Skip to main content
Den ældste var først ved stemmeurnen

Med sine 249 stemmeberettigede vælgere er Drantum kommunens og regionens mindste valgsted, hvor der er tradition for, at vælgerne møder op præcist klokken 09.00 for at få lov til at stemme. Men denne gang brød man traditionen, for der gik hele 9 minutter, inden den første vælger meldte sig. Godt nok havde der været en allerede klokken 08.30, men vedkommende måtte gå igen. Så først ved valgbordet var Drantums ældste, vognmand Peter Jensen. Siden mødte vælgerne i en lind strøm og klokken 10.00 var valgprocenten 11,25 mod 8,43 for fire år siden.

Lokalnyt / 19/11/2013

Sidste krydser på kroen?

Med 368 vælgere er Uhre Kro kommunens tredjemindste valgsted og dermed et af de 6 valgsteder i Ikast-Brande Kommune, der står til nedlæggelse efter dette valg.
Om beslutningen fra 2010 får lov at stå ved magt, er der i løbet af valgkampen blevet sået tvivl om, men uanset hvad bliver der stemt i Uhre i dag.
Første mand i stemmeboksen var krofatter Jens Laursen, skarpt forfulgt af ægteparret Thomas Kr. og Anna Grethe Utoft Nielsen.

Politik / 19/11/2013

Siemens får stor ordre på havmøller til Nordsøen

Siemens skal levere 97 af de nye 6 MW vindmøller til det danske energiselskab DONG Energy. De skal opstilles i de to havmølleparker Gode Wind 1 og Gode Wind 2, der tilsammen producerer nok strøm til at forsyne 600.000 tyske husstande med miljøvenlig strøm.

Erhverv / 18/11/2013

Skoleskytter gik til tops

Brande Skytteforening har haft 15 hold med til skoleskydning for 5. klasserne: 5 fra Uhre Friskole og 10 fra Præstelundskolen, og der blev skudt mange gode resultater.
I den indledende runde, hvor der deltog 165 hold fra hele landsdelen, blev 5B fra Præstelundskolen nr. 4, 5A nr. 19 og Uhre blev nr. 21.
De 2 hold fra Præstelundskolen gik videre til landsdelsfinalen i Horsens, hvor begge hold klarede sig fint.
5B vandt finalen og går videre til landsfinalen i Vingsted på lørdag, mens 5A blev nr. 11.

Sport / 18/11/2013

Stadig ingen point til håndbolddamer

Syvende gang blev heller ikke lykkens gang for Brande HK's 3. divisionsdamer, der efter lørdagens hjemmekamp mod Mejdal fortsat står noteret for et rundt nul i pointkolonnen.
Opgøret mod Mejdal endte med et nederlag på 24-32 efter 12-17 ved pausen, og det mest positive ved situationen er, at de 2 hold, som ligger umiddelbart foran BHK i tabellen, en tredjedel gennem sæsonen indtil videre blot har hentet 2 point hver.
Topscorer for Brande HK blev veteranen Malene Fyhn med 9 pletskud.
Læs mere om kampen i Brande Bladet onsdag.

Sport / 18/11/2013

Er du den heldige?

Hovedgevinsten på Brande Handelsstandsforenings julemesse i Remisen var et gavekort på 10.000 kr. Den heldige vinder var ikke til stede da julemanden trak vinderen af hovedgevinsten. Vindernummeret er 407 - og den heldige vinderkan afhente sin gevinst på Brande Bladets kontor, Storegade 25 i Brande.
De øvrige vindernumre bringes i det kommende nummer af Brande Bladet, hvor du også kan læse om julemessen der blev en stor succes - også med hensyn til besøgende. Omkring 2000 besøgte messen i løbet af de 7 timer.

Lokalnyt / 18/11/2013

Rekord-griseri

Der er motionsløb. Så er der terrænløb. Og så er der Griseriløbet - en sadistisk ruteplanlæggers værste mareridt omsat til virkelighed. Lørdag blev Griseriløbet afholdt for 13. gang, og mens 13 er et uheldigt tal for mange, må arrangørerne, Brande Motion, have det stik modsat.
Efter at have samlet godt 70 deltagere de seneste par år tog deltagerantallet denne gang et ordentlig spring opad og rundede for første gang nogensinde 100.

