En 21-årig ung mand fra Klovborg var på vej i sydlig retning ad Enghavevej i Ejstrupholm, da han lige skulle have fat i sin telefon, der lå i bunden af bilen.
Uopmærksomheden betød at han ramte ind i et helleanlæg midt på vejen.
Ulykken skete kl. 22.45 torsdag aften og politiet valgte at teste den unge mand for alkohol og narkotika og begge test viste at han var påvirket af alkohol, som han erkendte og af narkotika som han nægtede.
Der skete kun materiel skade.
Politi / 06/12/2024
Af Villy Guldbrand Jensen
Den 3. søndag i advent – søndag den 15. december – inviterer Brande Juletræslaug til julefest i Brande kirke og efterfølgende sang og dans i Sognegården.
I år er det Signe Vindbjerg Bang Pedersen, Amanda Bräuner og Berit Frøvik Laursen der sidder i udvalget.
Det der i 2017 startede med dans om juletræet i Pakhuset har gennem årene udviklet sig til en festlig søndag hvor der begyndes med børnegudstjeneste i kirken hvor børnene får fortalt fortællingen om Jesu fødsel og de vise mænd der besøger den nyfødte Jesus i stalden.
Lokalnyt / 06/12/2024
Sydøstjyllands Politi anmoder borgere og erhvervsdrivende i det meste af Midt- og Vestjylland om at undersøge, om de er i besiddelse af videoovervågning, hvor den formodede gerningsmands bil er på.
I forbindelse med efterforskningen af et drab begået i Vejle forsøger Sydøstjyllands Politi at klarlægge den formodede gerningsmands færden op til, han blev anholdt den 25. november 2024.
Politi / 06/12/2024
Af Villy Guldbrand Jensen
I øjeblikket holder vindmølletransporten fra Brande til Hvide Sande hvil 2 kilometer vest for Borris.
Det 700 tons tunge transport med nacelle, generator og nav fra Siemens Gamesa i Brande fortsætter i aften sin videre færd mod Hvide Sande.
I morgen tidlig holdes der igen hvil i dagtimerne mellem Ringkøbing og Søndervig ved Kloster inden der søndag aften sættes i gang igen med Hvide Sande havn som endestation.
Herfra skal vindmølledelene sejles nordpå og fragtes til Østerild.
Lokalnyt / 07/12/2024
”Kan Jul i Søby Gamle Kulby efterhånden nå op på 1.000 gæster, så vil det være en stor succes,” mente bestyrelsen på Søby Brunkulsmuseum ved premieren i 2018.
Og i weekenden samlede julemarkedet 1.024 gæster efter en rekord for to år siden med 601 gæster.
- Det gik helt forrygende, siger formand Jan Svendsen. Allerede fra start lørdag formiddag strømmede det til med besøgende, så vi havde svært ved at tro på, men det fortsatte faktisk hele weekenden.
Lokalnyt / 09/12/2024
To mænd – en 31-årig fra Ejstrupholm og en 32-årig fra Hammel – var lørdag aften i byen i Brande med deres kærester.
Efter at have været på værtshuset Hosekræmmeren tog parrene ned i bowlinghallen.
Her blev de opsøgt af to unge mænd der overfaldt dem.
Den 32-årige mand fra Hammel blev ramt i hovedet af 6 kg. tung bowlingkugle og blev i ambulance kørt først til Gødstrup sygehus og senere overført til Skejby sygehus.
Han er uden for livsfare.
Politi / 09/12/2024
På lørdag inviterer Gitte Frahm Aaskov indenfor i hendes nyindrettede værksted på Dr. Arendsvej hvor hun tager springet ud som selvstændig keramiker
I lokalet på Dr. Arendsvej, der er bygget nederst i familiens have, er der indrettet både salgsareal og værksted med drejeskive.
Sammen med manden Peter Aaskov har hun bygget værkstedet i haven på Dr. Arends Vej. Peter er også aktiv i virksomheden og skaber bl.a. trædrejede tallerkner, skåle og koppehylder i træ.
