Skal vi spænde ben – eller give unge med handicap en reel chance?
Forestil dig at du gerne vil tage en ungdomsuddannelse, som mange af dine venner også gør, men du har et handicap der gør at du ikke kan have et fritidsjob. Hvad gør du så?
Indtil du fylder 18 år, kan du slet ikke få SU. Fra du er 18 til 20 år er SU’en afhængig af dine forældres indkomst. Handicaptillægget er en ekstra SU, der skal kompensere for, at du ikke kan have et fritidsjob. På den måde forsøger Danmark at leve op til FN’s Handicapkonvention. Men handicaptillægget kan du først søge til en videregående uddannelse.
46 % af unge uden job og uddannelse lever med et handicap. Det er en gruppe, vi ikke har råd til at overse.
Handicappet er det samme, uanset om man går på gymnasiet eller universitetet. Alligevel behandles de unge vidt forskelligt. Det er uforståeligt at unge skal presses ud af gymnasiet uden støtte, og dermed mister muligheden for at klare sig selv.
I gymnasiet stiger kravene, og mange unge med handicap kan ikke klare både skole og fritidsjob. Alligevel findes handicaptillægget ikke her, først på den anden side.
Nogle unge kan måske klare sig, fordi forældrene kan hjælpe økonomisk. Men hvad med dem, der ikke har den mulighed? Her bliver uligheden tydelig, handicap eller ej, det er forældrenes pengepung, der afgør om drømmen om en uddannelse kan holdes i live.
Handicaptillæg bør kunne søges på alle SU-berettigede uddannelser, det giver ikke mening at spænde ben, for en uddannelse, før de unge overhovedet er kommet i gang.
Et andet problem er sagsbehandlingen. I dag søger man hos SU-styrelsen, en myndighed, som i gennemsnit bruger 11 måneder på at behandle sagen, og man kan ikke søge på forhånd. Hvorfor ikke lade de fagfolk i kommune eller region, som allerede kender den unge, stå for vurderingen.
Hvis vi hjælper flere unge i gang, tjener det sig hjem. For når de får en uddannelse, kan de komme i arbejde, og kan klare sig selv, i stedet for at ende på passiv forsørgelse.
Vi skylder de unge med handicap en reel chance for at uddanne sig, i stedet for at spænde ben. Det betaler sig både menneskeligt og økonomisk.
Tina Ostersen
Byrådskandidat, Dansk Folkeparti