Af Ann Kirstine Pedersen – Elev på Hellebjerg idrætsefterskole 

Skolen burde være et sted, hvor vi kan lære og udvikle os, men for alt for mange er det i stedet en stressfælde, der knuser os langsomt. Det handler ikke kun om lektierne, men om et konstant pres fra både samfundet, lærerne og os selv, som nærmest er designet til at ødelægge vores trivsel. Er det virkelig det, vi vil acceptere som normal skolegang?

Som ung 10. klasses elev og selv erfaret 9. klassens afgangsprøver og terminsprøver, ser jeg det som en pligt, ikke kun for mig, men også for alle andre, at få det italesat, at skolepres fylder MEGET mere, end hvad man tror. Det er ikke bare en følelse det er en konkret realitet, der påvirker vores mentale og fysiske helbred.

Jeg oplever selv, at presset kommer fra mange sider. Vi bliver bombarderet med forventninger om at præstere, og det gælder ikke kun i timerne, men også udenfor. Der er forventninger om at deltage i diverse fritidsaktiviteter, have et godt udseende, være social og samtidig opnå gode karakterer og klare sig godt i skolen. Mængden af lektier, vi får kastet i hovedet, er ofte meget overvældende. Der bliver ofte brugt flere timer om aftenen inde på et teenagerværelse på at prøve at følge med, og det går ud over ens fritid, søvn og tid til familie. Fokus på karakterer er så stort, at det overskygger selve læringen. Vi lærer ikke for at blive klogere, men for at få et bestemt tal i karakterbogen.