stemme og gik tilbage til 2.856 stemmer.
På tredjepladsen kom Socialdemokraternes borgmesterkandidat, Frank Heidemann Sørensen, som mere end fordoblede sit personlige stemmetal fra 592 til 1.419.

Politik / 20/11/2013

Syv udvalg bliver til otte

I forbindelse med budgetforliget for 2011 indgik forligspartierne bl.a. en aftale om at skære antallet af byrådsmedlemmer ned fra 25 til 23 samt nedlægge et af de 7 fagudvalg efter det netop overståede valg.
Favorit til nedlæggelse eller sammenlægning var Erhvervskontaktudvalget, da 5 af de 7 udvalg er lovbestemte, men nattens konstitueringsforhandlinger mundede i stedet ud i, at man oprettede endnu et udvalg, som fik det mundrette navn "§17,4-udvalget".

Politik / 20/11/2013

Indbrud hos Cykel- og Autobørsen

Natten til tirsdag har der været indbrud hos Cykel- og Autobørsen på Søndermarken i Ejstrupholm.
Her er en facaderude blevet knust, hvorefter der er blevet stjålet en grå/sort Panther Freestyle BMX-cykel og en LS2 motocross-hjelm til en samlet værdi af ca. 4.000 kroner.
I forbindelse med indbruddet har vidner observeret en mistænkelig bil holdende på Lærkevej, og den samme bil kan sættes i forbindelse med et indbrud i Hedensted.

Politi / 20/11/2013

Uønsket besøg på Engtoften

En kvinde på Engtoften fik tirsdag kl. 18.16 uønsket besøg på sin bopæl af 2 udenlandsk udseende personer. På gebrokkent dansk anmodede de kvinden om at udlevere nogle penge, men det lykkedes kvinden at presse døren i og låse den.
De 2 personer, en mand og en kvinde, beskrives som 30-40 år og arabiske/tamilske/indiske af udseende. Kvinden var ca 160 cm. høj og kraftig af bygning, mens manden var ca. 175 cm. høj og slank. Begge bar mørkt tøj.

Politi / 20/11/2013

Nye koste

3 politikere havde på forhånd udelukket sig selv fra at blive genvalgt, eftersom hverken Evald Asp Sørensen (A), Erik Rene Pedersen (Å) eller Uffe Henneberg (V) genopstillede, men derudover valgte vælgerne at sende yderligere 6 byrådsmedlemmer ud i kulden.
Fælleslistens valgnederlag kostede således både Bo Sand Kristensen, Jacob Schnedler og formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Kirsten Mørup pladsen i byrådet, og samme skæbne overgik de Konservatives Heinrich Rune og SF's Anders Udengaard.

Politik / 20/11/2013

Preben fortsætter som viceborgmester

OPDATERET: Helt som ventet fortsætter Carsten Kissmeyer (V) i borgmesterstolen, og Ikast-Brande Kommunes viceborgmester hedder også i de kommende 4 år Preben Christensen.
Det blev resultatet af nattens forhandlinger, som mundede ud i en bred konstitueringsaftale mellem Venstre, Socialdemokraterne, Fælleslisten, de Konservative og Dansk Folkeparti.

Politik / 20/11/2013

De blev valgt

Følgende 23 skal styre Ikast-Brande Kommune fra den 1. januar 2014:
Carsten Kissmeyer (V)
Annette Mosegaard (V)
Henrik Engedahl (V)
Ib Lauritsen (V)
Brian Bøge Christensen (V)
Brian Sigtenbjerggaard (V)
Morten Bak (V)
Henrik Christiansen (V)
Thomas Christensen (V)
Frank H. Sørensen (A)
Birthe Sørensen (A)
Inge Dinis (A)
Peter Kempf (A)
Kirsten Hoffmann (A)
Martin Skøtt (A)
Preben Christensen (Å)
Helle Mathiassen (Å)
Carl Jensen (Å)
Hanne B. Pedersen (Å)
Ismail Yalcin (Å)
Tove Videbæk (C)

Politik / 20/11/2013

Hvem kommer i byrådet?