Sport / 16/11/2013

KMC fortsætter de gode takter

På dagens generalforsamling kunne KMC’s formand Peter C. Petersen præsentere endnu et tilfredsstillende regnskab.
Den positive udvikling, som selskabet har oplevet i de senere år er fortsat ind i regnskabsåret 2012/13.
Resultatet blev et overskud på 89,6 mio. kr. med en omsætning på 936 mio.kr.
Niveauet er dog mindre end i rekordåret 2011/12, hvor overskuddet nåede 140 mio. kr.
Det tilfredsstillende resultat betyder, at selskabet også i år kan levere en attraktiv afregningspris til andelshaverne. Samlet set forventer KMC en positiv udvikling i fremtiden.

Erhverv / 15/11/2013

2 mænd omkommet i brønd

OPDATERET: Det var 46-årige Morten Grann fra Brande, der torsdag omkom under arbejde i en brønd på Sillesthovedvej i Give. Det oplyser Vejle Amts Folkeblad.
Morten Grann, som var ejer af gården, var sammen med en medhjælper, 41-årige Thomas Duus fra Vandel, ved at reparere en pumpe i brønden, som indeholdt gylle.
Redningsmandskabet blev alarmeret kl. 18.02 af en bekendt til de 2 mænd, der fandt dem livløse i brønden.
Mændenes liv stod ikke til at redde, og politiets formodning er, at de er blevet kvalt af iltmangel.

Politi / 15/11/2013

Nyt herretøjsmærke fra Bestseller

Et nyt herremærke fra Bestseller; Only & Sons bliver den mandlige pendant til pigemærket Only. Det nye brand sigter mod mænd mellem 18 og 30 år og vil prismæssigt ligge under niveauet for koncernens andet mandemærke Jack & Jones.
Bestsellers kommende hankønsmærke vil angiveligt give øget konkurrence til mærker som Solid, Bershka, Pull&Bear og Review, skriver fagbladet TextilWirtschaft.
Som chef for mærket har koncernen udnævnt Thomas Bæch, der tidligere har stået i spidsen for blandt andre mærkerne Nymph og Humör.
Lanceres i Berlin

Erhverv / 14/11/2013

Tasketyv i Eurospar

Onsdag mellem kl. 16 og 17 var en 85-årig kvinde udsat for et usædvanligt frækt tasketyveri i Eurospar i Brande.
Kvinden havde placeret sin mørkeblå indkøbstaske på en indkøbsvogn, og herfra er det lykkedes en ukendt gerningsmand at skære tasken op i begge sider.
Fra tasken har tyven fjernet et par stofhandsker, en skindnøglepung med husnøgler samt en bordeaux skindpung indeholdende ca. 600 kroner i kontanter.

Politi / 14/11/2013

SF gik imod kommuneplanen

Som en af sine sidste handlinger inden valget godkendte byrådet tirsdag aften kommuneplanen frem mod 2025 endeligt. Planen lægger rammerne for, hvordan kommunen skal udvikle sig fremadrettet, i særdeleshed i det åbne land. Offentlighedsfasen havde kastet 11 høringssvar af sig, hvoraf hovedparten havde medført mindre ændringer i den oprindelige plan.

Politik / 13/11/2013

Blåhøj Energiselskab fik forlænget garantien

Byrådet forlængede på sit møde tirsdag den kommunale garanti for Blåhøj Energiselskabs lån hos Kommunekredit på godt 7 mio. frem til udgangen af 2021. Det gjorde man med borgmester Carsten Kissmeyers (v) ord for at sikre, at selskabets likviditet ikke bliver alt for anstrengt.
- Vi prøver at sikre, at Blåhøj Energi fortsat kan svare enhver sit, bemærkede han.
- Der er taget en risiko, og risikoen består fortsat, slog borgmesteren fast, hvorefter byrådet godkendte forlængelsen af garantien uden yderligere bemærkninger.

Politik / 13/11/2013

294 gik i fartfælden

Ikke færre end 294 bilister gik i fælden, da politiet tirsdag foretog fartkontrol ved det igangværende vejarbejde på Omfartsvejen ved Brande. Fotovognen var placeret på Omfartsvejen fra kl. 7 – 14, og flere nåede at blive blitzet 2 gange.

