Gå til hovedindhold

Skal Blåhøj ofres på den grønne omstillings alter?

Bruno Ostenfeldt Jensen

Af Bruno Ostenfeldt Jensen 

LÆSERBREV: 227 hektar, fem boligadresser, tre kæmpevindmøller, et enormt batterianlæg og en femdobling af biogasanlæggets kapacitet. Hvor er den samlede konsekvensberegning for Blåhøj?

Mandag den 16. november skal byrådet i Ikast-Brande Kommune tage stilling til kommuneplantillæg nr. 7 og lokalplan nr. 455 for et stort solcelleanlæg ved Buelundvej øst for Blåhøj.

Når man læser kommunens sagsfremstilling, lyder det næsten som en gave til naturen, klimaet og lokalområdet. Men når man graver ned i sagen, tegner der sig et ganske andet billede.

Et projekt, der bare vokser og vokser

Det oprindelige projekt omfattede 159 hektar. Nu er planområdet vokset til 227 hektar – en udvidelse på næsten 43 procent. 138 hektar skal anvendes til solceller og tekniske anlæg, 27,5 hektar til beplantning og faunapassager og 61,5 hektar til natur.

Dertil kommer tre planlagte vindmøller på op til 150 meter, transformeranlæg, et batterianlæg svarende til 80 stk. 20-fods containere og et 12,5 kilometer langt kabel til Askær øst for Brande. Fem boligadresser skal efter planen nedlægges.

Kommunen beskriver ændringen af projektets afgrænsning som, at den er ændret »lidt«. Hvornår blev 68 ekstra hektar til en lille ændring?

Naturprojektet bliver løftestang for flere solceller

Kommunen ønsker nogle af de østlige tørvejorde til et kommende vådområde ved Harpes Bæk. Projektudvikleren Copenhagen Energy er villig til at afgive arealerne til natur, hvis der til gengæld kan inddrages anden jord, så solcelleanlægget ikke bliver mindre.

Kommunen får natur, udvikleren fastholder størrelsen på sit solcelleanlæg, og yderligere landbrugsjord bliver inddraget. Hvorfor kunne vådområdet ikke gennemføres selvstændigt? Og hvor stor en del af naturgevinsten ville vi have fået alligevel?

Blåhøj skal også have et gigantisk biogasanlæg

Samtidig arbejdes der med en udvidelse af Blåhøj Biogas fra 122.000 til 625.000 ton biomasse om året. Den forventede trafik er tidligere beskrevet som en stigning fra 36 til op mod 182 daglige lastbilkørsler.

Solceller, vindmøller, batterier, transformere, vådområder, biogas og tung trafik. Hvor er den samlede vurdering af støj, trafiksikkerhed, vejbelastning, ejendomspriser og mulighederne for at tiltrække nye familier?

Jeg forstår udmærket Martin Arvads bekymring, når han ikke kan anbefale sagen på grund af den samlede udvikling i området.

Når én elbil brænder – hvad så med 80 battericontainere?

Vi har set, hvor omfattende en indsats det kan kræve, når batteriet i en enkelt elbil bryder i brand. Brandfolk kan være nødt til at køle batteriet gennem længere tid, og der kan være risiko for genantændelse.

Forestil jer så et industrielt batterianlæg svarende til 80 stk. 20-fods containere ved Buelundvej. Det er en helt anden størrelsesorden end batteriet i én elbil.

Det betyder ikke, at alle containerne vil brænde samtidig. Men netop derfor skal politikerne kende risikoen for, at en brand spreder sig fra battericelle til battericelle og fra container til container. Ved lithium-ion-batterier kan termisk runaway medføre voldsom varmeudvikling, brandfarlige og giftige gasser samt genantændelse.

Hvor mange MWh skal anlægget kunne lagre? Hvilken batterikemi anvendes? Hvilke sikkerhedsafstande og brandbarrierer etableres? Er der risiko for eksplosion som følge af ophobning af brandfarlige gasser?

Hvor meget slukningsvand kan der blive behov for, hvor kommer det fra, og hvordan opsamles det, så forurenet vand ikke ender i Harpes Bæk, markdræn eller grundvandet? Har det lokale beredskab mandskab, materiel og en konkret indsatsplan til en alvorlig batteribrand?

I kommunens oprindelige afgrænsningsnotat fra 2024 finder jeg ikke omtale af det store batterianlæg. Dengang blev risikoen for større ulykker og katastrofer vurderet som ubetydelig. Nu giver planforslaget mulighed for et batterianlæg svarende til 80 containere.

Jeg har ikke kunnet kontrollere den fulde aktuelle miljøredegørelse. Derfor kræver jeg, at kommunen fremlægger den konkrete risikovurdering og dokumenterer, at den omfatter det maksimale anlæg – ikke blot en mindre udgave.

En container er ikke en risikovurdering. Og et grønt stempel slukker ingen brand.

Har vi overhovedet plads til strømmen?