Endnu resterer optællingen af de personlige stemmer, som afgør, hvem der skal besætte de 23 pladser i byrådet, men en stor del synes givet.
Således vil det være noget af en overraskelse, hvis ikke Frank Heidemann Sørensen, Inge Dinis, Birthe Sørensen og Peder Kempf Pedersen opnår genvalg og sætter sig på 4 af de 6 socialdemokratiske mandater.
Tove Videbæk er favorit til at snuppe det enlige konservative mandat, mens det er åbent spørgsmål, om Dansk Folkepartis spidskandidat Simon Vanggaard kan erobre et mandat fra en af partifællerne Anne-Grethe Sørensen og Kaare G. Graversen.

Politik / 20/11/2013

Fælleslisten blev valgets store taber, Venstre er vinderen

Med en tilbagegang på 1.335 stemmer i forhold til sidste kommunalvalg blev Fælleslisten valgets store taber og mister tre mandater, så listen kun bliver repræsenteret med fem mandater i det nye byråd. I alt fik Fælleslisten 5.351 stemmer. En anden af valgets tabere er De Konservative, der kun opnåede 958 stemmer, en tilbagegang på 1.268 stemmer, hvilket betyder, at partiet får en kandidat i det nye byråd.

Politik / 20/11/2013

Mindre kulørt byråd

- Ingen af os havde tippet 9 mandater, erkender en ærlig Morten Bak kort efter offentliggørelsen af mandatfordelingen. Han glæder sig over, at Venstre i Ikast-Brande er gået fri af "Løkke-effekten" og tilskriver bl.a. fremgangen en meget ihærdig borgmester, kåringen som årets erhvervskommune og hårdt arbejde i valgkampen.
Før de personlige stemmetal er offentliggjort, kan han ikke vide sig helt sikker på genvalg, men han glæder sig over Venstres deltagelse i et valgforbund med Dansk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance, som har givet et ekstra mandat.

Politik / 20/11/2013

Skuffelse hos SF

- Vi er selvfølgelig kede af det - vi ville rigtig gerne have fortsat, lød den umiddelbare kommentar fra en af valgets tabere, Anders Udengaard fra SF, som mistede pladsen i byrådet.
- Nu må vi tilbage og etablere os som græsrodsparti udenfor byrådet, og så vender vi tilbage om 4 år, lød det fra SF'eren, der midt i skuffelsen valgte at glæde sig over, at stemmerne på SF takket være det indgåede valgforbund var med til at sikre Socialdemokraterne et ekstra mandat og dermed ikke gik til den borgerlige fløj. Dermed er "magtbalancen" mellem den røde og den blå fløj intakt.

Politik / 20/11/2013

Venstre vandt - Fælleslisten tabte

Venstre fik et fremragende valg i Ikast-Brande Kommune og overtager med 9 mandater pladsen som byrådets største parti fra Fælleslisten, som går tilbage fra 8 til 5 mandater.
Konservative mister det ene af deres 2 mandater, mens Socialdemokraterne takket være valgforbundet med Enhedslisten, SF og de Radikale får 6 medlemmer af byrådet. Dansk Folkeparti får uændret 2 mandater, og Socialistisk Folkeparti mister deres ene.
Hverken Enhedslisten, de Radikale eller Liberal Alliance opnåede tilstrækkeligt mange stemmer til at komme i byrådet.

Politik / 20/11/2013

Fælleslisten fik godt 61% af stemmerne i Blåhøj

Med 329 stemmer svarende til 61,3% af alle stemmer blev Fælleslisten endnu en gang størst i Blåhøj, hvor godt 75% af borgerne afgav deres stemme.
På andenpladsen kom Venstre med 82 stemmer (15,3%) fulgt af Konservative med 59 stemmer (11%). Så er der et stort spring ned til Dansk Folkeparti med 28 stemmer (5,2%) og Socialdemokraterne med 22 stemmer (4,1%). Radikale hentede 7, SF 5, Enhedslisten 3 og Liberal Alliance 2 stemmer.
 

Politik / 19/11/2013

Målet blev (næsten) nået

Med en samlet stemmeprocent på 74,9 gik valgdeltagelsen i Ikast-Brande Kommune pænt frem i forhold til 2009, hvor kun 71,5% af vælgerne afgav deres stemme, men målsætningen om en fremgang på 5%-point blev dog ikke helt indfriet, selvom det en overgang så ud til at skulle lykkes.
Kl. 19 var valgdeltagelsen således præcis 5,1%-point højere end i 2009, men den sidste slutspurt udeblev tilsyneladende.
Størst vælgertilslutning var der på 3 af kommunens mindste valgsteder, Agerskov-Stubkjær, Isenvad og Drantum, som alle kom over 82%.