Vicepolitikommissær Bent Smedegaard oplyser, at en del af fartsynderne står til enten klip i eller frakendelse af kørekortet.

Politi / 13/11/2013

Lokalplan for Hyvildparken ændret

Natur- og Miljøklagenævnet underkendte den 25. februar efter 2½ års sagsbehandlingstid Ikast-Brande Kommunes dispensation fra lokalplanen for Hyvildparken. Det var beboere syd og vest for byggeriet, der helt tilbage i 2010 indklagede kommunen for ankenævnet.
Dengang slog Natur- og Miljøklagenævnet fast, at Ikast-Brande Kommune ikke havde hjemmel i planloven til at muliggøre det ansøgte ændrede byggeprojekt gennemført via en dispensation fra lokalplanen, og dispensationen blev derfor erklæret ugyldig.
Ny lokalplan

Politik / 13/11/2013

Dødens landevej

18,5 kilometer. Så lang er strækningen fra lyskrydset ved Hjørnebageren i Brande til Brande Landevej løber ud i Omme Landevej øst for Sdr. Omme. Undervejs skifter vejen navn fra Brandlundvej til Sdr. Ommevej og går igennem Gl. Blåhøj.

Politi / 12/11/2013

Bell’s Vikarbureau solgt

For nylig kunne vi fortælle, at Bell’s Vikarbureau ved Bell Andersen havde vundet en licitation i Billund Kommune og fremover skal stå for al vikarassistance på kommunens ældreområde.

Knapt var blækket på aftalen tørt, før endnu en aftale kom i hus: Med virkning fra d. 1. november (samme dag, som aftalen om vikarassistance i Billund Kommune trådte i kraft, red.), er Bell’s Vikarbureau en del af det Aarhus-baserede vikarbureau Powercare.

Det gælder dog kun den del, der vedrører personlig pleje, mens Bell Andersen fortsætter med rengøringsdelen.

Erhverv / 12/11/2013

Indsamlede 25.000

På landsplan indsamlede Dansk Flygtningehjælp søndag 14 mio. til nødhjælpsarbejdet i Syrien, DR Congo, Myanmar og Sydsudan, og også lokalt var der godt gang i raslebøsserne.

- Her i Brande var 30 indsamlere rundt i Brande, Uhre og Blåhøj. Det lykkedes ved deres hjælp og de mange venlige mennesker, som kom penge i bøsserne, at samle 25.553 kr. ind. Det er ca. 2.000 kr. mere end sidste år, så der er al mulig grund til at være både glad og tilfreds med resultatet, fortæller den lokale indsamlingskoordinator, Dorte Ørtved.

Lokalnyt / 12/11/2013

700 så "Himmelsk"

Teaterkompagniet har gjort regnskabet op efter sidste uges jubilæumsforestilling "Himmelsk", som i løbet af 5 opførelser trak ca. 700 mennesker i RemisenBrande.
- Da Anne Lise Holm skrev vores jubilæumsforestilling, vidste hun godt at hun satsede lidt, da hun valgte at kalde den ”Himmelsk”, for hvis nu ikke det blev godt modtaget, kunne der jo sagtens spindes en ende over det, udtaler Teaterkompagniets formand, Jørgen Lauridsen og fortsætter:

Kultur / 11/11/2013

Ungdomsvalget i gang

Præcis som for 4 år siden afholder Focus Ikast-Brande et ungdomsvalg for kommunens 8.-10. klasser.
Godt 1.000 unge fra hele kommunen har mulighed for at afgive deres stemme, og valghandlingen foregår præcis som ved det rigtige kommunal- og regionsrådsvalg om en uge med den undtagelse, at skoleeleverne kun har mulighed for at sætte deres kryds ved en af de 69 kandidater til byrådet.

Politik / 11/11/2013

Indbrud på Møllevejen

I løbet af søndag har der været indbrud i en villa på Møllevejen i Ejstrupholm.
Mellem kl. 10 og kl. 22 er en havedør blevet opbrudt, hvorefter huset er blevet gennemrodet. Hvad der præcis er blevet stjålet ved indbruddet er endnu ikke opgjort.