Lokalnyt / 09/12/2024
EDC vender tilbage til Brande. Ejendomsmæglerfirmaet EDC Ikast har pr. 15. december 2024 overtaget Brande Boligsalg og vil fortsætte fra adressen på Storegade 5 i Brande under navnet EDC Brande.
Charlotte Brøchner fortsætter som ansat hos EDC.
Det er godt to år siden EDC Ikast lukkede deres kontor ned i Brande og den gang udtalte Søren Merrild Kirkegaard fra Ikast, at det ikke var utænkeligt at de vendte tilbage til Brande igen.
Det sker så nu.
Erhverv / 09/12/2024
En villa på Vejlevej i Brande har været udsat for indbrud mandag 9. december i tidsrummet fra klokken 14.30 til 19.30.
Tyven fik adgang til huset ved at bryde en bagdør op, og der blev stjålet smykker og kontanter.
Indbrud i genbrugsbutik
Kirkens Korshærs store genbrugsbutik på Ørnevej i Nørre Snede har været udsat for indbrud natten til mandag 9. december. En rude i en indgangsdør er blevet knust, så på den måde har tyven eller tyvene fået adgang til butikken.
Ifølge politiets døgnrapport er det endnu uvist, om der er stjålet noget.
Politi / 10/12/2024
Midt- og Vestjyllands Politi leder efter ejeren, som savner denne Schæferhund.
Den blev fundet mandag eftermiddag ved Hotel Dalgas i Brande.
Kontakt politiet på 114.
Politi / 10/12/2024
Lørdag spillede Brande HKs U13 drenge efterårets sidste turneringskamp hjemme mod Hauge GIF, der er et hold, der spiller godt sammen. Brande kom bedst fra start med et flot angrebsspil. Brande var på et tidspunkt foran med hele 8-3. Der begyndte at snige sig fejl og afbrændere ind i Brandes spil, og Hauge kom helt med i kampen igen. Heldigvis hev Andreas Bønnerup Nielsen flere gode redninger frem, bl.a. en friløber, så de to hold var helt lige 10-10 til pausen.
Sport / 10/12/2024
30. november var en stor dag for Brande Taekwondo Klub og ikke mindst for Lærke Vilstrup Jensen, der opnåede enhver taekwondo-udøvers mål og bestod sin sortbælte-graduering. Lærke har trænet taekwondo siden 2019 og det seneste års tid har hun trænet målrettet frem mod det sorte bælte.
Inden hun kunne få lov at gå til graduering, skulle hun først igennem flere prøver i klubben, der bl.a. indeholdt fysisk test, skriftlig teoriprøve og praktisk taekwondo.
Sport / 11/12/2024
Vita og Erling Hansen kunne onsdag den 5. december markere at de havde været gift i 60 år. Parret – der gennem 30 år drev minkfarm ved Blåhøj - har nu slået sig ned i Brande men aktivitetsniveauet er stadigvæk højt
Af Villy Guldbrand Jensen
For godt to år siden valgte parret at sælge ejendommen i Blåhøj og flytte ind i nybygget bolig på Dørslundvej i Brande.
Men det var ikke ensbetydende med at aktivitetsniveauet blev sat ned. Når parret opremser det de går til i dag skal den store kalender i brug for at rumme alle aftaler.
Lokalnyt / 11/12/2024
Hjemmerøverier, vanvidsbilisme med dødelig udgang, butikstyverier, antastelse af cyklende skolebørn samt narkosalg i det lokale handelscenter og ved folkeskoler. Selvom det lyder som noget, der kunne foregå i Chicago, er det en virkelighed, som vi må forholde os til i lokalsamfundet omkring Udrejsecenter Kærshovedgaard.
For et par uger siden var vi, sammen med formanden for Folketingets Indfødsretsudvalg, Mikkel Bjørn (DF), på besøg på Kærshovedgaard. Efterfølgende mødtes vi med 30 af de nærmeste naboer til udrejsecentret.
LÆSERBREV / 12/12/2024
Lørdag den 14. december holder Bamsefabrikken åbent i lokalerne i Storegade 34 i Brande. Her kan alle børn lave deres helt egen bamse - en skøn gave fra Brande City. Bamseværkstedet holder åbent fra kl. 11 - 15. Du kan også møde julemanden i gaderne og på torvet er der hyggelige juleboder.