Kommunen skriver, at anlægget forventes tilsluttet transformerstationen ved Askær. Forventes! Efter problemerne med nettilslutningen ved Ulkær Mose burde det få enhver ansvarlig politiker til at stille spørgsmål.

Er der indgået en bindende nettilslutningsaftale? Hvor mange MW kan leveres til nettet, hvornår, og hvem betaler for netforstærkningerne?

Kommunen fremhæver strøm svarende til 22.000-30.000 husstandes årlige elforbrug. Men det er ikke det samme som at kunne forsyne husstandene døgnet rundt. Batterier kan flytte strømmen i tid, men de kan ikke trylle manglende netkapacitet frem. Hvor er det samlede energiregnestykke?

Hvem tager ansvaret for naturen og vandet?

Efter erfaringerne fra Ulkær Mose bør kommunen have lært, at man ikke må undervurdere grundvand, tørvejorde, dræning og beskyttet natur.

Hvordan påvirkes vandstanden hos naboerne, når vådområdet etableres? Hvad sker der med markdrænene? Er der risiko for okker eller fosfor i vandløbene? Hvordan håndteres uheld ved batterianlægget og underboringerne til det 12,5 kilometer lange kabel?

Det er ikke en påstand om, at vi får en ny Ulkær Mose-sag. Det er et krav om, at kommunen har styr på konsekvenserne, inden maskinerne rykker ind.

Landbrugsjord er ikke bare et tomt areal på et kort

Midt i en tid med kvælstofregulering, arealudtagning og nye miljøkrav fortsætter vi med at inddrage landbrugsarealer til energiprojekter.

Hvis 138 hektar kunne dyrkes med korn med et udbytte på 6-8 ton pr. hektar, ville det svare til 828-1.104 ton om året eller omkring 25.000-33.000 ton over 30 år. Det er et regneeksempel, ikke en opgørelse over den faktiske produktion ved Buelundvej.

Hvor er kommunens beregning af den produktion, der forsvinder, og konsekvenserne for landbruget, følgeerhvervene og fødevareproduktionen?

Hvem betaler, når festen er forbi?

Om 30 eller 40 år skal anlægget måske fjernes. Hvem betaler, hvis selskabet er gået konkurs, er solgt, eller anlægget ikke længere er rentabelt?

En tinglyst forpligtelse er ikke det samme som penge i banken. Kommunen bør undersøge, hvordan der lovligt kan sikres en reel økonomisk sikkerhed for fjernelse af paneler, fundamenter, kabler, transformere og batterier samt retablering af arealerne.

Borgerne og kommunekassen skal ikke stå tilbage med regningen, når investorerne er væk.

Hvor blev den politiske omtanke af?

Den 28. april 2025 satte byrådet VE-projekterne på pause. Efter kommunalvalget blev det aftalt, at projekterne kunne genoptages efter individuel vurdering hos borgmesterskabet.

Hvor er den konkrete vurdering af Buelundvej? Hvem har taget stilling til projektets udvidelse og det store batterianlæg? Og hvorfor har Økonomi- og Planudvalget den 10. november blot oversendt sagen til byrådet uden en egentlig anbefaling?

Blåhøj fortjener bedre

Jeg opfordrer byrådet til at sende sagen tilbage til administrationen og kræve en samlet, opdateret og gennemskuelig konsekvensberegning. Ikke endnu en flot fortælling om grøn omstilling, men dokumentation for konsekvenserne for naturen, landbruget, grundvandet, trafikken, økonomien og de mennesker, der bor i området.

En offentlig høring skal være en reel mulighed for borgerne til at påvirke udviklingen – ikke en formalitet på vejen mod et projekt, der allerede er besluttet.

Grøn omstilling må aldrig blive en undskyldning for at sætte sund fornuft, økonomisk ansvarlighed og hensynet til vores landdistrikter ud af kraft.

Blåhøj er ikke bare et areal på et kort. Blåhøj er et lokalsamfund med mennesker, familier, historie og en fremtid.

Vil I udvikle Blåhøj som et levende lokalsamfund – eller vil I omdanne området til kommunens store energipark?

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Juletræstænding
    Juletræstænding
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • camp46
    camp46
  • Takkeannonce Helle Tvermose
    Takkeannonce Helle Tvermose
  • Gert Knudsen
    Gert Knudsen

    Kalender

    19 nov.

    Generalforsamling i Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Bestyrelsen Blåhøj Energiselskab
    Sted: Blåhøj Hallen
    20 nov.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Henrik Møller Kjær

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne Hal C
    25 nov.

    Spaghettigudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Rie Mortensen
    Sted: Brande Kirke
    29 nov.

    Familiegudstjeneste i Uhre Kirke

    Arrangør: Rie Mortensen og Uhre Menighedsråd
    Sted: Uhre Kirke
    29 nov.

    Adventskoncert i Skærlund Kirke

    Arrangør: Anders Kjærgaard og Menighedsrådet i Skærlund
    Sted: Skærlund Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.