Politi / 11/11/2013

Sjette nederlag på stribe

Før søndagens kamp i 3. division mellem Mejrup-Hvam og Brande HK førte holdet fra Holstebro-forstaden rækken an, mens Brandes pointløse kvinder udgjorde agterlanternen.
Opgøret ændrede ikke på nogen af delene, eftersom Mejrup-Hvam vandt en sikker sejr på 33-20 efter pauseføring på 16-13.
Læs mere om kampen i Brande Bladet onsdag.

Sport / 11/11/2013

Genbrugsbutik genindviet

Bevæbnet med en rød saks klippede viceborgmester Preben Christensen (Å) fredag det røde bånd som markering af, at Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i løbet af de seneste par uger har gennemgået en gennemgribende renovering.
Han benyttede lejligheden til at kvittere for det store stykke frivillige arbejde, der bliver gjort i butikken og forudså, at behovet for den type arbejde ikke bliver mindre i fremtiden.

Lokalnyt / 08/11/2013

Sammenstyrtning gav oversvømmelse

De mange kubikmeter vand der forsvandt fra Elværksøen ved gårdsdagens sammenstyrtning af dæmningen og Elværksbygningen, gav store problemer længere oppe ad åen. Ca. 1 km. fra dæmningen ligger Brande Camping og den store vandmængde der blev ledt ud i åsystemet gav store oversvømmelser på campingpladsen, hvor flere campingvogne kom under vand. Også dambrugerne kunne mærke at der pludselig kom store mængder vand.

Lokalnyt / 08/11/2013

Politisk torvedag

I regn og slud, de politiske budskaber skal ud.,,Torsdag formiddag trodsede en gruppe byrådskandidater det regnfulde efterårsvejr og havde kørt valgkampscampingvognen i stilling ved torvedagen i Brande.
Her stod menuen på valgløfter, kaffe og små poser med slik samt lidt valgmateriale. Flere af torvekunderne benyttede lejligheden til at en rask lille diskussion og komme med gode råd til politikerne.

Lokalnyt / 07/11/2013

Elværkshuset styrtet i åen

Lidt over middag i dag torsdag sank elværkshuset ved Elværssøen i åen. Der havde netop været en person inde i huset, som havde bemærket et stort hul i huset, men tænkt, at der nok skulle laves kabelarbejde.
Kort tid efter han forlod huset, så han, at huset begyndte at revne og han kunne sammen med en anden person se til at huset stille og roligt sank ned i åen. Det betød samtid at Elværkssøen stort set blev tømt for vand, så der nu kun er den normale rende til åløbet tilbage. Resten af søen er nu sort mudder.

Lokalnyt / 07/11/2013

Godt kvartal for BioMar

Fiskefoderproducenten BioMar med produktion i bl.a. Brande har haft et bedre 3. kvartal end sidste år. Det fremgår af delårsrapporten for Schouw & Co., der har BioMar som det største af selskaberne i porteføljen.

Omsætningen har været 18% højere end i 3. kvartal 2012, hvilket dels tilskrives mængdemæssig fremgang i North Sea-regionen, dels en vækst i totalmarkedet og endelig en normalisering af markedsandelen i Norge, mens mængderne i Chile og Continental Europe er reduceret.

Erhverv / 07/11/2013

Tyvetogt i Brande

Natten til onsdag har en eller flere tyveknægte været på spil i Brande.
På Vibevej er det gået ud over en VW Passat, som har fået knust en siderude. Udover en oplader til en iPhone er bilens integrerede navigationssystem blevet fjernet fra bilen. Det stjålne har en værdi af ca. 30.000 kroner.
På Sportsvænget har en sort Mercedes CLK ligeledes fået stjålet sit integrerede navigationssystem foruden begge bilens sidespejle. Forinden er bilens ene sidedør blevet opbrudt.

Politi / 07/11/2013

Julie sang for kongehuset

Julie Wieland, født og opvokset i Brande, er en ung, passioneret og alsidig sangerinde og sangskriver, som er i fuld gang med at skabe sig et navn indenfor musikkens verden.
Hun er i gang med sin uddannelse på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg, og tirsdag sang hun sine egne børnesange fra ”Pigen med Paraplyen” ved en koncert i Fredensborg Slotskirke, inviteret af kongehuset.
- Til koncerten har kongehuset inviteret repræsentanter for sundhedssektoren som tak for det, man har ydet, forklarer Julie Wieland.