Lokalnyt / 12/12/2024
Svar til Kirsten Bjergskov Grarup (KBG) om at alle skove fældes. (Brande Bladet den 3. december 2024.)
Indledningsvist vil jeg sige, at debatindlægget tydeligt bærer præg af ikke at være fagligt funderet, men et udtryk for et ønske om, at skoven skal være til alene for skovens egen skyld, og ikke bidrage til menneskelig velfærd i traditionel forstand. Det er legalt, at have et sådant ønske, men den tankegang er grundlæggende i strid med bæredygtig arealforvaltning, hvor man både skal tage biologiske, sociale og økonomiske hensyn i sin arealdrift.
LÆSERBREV / 13/12/2024
Efter 22 år på Storegade i Brande flytter Inger Bjerre Pedersen sammen med nystartet frisørsalon på Nordlundvej 38 i Brande
Af Villy Guldbrand Jensen
- Jeg fik muligheden for at ”leje en stol” og samtidig få en kollega, fortæller Inger Bjerre Pedersen, der de sidste 5 år har stået alene i sin salon.
Så den 2. januar flytter jeg ind hos BeautybySeranni, der er nystartet salon i Brande.
Læs artiklen i Brande Bladet på tirsdag!
Lokalnyt / 14/12/2024
Af: Anne-Marie Pedersen
Lige uden for Brande, på Tarpvej 11, ligger en juletræsproduktion, som sætter en ære i at producere nogle sunde og flotte træer.
Ejeren bag juletræsproduktionen er Tommy Sørensen. Han plantede de første juletræer tilbage i 2001 og har i dag godt 20 Hektar med juletræer af typen Nordmannsgran.
Tommy har ingen ansatte, men får i perioder hjælp af sin hustru Gudrun, når der er ekstra travlt i produktionen og pasningen af juletræerne.
For ved juletræsproduktion er der noget at lave året rundt.
Lokalnyt / 15/12/2024
Politiet blev lørdag sidst på eftermiddagen kaldt til en adresse i Brande hvor en 51-årig kvinde var truende og aggressiv overfor sin tidligere samlever, en 48-årig mand.
Manden havde kraftige bidemærker og kvinden var truende overfor ham med en kniv. Politiet tog den 51-årige kvinde med på stationen.
Efter nogle timer blev hun løsladt igen.
Politi / 16/12/2024
I dag onsdag den 18. december sendes Regionsrådet på jule- og nytårsferie efter et hektisk år i og uden for regionsrådssalen.
2024 blev året hvor det blev endeligt fastslået, at det danske sundhedsvæsen fortsætter i regionalt regi – oven i købet med udvidet ansvarsomfang, idet forebyggende sundhedsindsatser og evt. behandling i perioden fra udskrivning hjemsendelse fra hospital til eget hjem eller plejebolig bliver et regionalt anliggende.
LÆSERBREV / 16/12/2024
24-årig mand dømt i sag om omfattende bedrageri. 19-årig formodet medgerningsmand desuden tiltalt for røveri.
En 24-årig mand blev i dag ved retten i Viborg idømt en fængselsstraf på et år og tre måneder for sin rolle i en omfattende sag, om det der i daglig tale bliver kaldt bankbuds-bedrageri. Manden blev desuden tildelt en advarsel om udvisning.
Politi / 16/12/2024
En 14-årig dreng blev taget i butikstyveri i Kvickly i Brande fredag eftermiddag.
Her havde han taget en Red Bull og en pose chips uden at betale.
Politiet kontaktede moren til drengen og de sociale myndigheder i Ikast-Brande kommune. Det er normal procedure når der er tale om mindreårige.
Indbrud i et udhus
Politi / 16/12/2024
En indbrudstyv fik benene på nakken, da han mandag klokken 21.30 vækkede en sovende kvinde i en lejlighed i Digterparken i Brande.
Tyven kom ind i lejligheden i stue-etagen ved at knuse en rude i et gæsteværelse, og han vækkede den sovende kvinde, da han gik rundt og lyste med en lommelygte.
