Gå til hovedindhold

SMIL – du er på!

Kent Lykke

Der er godt nok blevet gravet dybt efter argumenter for at undgå livstreaming fra byrådsmøderne i Ikast-Brande kommune.

”Skal vi livestreame for dem, der ikke gider rejse sig fra sofaen og køre til møderne”, bliver der spurgt?

Nej absolut ikke!

Vi er i 2025, og det burde være svar nok. Teknologien er der til billige penge. No problemos.

Vi skal livestreame, fordi det er en naturlig del af at ville orientere borgerne så godt som muligt. Livestreaming er ikke svaret på alt og jeg enig i, at de bedste møder er dem, der er fysiske.

Men netop det fysiske er en pointe i dag.

Måske har du ikke bil, tid eller lyst til køre 45 kilometer og bruge to til tre timer på at høre et enkelt punkt om daginstitutioner eller handicapråd. Apropos handicappede, ældre og unge. De er interessante målgrupper, sammen med de travle erhvervsdrivende i f.eks. Blåhøj, der i et afbræk i aftenens arbejde med at opgøre forretningens udgifter og indtægter, gerne lige vil holde sig ajuor med kommunens udstykning af erhvervsjord.

Eller som mig, der bruger meget tid i sommerhuset ved Vestkysten, men ikke ”gider” køre 65 kilometer til et byrådsmøde. For mig er det da meget mere komfortabelt at sidde med en kop kaffe og en småkage i hyggelige omgivelser og høre Henrik Engedal folde sig ud om skolepolitikken.

Det gør Henrik normalt meget godt, men sidste læserbrev fra den Henrikske hånd er noget sludder.

Her kører Henrik langt, langt ud ad en tangent og prøver at argumentere for, at problemet ved livestreaming kan sammenlignes med bekymringen ved for meget skærmtid i folkeskolen.

I min tid i systemet har jeg været inviteret til en del møder med politikere og embedsfolk, der under disse ”vigtige” møder har siddet dybt begravet i mobiler og tablets.

Her kan der drages en parallel. Det er i høj grad med til at fjerne fokus og nærmest respektløst, taktløst og uden pli overfor de inviterede.

Men det er da absolut ikke det samme som at livestreame fra vores alle sammens byrådsmøder.

Hele denne debat har fra modstandernes side fået karakter af enten - eller. NEJ, det er IKKE enten - eller. Det er både - og.

For mig er det ok, som Henrik foreslår, at fjerne skærme fra byrådssalen. Jeg går til gengæld fuldt og helt ind for at opsætte kameraer😊

Har 70 procent af landets kommuner virkelig misforstået det og frivilligt gået med til at deltage i et politisk realityshow? Næh – langt de fleste er ganske godt tilfredse og opfatter det som public service.

Om det bliver for showagtigt. Det tror jeg næppe. Det lader det ikke til i de kommuner, der benytter teknologien. Men jeg håber dog alligevel, at der kan komme muntre og lystige indslag.

Måske fanger kameraet også en næse, der lige bliver pillet eller en henslumrende politiker, for hvem gårsdagens møde i KL trak ud. Men det lever vi også med, for politikere er jo også en slags mennesker.

Nogle politikere vil hade det, mens andre vil elske det. Langt de fleste vil nok være ligeglade med kameraerne.

Givet bliver der en opgave i at sikre, at ”linselusene” ikke hele tiden får sig skubbet ind foran kameraerne.

Det handler om Public Service.

HUSK at smile – du er på!!

Kærlig hilsen

Kent Lykke

LÆSERBREV

Kommentarer

Indsendt af Bodil Larsen (ikke efterprøvet) den tor, 19 jun 2025 - 12:04

Rigtig godt indlæg Kent.
Et forslag til Byrådet kunne jo være, at man tog kontakt til Thisted Kommune, der har kørt live streaming i 10 år, og hvor borgmesteren ikke kan se ulemper, men tværtimod se fordele.

Indsendt af Leif Pedersen (ikke efterprøvet) den tor, 19 jun 2025 - 23:07

***** for et godt indlæg..... Smiler stadig.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • camp 33
    camp 33
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • Biomar
    Biomar
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    20 aug.

    Owen awten i Blåhøj

    Arrangør: En række butikker og foreninger i Blåhøj
    Sted: På pladsen ved Blåhøj El og Häbels Catering, Buelundvej i Blåhøj

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.