Kultur / 06/11/2013

Ny viceskoleleder udpeget

Præstelundskolen har ansat en ny viceskoleleder som erstatning for Klaus Toft Høg, der pr. 1. november officielt overtog stillingen som skoleleder efter afdøde Michael Wester.
Valget er faldet på 46-årige Søren Brønniche, som bor i Jelling. Søren Brønniche er far til 2 teenagepiger og har en diplomuddannelse i ledelse. Han kommer fra en stilling på Stjernevejskolen i Hedensted, hvor han primært har undervist i musik samt historie og matematik. Tidligere var han i mange år ansat på Bredagerskolen i hjembyen, inden han i ca. 1½ var viceskoleleder i Skanderborg.

Navne / 05/11/2013

Alma fik sit højeste ønske opfyldt

Lørdag d. 2. november blev en fantastisk dag for Alma Aganbegovic fra Brande
Make-A-Wish Ønskefonden modtog i slutningen af august måned et brev fra Charlotte Lauridsen fra Brande, hvori hun fortalte om 14-årige Alma Aganbegovic og hendes kamp mod kræften. På trods af sygdom, et utal af kemo- og strålebehandlinger, har Alma til stadighed beholdt sit livsmod og tro på en god og lykkelig fremtid.

Lokalnyt / 05/11/2013

Sommer-tid hos politiet

Efter årtier med nedskæringer i bemandingen og en nedlæggelse af den lokale politistation er Brande Politi for første gang i nyere tid blevet opnormeret.
Den 1. oktober vendte Kristian Sommer efter godt 8 år i Herning tilbage til Brande og repræsenterer dermed sammen med Lars Lyhne en fordobling af styrken i ”lovens lange arm”.

Navne / 05/11/2013

Ny varehuschef i Kvickly

Kvickly har ansat en ny chef for varehuset i Brande som afløser for Ole Rasmussen, der døde for nylig efter længere tids forgæves kamp mod kræften. Ifølge Herning Folkeblad drejer det sig om den 35-årige Jens Iversen, som er bosiddende i Randbøldal sammen med sin hustru og parrets 3 måneder gamle datter.
De seneste 2 år har Jens Iversen været chef for Kvickly i Hadsten, og forud herfor var han leder af Kvickly i Tranbjerg. Han tiltræder stillingen som varehuschef i Brande til nytår. Indtil da er Claus Hviid, som også er varehuschef i Kvickly i Grindsted, konstitueret i stillingen.

Navne / 04/11/2013

Himmel-helvede tur/retur

Det er noget af en opgave, Teaterkompagniets ”husinstruktør” gennem de seneste år, Anne Lise Holm er blevet sat på. I anledning af Teaterkompagniets nylige 20 års jubilæum har hun sammensat en forestilling, hvor både persongalleri og melodier trækker tråde til kompagniets forudgående forestillinger.

Kultur / 04/11/2013

Påkørte helleanlæg og forsvandt

En kvindelig bilist på vej mod syd påkørte lørdag kl. 18.36 helleanlægget ud for Vejlevej 58. Efter at have inspiceret skaderne på skilte og bil fortsatte hun sin kørsel til Vejlevej 100, hvor hun parkerede bilen.
Kort efter blev hun samlet op af et andet køretøj.
Søndag måtte politiet flytte den parkerede bil, da man vurderede, at den holdt til gene for trafikken.
Bilen tilhører en 21-årig kvinde fra Nr. Nebel, som politiet nu skal have en snak med.

Politi / 04/11/2013

Isoleret i bunden

4 kampe. Så længe kom den tidligere topscorer, Karina Kjærgaards tilværelse som håndboldpensionist til at vare i første omgang.
Søndag var hun med blot en enkelt serie 1-kamp som ballast indkaldt som reserve for at give lidt mere tyngde i bagspillet hos Brande HK's pointløse 3. divisionshold, der på hjemmebane mødte det eneste andet hold i rækken uden point, SGI fra Esbjerg.
Kampen blev lige så tæt som holdenes manglende pointudbytte kunne antyde, men via pausestillingen 13-13 endte gæsterne med at trække det længste strå med cifrene 26-25.