Kvinden råbte op og spurgte "hvem der?", hvorefter den ubudne gæst hurtigt forsvandt. Tyven fik ikke noget med sig, oplyser politiet.
Politi / 17/12/2024
Af Thomas Vang Nielsen, kommunikationsmedarbejder ved Ikast-Brande kommune
Lokalnyt / 17/12/2024
Midt- og Vestjyllands Politi opfordrer borgerne til at gennemgå de gode forebyggende råd, inden juleferien sætter ind.
Ikke bare juleaften, men også de følgende dages julearrangementer efterlader tomme huse i byer og på landet. Midt- og Vestjyllands Politi opfordrer borgerne til at følge de gode råd til forebyggelse af indbrud.
Politi / 23/12/2024
Fra den 20. december kl. 15 kan man købe børnebilletter der kan indløses søndag den 22. december.
Billetterne giver adgang til sjove juleaktiviteter og små overraskelser, som spreder smil og glæde blandt de mindste.
Søndag den 22. december holder butikkerne åbent fra kl. 10 til 15.
- Vi havde stor succes da vi solgte voksenbilletter til juletræstændingen, fortæller Gitte Hansen fra Brande City, derfor sælger vi nu børnebilletter til nu på søndag, og vi glæder os til at se rigtig mange mennesker i byen til en dag fyldt med hygge og julestemning.
Lokalnyt / 17/12/2024
Lasse Plougstrup Hansen tiltræder 1. januar 2025 som hospitalsdirektør på Regionshospitalet Gødstrup, hvor han i dag er HR-chef.
Lokalnyt / 17/12/2024
Sådan udtrykker politiet de anklagepunkter der er blevet rejst mod en 28-årig mand fra Billund der blev stoppet i sin bil ved Midtjyske Motorvej nær Brande natten til onsdag.
Bilen var forsynet med tyske nummerplader som var stjålet – og ved tjek kunne man se at bilen havde en dansk registrerings nummer.
Desuden havde manden en kniv, lidt hash og patroner på sig.
Og samtidig var han frakendt køreretten og en prøve viste at han også var påvirket.
Så der blev som sagt til en ordentlig samling når anklagepunkterne skal gøres op.
Politi / 18/12/2024
Skorstensfejeren bliver stadigvæk inviteret på kaffe og en bid brød.
Det er en del af charmen ved at være skorstensfejer – for lidt menneskelig har man da lov til at være
Af Villy Guldbrand Jensen
Skorstensfejer Midt-Vest skifter ejer pr. 1. januar 2025.
Keld Pletbjerg stopper efter 22 år i Brande og godt 42 år som skorstensfejer, for at gå på pension og Jes Vangsgaard, der har arbejdet som svend i Brande i 5 år, overtager firmaet.
Vi har haft en snak med den afgående og den kommende skorstensfejermester om arbejdet som skorstensfejer.
Lokalnyt / 18/12/2024
Lørdag den 14. december i tidsrummet 12 – 13 har der været indbrud i en stuelejlighed på Stationsvej i Brande.
Lejligheden bebos af en ældre mand, der har kunnet konstatere at der fra et skab i soveværelset er forsvundet en del kontanter.
Politi / 19/12/2024
Brande Fjernvarme skriver i en pressemeddelelse:
Mens fjernvarmeselskaber landet over lægger op til prisstigninger i 2025, går Brande Fjernvarme i den stik modsatte retning. For andet år i træk nedsættes prisen pr. MWh med 125 kr. inkl. moms. Dermed er prisen for at opvarme et såkaldt standardhus i Brande sænket med mere end 20 procent i løbet af to år.
Lokalnyt / 19/12/2024
Torsdag morgen stødte en lastbil sammen med en personbil i rundkørsel på Ejstrupholmvej i Brande, hvor tilkørslen til motorvejen finder sted.
En lastbil, ført af en 62-årig mand fra Ejstrupholm, var på vej ind i rundkørslen, da en personbil, ført af en 22-årig mand fra Horsens også kører ind i rundkørslen fra en af de andre indfaldsveje.
Personbilen fik ødelagt sin højre side og lastbilen fik skrammer.
Der skete ikke personskade ved uheldet.
