Gå til hovedindhold

Skal sølle 200.000 slukke og lukke Åhaven?

Lotte Stoltenborg

Det bekymrer mig dybt, at vi er så udfordret på de bløde værdier.

På budgetforliget sidst år vedtog alle partierne, at vi skulle spare 80 mio. En del af besparelserne var flere store nedslag på enkeltområder og 2 gange 1 % besparelse på alle områder. Den ene som en effektivisering, som er taget på grundtilskud/tildelingsmodellen på skolerne- og dagtilbudsområdet. Den næste procent er politisk bestemt. Her har forvaltningen fundet en række forslag til optimering og sammenlægninger.

De sager, Børne- og undervisningsudvalget har peget på, er:

Fællesledelse i Ejstrupholm/ Nr. Snede børnehave (besparelse: 603.000 kr.)

Fællesledelse i Børnehuset og Brandebørnehaverne (besparelse: 711.000 kr.)

Lukning af Åhaven (besparelse 208.000 kr.)

Kernehuset i Blåhøj og eller (lukning af Blåhøj Skole) (besparelse 619.000 kr.)

Alt i alt dækker det kommunernes 1% besparelse på i alt 2.3 mio.

Spørgsmålet er nu, om det er de rigtige ting, der er peget på. Skal alle besparelserne findes i den sydlige del af kommunen? Vi kan spørge os selv, om regneark og bundlinje alene skal styre vores beslutninger. Hvilke værdier ønsker vi at kommunen skal styres efter? Er alt stordrift lykken?

Åhaven er byens eneste lille børnehave, som kan noget, de store ikke kan. Vi har børn i Brande, der vil have gavn af de små rammer, som Åhaven tilbyder. Skal 200.000 afgøre, om vi skal lukke en lille velfungerende børnehave med et lavt sygefravær og stor søgning?

Selvom økonomien er klemt, og det er naturligt at kigge på en optimering af området, bør vi alligevel kigge op fra regnearket og spekulere på, om lukningen af Åhaven er den rigtige beslutning. Argumentet skal ikke være, at vi midlertidigt skal huse dagplejen og sundhedsplejerskerne; der må kunne findes andre løsninger til dem.

Hvis vi lukker Åhaven, er det utopi at tro, at den kommer i drift igen. Er byrådet villig til at lave en fremtidsvision for Brande på området, som kan understøtte både kommunens bosætningsstrategi og Brande syd? Vi skal være på forkant med udviklingen, en ny børnehave tager tid og koster langt mere end det, vi sparer.

Lad Åhaven forblive en del af dagtilbuddet i Brande under fællesledelse – så sikrer vi variationen, tryghed, fleksibilitet, og så har vi en platform hvorfra vi har tid til at lave en udviklingsplan på området.

Vi skal ikke blot handle ud fra kolde tal - vi skal huske, at vi forvalter en kommune af kød og blod.

 

Med venlig hilsen

Lotte Stoltenborg, byrådsmedlem for Fælleslisten

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Brande
    Brande

    Kalender

    26 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Erling Laursen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.