Sport / 03/11/2013

Sluttede af med storsejr

Der var absolut intet andet end æren på spil, da Brande IF lørdag tog imod Videbæk til sæsonens sidste serie 1-kamp.
Gæsterne var for længst degraderet til serie 2, mens hjemmeholdet måtte vinke farvel til oprykningschancen efter sidste weekends nederlag i Ringkøbing.

Sport / 02/11/2013

Knækkede koden og vandt 10.000 kr.

Lykken tilsmilede Sandra Jørgensen fra Uhre, da hun torsdag aften var blandt de godt 750 deltagere i årets store bankoshow i Brande Hallerne arrangeret af Brande Old Boys og Lions Club i Brande. Hun satsede og formåede at knække koden til Banko Pouls boks, hvilket udløste toppræmien på 10.000 kr. Men Sandra Jørgensen var blot én blandt mange vindere denne aften  - hun løb dog med den største præmie. Men både Anna-Lise Dalsgård og Maja Eg fra Brande kunne gå hjem fra showet med en ny cykel. Hertil kom et hav af vindere af mindre og større præmier.

Lokalnyt / 01/11/2013

Ung mand fra Brande trafikdræbt ved Sdr. Omme

En soloulykke på Brande Landevej ved Sdr. Omme kostede torsdag aften 24-årige Kasper Jakobsen fra Brande livet.
Ulykken skete klokken 20.13, da den unge mand kom kørende i nordlig retning og fik det ene hjulpar ud i rabatten. Han mistede herredømmet over køretøjet, der ramte en overkørsel og rullede rundt, så bilisten blev slynget ud. Han blev fundet et stykke fra sit køretøj.
Den 24-årige blev erklæret død på vej i ambulancen til Herning. De pårørende til den dræbte er underrettet.

Politi / 01/11/2013

Cyklist påkørt i rundkørsel

En 32-årig mandlig cyklist blev torsdag kl. 17.13 påkørt i rundkørslen ved Arnborg.
Cyklisten kom kørende i nordlig retning, da en 61-årig mand fra Bording, som kørte mod vest ad Fasterholtvej, ikke overholdt sin vigepligt og ramte ham.
Ifølge politiets oplysninger kom cyklisten ikke alvorligt til skade.

Politi / 01/11/2013

Indbrud på Plantagevej

En tyv har benyttet de mørke timer mellem onsdag og torsdag til at bryde ind i en villa på Plantagevej.
Mellem kl. 17 onsdag og kl. 9.15 torsdag morgen er et af husets stuevinduer blevet opbrudt, formentlig med et koben. Derefter har indbrudstyven været rundt i hele huset og har bl.a. åbnet flere vinduer.
Der foreligger endnu ingen opgørelse over det stjålne.

Politi / 01/11/2013

Millionbøde for prisfusk

Tøjfirmaet Vila, som er en del af den modekoncernen Bestseller, har accepteret en bøde på 1,6 millioner kroner for at have lavet ulovlige prisaftaler. Det oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Ved at kræve, at forhandlere af Vila-tøj skulle følge de vejledende priser, har Vila i flere tilfælde forhindret forhandlere i at sætte prisen ned til gavn for forbrugerne.
To ledende medarbejdere har desuden hver accepteret bøder på 22.000 kroner, oplyser styrelsen på sin hjemmeside.

Erhverv / 31/10/2013

Himlen rykker nærmere

Tirsdag d. 5. november er der premiere på Teaterkompagniets 20 års jubilæumsforestilling ”Himmelsk”, som opføres 5 gange frem til og med lørdag d. 9. november i RemisenBrande.
I næste uges avis kan du læse meget mere om forestillingen og se billeder fra generalprøven, som også kan ses her på siden fra på mandag.

Kultur / 31/10/2013

Fik sten i forruden

En 31-årig lastbilchauffør fra Årup på Fyn fik sig en grim forskrækkelse, da han passerede under motorvejsbroen ved Arnborg tirsdag formiddag.
Da han kørte under broen omkring kl. 10, blev lastbilens forrude ramt af en stor sten, som efterlod et hul på 5 x 5 cm.
Chaufføren bemærkede en sort personbil, muligvis en Peugeot 206, på broen, men den var for længst væk, da han fik standset og vendt lastbilen for at returnere til stedet.