Politi / 20/12/2024
Af: Anne-Marie Pedersen
Siden opstarten af den nye friskole – Blåhøj Friskole, har eleverne fra 2. til 7. klasse arbejdet med emnet madspild.
Skoleleder Lotte Stoltenborg fortæller, at de var så heldige at få et samarbejde op at stå med Kvickly, hvor friskolen fik lov at modtage de overskudsvarer butikken havde af frugt og grønt.
Lokalnyt / 21/12/2024
Af Anne-Marie Pedersen
Laura Holt Kjærgaard er blot 22 år gammel, men har allerede stor succes i fodboldens verden i USA.
Lokalnyt / 27/12/2024
Kære alle
Endnu et år er gået, og et nyt kan begynde. Jeg håber der er blevet tid til lidt hygge og samvær med dem I holder af, og at julen har været glædelig, og batterierne er ladet op til at gå 2025 i møde.
2024 har budt på mange glæder og også sorger for mit eget vedkommende. Jeg mistede min mor der desværre døde mens jeg holdt ferie i udlandet. Selvom hun var syg, er det et enormt savn, som jeg ved andre også har oplevet. Det var underligt ikke at være sammen med sin mor i julen for første gang i 63 år.
Politik / 28/12/2024
Godt nytår!
Det var så 2024 og det kan skræmme hvor stærkt tiden går og det er ikke bare 2024 der er gået men også de første 3 år af min første valgperiode for byrådet i Ikast-Brande Kommune.
Lokalnyt / 29/12/2024
Et nyt år står for døren hvor vi skal stå sammen
Af Rune Lyager, Fælleslisten
Når året rinder ud, og et nyt står for døren, giver det os mulighed for at reflektere over det, der var, og glæde os til det, der kommer. Her, på tærsklen til et nyt år, mærker jeg både taknemmelighed og forventning.
Julens magi og fællesskabets styrke.
Lokalnyt / 30/12/2024
Kære læsere og annoncører – I ønskes alle et godt nytår – med ønsket om at 2025 bliver endnu bedre end 2024.
Og hvorfor skulle det ikke det?
Vi har jo alle en fælles glæde og ønske om at Brande fortsat skal være Danmarks bedste by at bo og handle i!
Og i 2025 skal vi også sammen være med til at fejre Brandes 850 års jubilæum.
Dem der kan huske 800 års jubilæet ved at det blev en aldeles fantastisk uge, hvor oplevelserne kom på en perlesnor og satte sig fast på nethinden i mange år.
Lokalnyt / 31/12/2024
Når vælgerne tirsdag den 18. november 2025 skal sætte deres kryds til kommunalvalget er det 20 år siden Ib Lauritsen, Venstre, blev valgt ind i det nye Ikast-Brande byråd.
En dag der står klar i hans erindring.
Ikke mindst på grund af de store demonstrationer foran rådhuset i Ikast, hvor primært Brande-borgere protesterede mod konstitueringen i det nye byråd, hvor den store stemmesluger Preben Christensen, Fælleslisten, blev forbigået
Af Villy Guldbrand Jensen
Politik / 01/01/2025
Politiet kan konstatere at nytåret har været den roligste så længe de kan huske. Kun to små brande i containere har de været kaldt ud til.
Derimod har de i politikredsen fået 246 anmeldelser om affyring af fyrværkeri før det var lovligt. I 2024 blev der indført en ny lov der kun gav tilladelse at affyring af nytårskrudt den 31. dec. og den 1. januar. Det er ikke oplyst om der er rejst sigtelser mod nogen.
Politi / 02/01/2025
Mandag den 30. december afgik MES´s tidligere direktør Henry Madsen ved døden efter en kræftsygdom som ikke kunne helbredes. Henry Madsen fyldte 86 år i november 2024.
Henry Madsen tiltrådte som direktør hos MES 1. maj 1979 som 40 – årig med uddannelser som elektriker, Teknikumingeniør samt Merkonom. Efter godt 25 år stoppede han på MES i juli 2004. Både bestyrelser og ansatte på MES værdsatte Henry, hans gemyt og venlige ledelsesstil.