Politik / 19/11/2013

Fælleslisten kraftigt tilbage i Uhre

Fælleslisten blev den store taber ved afstemningen på Uhre Kro. I 2009 opnåede Fælleslisten 70,7% af stemmerne i Uhre, mens det denne gang blev til knap 50% af de afgivne stemmer.
Størst fremgang er der til Venstre, som går fra 15% til 25% og Dansk Folkeparti, som fik 7,6% af krydserne mod blot 1,1 % i 2009.
Herefter følger Socialdemokraterne med 6,5% (6,1%), Konservative med 5,8% (5,3%) og SF, som går frem fra 0,7% til 3,6%.
Stemmeprocenten i Uhre gik i modsætning til kommunen som helhed tilbage fra 78,6 til 76,1.

Politik / 19/11/2013

82,5 procent stemte i Drantum

Optællingen i Drantum var hurtigt klaret og det viser en stemmeprocent på 82,5 mod 82,33 ved sidste kommunalvalg.
Optællingen viser, at valgets vinder her blev Fælleslisten med 105 stemmer mod 148 ved sidste kommunalvalg. Med 46 stemmer indtager Venstre andenpladsen, mens socialdemokraterne og Dansk Folkeparti må dele tredjepladsen med 9 stemmer til hver. Herefter kommer de radikale med 6, Konservative med 5, SF med 4 og Enhedslisten med 3, mens Liberal Alliance ikke hentede stemmmer i Drantum.
Tilbage står nu optællingen af de personlige stemmer.

Politik / 19/11/2013

Stemmeprocenten fortsætter opad

Nu ville det strengt taget også være temmelig naturstridigt, hvis den begyndte at falde, men også sammenholdt med kommunalvalget i 2009 er der fremgang at spore.
Kl. 14 havde stemmeprocenten for Ikast-Brande Kommune som helhed rundet 28%, 4%-point mere end i 2009, og dermed ser målsætningen om en forøgelse af valgdeltagelsen med 5% knap halvvejs gennem valgdagen ud til at være indenfor rækkevidde.
Som det første valgsted har Ikast-Brande Arena rundet 30% skarpt forfulgt af Nr. Snede og Bording, mens Pårup fortsat skraber bunden med beskedne 14,7%.

Politik / 19/11/2013

Kanonvalg til de Radikale

De Radikale står for første gang til at blive repræsenteret i byrådet i Ikast-Brande Kommune, endda med 2 mandater. Desuden bliver der plads til Liberal Alliances Mogens B. Helmer, mens byrådets p.t. største gruppe, Fælleslisten, bliver reduceret fra 8 til 3 mandater.
Det er dog ikke et kig i krystalkuglen, der fører til ovenstående valgresultat. Derimod er det resultatet af det ungdomsvalg, Focus Ikast-Brande i sidste uge afviklede på kommunens skoler blandt eleverne i 8.-10. årgang.

Politik / 19/11/2013

Mere end hver femte har stemt i Brande og Ikast

Kl. 12 havde lidt mere end hver femte vælger afgivet deres stemme på kommunens næststørste valgsted, Brande Hallerne.
Den helt præcise stemmeprocent hed efter 3 timers valghandling 20,9%. Tallet er 1,4%-point højere end i 2009 og overgås kun af kommunens største valgsted, Ikast-Brande Arena, hvor 21,6% havde stemt.
I den anden ende af skalaen skraber et af kommunens mindste valgsteder, Pårup, bunden. Her havde blot 10,5% afgivet deres stemme kl. 12, hvilket faktisk er en tilbagegang i forhold til 2009.

Politi / 19/11/2013

Højere stemmeprocent?

Et af de helt store fælles mål ved dette kommunalvalg har været at få hævet stemmeprocenten, således også i Ikast-Brande Kommune.
Her er målsætningen, at 5% flere skal stemme, så stemmeprocenten kommer op over 75.
En fordobling af antallet af brevstemmer indikerede, at man var på rette spor, men de første opgørelser en time efter åbningen af valgstederne tyder på, at overliggeren muligvis er sat for højt.
Ganske vist har lidt mere end 9% afgivet deres stemme i løbet af den første time mod 7,5% i 2009, men heri indgår brevstemmerne.

Politik / 19/11/2013

Annoncer

Annoncer

  • Sommerfest
    Sommerfest
  • Camping 25
    Camping 25
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Menu
    Menu

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.