Politi / 30/10/2013

Brandfolk på skovhugst

Mandagens orkanagtige storm gav også arbejde til de lokale brandfolk, som kl. 17.04 blev sendt på skovningsarbejde.
Først i Blåhøj-området, siden langs Ejstrupholmvej, på Tykskovvej og til slut viadukten på Jyllandsvej, som var spærret af væltede træer.

Politi / 29/10/2013

Den allerførste gang

Valgmøder tiltrækker traditionelt mange, der i forvejen selv er politisk aktive, men mandagens møde på Ejstrupholm Hotel afveg til en vis grad på det punkt. Især 2 var med til at give gennemsnitsalderen et hak nedad: Candra Thun fra Bording og Signe Jørgensen fra Brande.
Pigerne går i 2G på den samfundsfaglige linje på Ikast-Brande Gymnasium, og eftersom de begge for nylig er fyldt 18, er det første gang, de har mulighed for at stemme. Derfor var de taget til valgmøde for at danne sig et indtryk af kandidaterne og deres holdninger.

Politik / 29/10/2013

Politikere i stormvejr

60 personer fyldte godt i lokalet og gjorde alle bange anelser om manglende fremmøde p.g.a. stormen til skamme, da det første af tre tværkommunale valgmøder blev afholdt på Ejstrupholm Hotel mandag aften.
I 3 timer kun afbrudt af en kaffepause bølgede debatten frem og tilbage under ledelse af fhv. Nr. Snede-borgmester Ejvind Andersen, der kyndigt fik fordelt sol og ikke mindst vind nogenlunde ligeligt.
4 emner kom især til at fylde meget i debatten: Befolkningsudviklingen i kommunen, skolestrukturen og –kvaliteten, natur og miljø samt diskussionen om et samlet rådhus.

Politik / 29/10/2013

Taget lettede

Mandagens kortvarige, men meget voldsomme storm medførte en del materielle skader og kostede først og fremmest en hel del træer i og omkring Brande livet.
Ifølge politiets oplysninger var den alvorligste hændelse her i området at taget på Ørbækvej 35 blæste af. P.g.a. flyvende tagplader valgte man at afspærre fortovet, men tirsdag morgen er taget så godt som retableret.
Har du taget et godt eller vildt stormfoto af flyvende trampoliner, væltede træer eller lignende, så send det til os på post@brandebladet.dk

Politi / 29/10/2013

Kvinde påkørt bagfra

OPDATERET En 51-årig kvindelig bilist fra Brande kom kort før middag mandag galt af sted, da hun var en tur i Herning.
Ved rundkørslen for enden af motorvejen og Dronningens Boulevard blev hun påkørt bagfra af en anden bil ført af en 46-årig kvinde fra Herning. Der skete udelukkende materiel skade ved sammenstødet.
Politiet tilskriver uheldet dårlige vejrforhold.

Politi / 29/10/2013

Rude aflistet

Lørdag aften mellem kl. 21 og 00.39 har der været indbrud i en villa på Gl. Thyregodvej.
Tyven har aflistet en rude og har derefter forsynet sig med danske kroner og thailandske bath, sølv- og guldhalskæder, en vielsesring, et pas samt en krukke med mønter.

Politi / 28/10/2013

Annoncer

Annoncer

  • Sommerfest
    Sommerfest
  • Camping 25
    Camping 25
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Foreningsside i Brande Bladet
    Foreningsside i Brande Bladet
  • Menu
    Menu

    Kalender

    28 Aug.

    Martin Kanstrup - En komisk musikalsk rejse gennem hverdagen

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    29 Aug.

    Poul Krebs med band

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    09 Oct.

    Huxi Bach - ufatteligt

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    24 Oct.

    Rasmus Nøhr - Tid til mirakler

    Arrangør: RemisenBrande
    Sted: Remisen Brande, Remisevej 1, Brande
    21 Nov.

    Koncert med Rasmus Walther på Hotel Dalgas

    Arrangør: BrandeRocker
    Sted: Hotel Dalgas, Storegade, Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.