Da Henry og Birthe forlod direktørboligen på MES flyttede de ned i en dejlig lejlighed blandt gode venner i Birkebæk her i Brande.
Lokalnyt / 02/01/2025
Tirsdag den 7. januar 2025 begynder retssagen om et drabsforsøg i Ikast, der skete i november 2023.
Politi / 02/01/2025
800 års jubilæet i 1975 står stadigvæk i klar erindring hos de der var så heldige at opleve jubilæet.
En uge hvor Brande festede hver dag og med et overflødighedshorn af underholdning og festivitas – det bliver svært at leve op til – men forsøget skal gøres i 2025 når Brande fylder 850 år
Af Villy Guldbrand Jensen
Lokalnyt / 03/01/2025
Tirsdag den 17. december 2024 blev følgende fem jubilarer fejret på Rådhuset i Ikast. Der deltog tre 25-års jubilarer og to 40-års jubilarer:
Fra venstre ses borgmester Ib Lauritsen, Margrethe Kjær 25 på Svaneparkens Børnehus, Birgitte Hansen 25 vand og klima, Irene Nørlund Bjerregaard 40 Solbakken, Inger Lorentzen 40 Nørre Snede Skole og Karin Betina Pedersen 25 Sygeplejen syd.
Lokalnyt / 04/01/2025
Brande fejrer 850-års jubilæum i 2025.
Det bliver fejret i perioden 28. august til 7. september.
Vi vil på Brande Bladet naturligvis også markere jubilæet – både inden og i ugen op til jubilæet, hvor Brande Bladet bliver til en jubilæumsavis.
Har du anekdoter eller sjove historier/oplevelser fra jubilæet i 1975 – evt. krydret med billeder fra dengang – så send dem til os!
Vi vil kigge 50 år tilbage i jubilæumsavisen og samtidig beskrive Brande anno 2025.
Lokalnyt / 05/01/2025
En 25-årig mand med ophold på Kærshovedgård blev lørdag eftermiddag taget for butikstyveri i Føtex i Herning.
Spiritus og andre nydelsesmidler for ca. 2000 kroner forsøgte han at føre ud af butikken uden at betale.
En butiksdetektiv tilbageholdt manden indtil politiet kom frem.
Lokalnyt / 06/01/2025
Af Anne-Marie Pedersen
I oktober måned sidste år opdagede Lodsejer Jens Åge Skovgaard Sørensen, at der var blevet dumpet paller med Asbestplader og affald på hans jord.
Jens Åge Skovgaard Sørensen fortæller at, der i affaldet er fundet både sagsnumre og adresser for levering af taget, og at sagen er meldt til politiet.
- Det er simpelthen noget svineri bare at dumpe affaldet af her. Om det er fordi vedkommende vil spare pengene ved at levere det på deponi eller om det bare var nemmere at smide det her, det ved jeg ikke, siger Jens Åge.
Lokalnyt / 06/01/2025
Thomas Eriksen har besluttet at lukke sin butik Minimin efter knap et år på adressen Storegade 24 i Brande.
Torsdag den 25. april 2024 åbnede butikken for første gang med eksklusivt outlet børnetøj og legetøj og børneinteriør.
Thomas Eriksen udtalte dengang at man kun ville forhandle mærkevarer, hvor man købte restpartier op og man var meget opmærksom på at det var organic børnetøj med de højeste certificeringer.
Ideen var at butikken skulle åbne som outlet og pop up butik og så se om der var basis for at drive en permanent butik.
Men nu er slutter det.
Lokalnyt / 06/01/2025
Hjemløs damecykel Økærvej 1. Stået flere dage.
Henvendelse til Bergen 27238900
Lokalnyt / 07/01/2025
Så er vi klar til endnu et årsskifte, og jeg vil starte med at sige, at jeg er utrolig imponeret over, hvor smuk december i Brande har været med nissehuer i Storegade og et flot arbejde med julepyntning og julestemning fra Brande City og butikkernes side. Tak for det.
Desuden var RemisenBrandes fabelagtige rammer og Caroline Hendersons julekoncert med til, at flere Branditter og jeg endelig kom helt i julestemning.
Politiske nedslag og refleksioner
Lokalnyt / 07/01/2025
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.