Gå til hovedindhold

Skraldebilerne skal udskiftes – igen

1. september skifter Ikast-Brande Kommune igen operatør på indsamlingen af dagrenovation. Baggrunden er blandt andet ønsket om mere miljøvenlige skraldebiler. Skiftet kommer til at medføre en prisstigning.

Indsamlingen af hele kommunens dagrenovation har været sendt i EU-udbud, hvilket udløste tilbud fra 4 renovatører, og efter en evaluering i samarbejde med Rambøll har Ikast-Brande Kommune indgået en aftale med Meldgaard Miljø A/S, som overtager opgaven fra den nuværende operatør, Remondis, med virkning fra 1. september.

Som noget nyt skal indsamlingen af dagrenovation ske med CO2-minimale drivmidler i forhold til almindelig diesel. Det medfører udskiftning af skraldebilerne, men samtidig skal kommunens borgere opleve et uændret serviceniveau.

Prisen pr. tømning stiger med ikke mindre end 50 % fra de nuværende 13,65 kr. pr enhed til 20,53 kr. pr. enhed. Da opgaven senest var i udbud, var markedspriserne helt i bund.

- Det er ganske rigtigt en meget stor stigning, medgiver Henrik Engedahl (V), der er formand for Ikast-Brande Kommunes Teknik- og miljøudvalg. Han oplyser, at stigningen ikke er indarbejdet i taksterne på ejendomsskattebilletten, som netop er sendt ud, men at man skal belave sig på en effekt på taksterne for 2021. De bliver fastlagt til efteråret.

Til gengæld er den økonomiske effekt af, at indsamlingen af dagrenovation i landområderne blev gjort obligatorisk sidste år, allerede indarbejdet i taksterne, oplyser udvalgsformanden.

- Vi har med affald og genbrug at gøre med et område, hvor presset på økonomien er stigende i disse år, hvor der ønskes og forventes en øget indsats for bæredygtighed og klimavenlige løsninger. Det bliver derfor en stor udfordring at holde udgifterne i ro de kommende år, konstaterer Henrik Engedahl.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • Søby Musical
    Søby Musical
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • camp 20
    camp 20
  • MES
    MES
  • Udendørs gudstjeneste
    Udendørs gudstjeneste
  • Uhre Kirke
    Uhre Kirke
  • Årets Brandit
    Årets Brandit

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    28 maj.

    MES afholder generalforsamling

    Arrangør: MES
    Sted: Diagonalkroen i Give

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.