Gå til hovedindhold

En stjerne i USA

Af Anne-Marie Pedersen

Laura Holt Kjærgaard er blot 22 år gammel, men har allerede stor succes i fodboldens verden i USA.

Da Laura var 5 år, begyndte hun til fodbold i Brande IF. Spillet med bolden var en sport, der tiltalte den lille pige og hun spillede i klubben de næste 5 år. Da hun var 10 år, flyttede hun klub til Team 10 i Tulstrup, som er en talentklub for piger, der vil lidt mere med fodbolden. Lauras indsats i Team 10 var god og hun blev her endnu mere bidt af sporten. Så da hun var 12 år, valgte hun i, samarbejde med sine forældre Pia og Allan Holt Kjærgaard, at flytte skole fra Præstelundskolen til Sønderagerskolen i Herning. Sønderagerskolen var en talentskole med flere forskellige sportslinjer, heriblandt fodbold. Her fik Laura virkelig sit ønske om boldspil opfyldt. Her var morgentræning 3 gange om ugen og ligeledes eftermiddagstræning 3 gange om ugen. Herudover gerne 1 kamp hver weekend. Det var en travl tid, både for den unge pige, men også for hendes forældre, som i tiden her oplevede en del ekstra kørsel – både til og fra skole, men også til kampene. Men som den stolte moder Pia Holt siger, det var det’ Laura ville og det gjorde hende glad, - så selvfølgelig finder man som forældre tid til det.

Efter folkeskolen begyndte Laura på Ikast-Brande gymnasium og ved siden af det bliver hun optaget og flyttede ind på Sport Star College i Ikast. Her kunne hun udøve sin yndlingssport, samtidig med at hun studerede. Fodboldspillet gik så godt for Laura, at hun da hun gik i 2. g, bliver kontaktet af en sportskonsulent fra CS-USA. CS-USA er en forening, der hjælper unge sportstalenter med at lave stipendium og skaffe kontakt til skoler i USA.

Til at starte med var Laura lidt tøvende over for henvendelsen fra CS-USA. Hun havde næsten lige haft en sportsskade, hvor hendes korsbånd var sprunget og selvtilliden til boldspillet var sat lidt på prøve. Genoptræningen fra skaden tog lang tid og krævede en stor portion tålmodighed for den unge kvinde og masser af genoptræning. Der gik næsten 1,5 år med genoptræning og i denne tid spillede Laura ikke fodbold.

Sportskonsulenten fra CS-USA var dog en mand med tålmodighed og havde ikke tænkt sig at give op overfor Laura. Så under hele forløbet kontaktede han Laura flere gange og da hun var lige ved at være klar igen til at spille, takkede hun ja til at høre mere om stipendiet. Hun var i mellemtiden blevet færdig med gymnasiet og derfor var alle hendes muligheder nu åbne.

Laura endte med at sige ja tak til et skoleophold på Wingate University i North Caroline med fuldt stipendium.

Læs hele historien om Laura i Brande Bladet tirsdag den 31. december.

 

 

Laura har stor succes med fodbold i USA. Foto: Asher Lauderdale.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Sport24
    Sport24
  • Markedsdag i Skarrild
    Markedsdag i Skarrild
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Brande City
    Brande City
  • Store Bededag
    Store Bededag
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Biomar
    Biomar
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • Ellen Øllgaard
    Ellen Øllgaard
  • Flyvergraven
    Flyvergraven
  • Camping
    Camping
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    30 apr.

    Varme hveder, lys og salmesang

    Arrangør: Anne dolmer og aktivitetsudvalget Brande Menighedsråd
    Sted: Brande Kirke og Sognegården
    02 maj.

    Markedsdag i Skarrild

    Arrangør: Markedsudvalget i Skarrild
    Sted: Skarrild by
    05 maj.

    Kransenedlæggelse på flyvergraven i Skarrild

    Arrangør: Skarrild Menighedsråd, Skarrild Borgerforening, Skarrild/Karstoft Museum og Lokalarkiv, Kulturisten og Hjemmeværnet
    Sted: Kirkegården i Skarrild
    05 maj.

    Den gode politiske samtale - med Brandes 8 byrådsmedlemmer

    Arrangør: Brande City
    Sted: Pakhuset i Brande
    07 maj.

    Musik og sundhed med Ole Brandstrup på Ruskjærholm

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.