Gå til hovedindhold

Skærlund-møller splitter byrådet

Tre af byrådets fem partier og lister var delt i spørgsmålet, da byrådet på årets første byrådsmøde mandag skulle tage stilling til, om der skal udarbejdes en lokalplan og et kommuneplantillæg, der skal gøre det muligt at opstille 9 vindmøller i Kratlund Plantage ved Skærlund.

- Jeg behøver ikke en miljøkonsekvensrapport, lød det fra en af modstanderne mod planerne, Venstres Helle Mathiasen. Som en af de nærmeste naboer til de to vindmøller i Tykskov mellem Brande og Ejstrupholm – afstanden fra byrådspolitikerens hjem til møllerne er seks gange møllehøjden svarende til 950 meter – har hun rigeligt med personlige erfaringer at trække på, endda selvom hun bor på den ”rigtige” nordvestlige side af møllerne, hvor generne takket være vinden, der som oftest blæser fra en vestlig retning, er mindst.

Af de otte byrådspolitikere, der bor tættest på det påtænkte vindmølleområde, var det kun Socialdemokratiets Anne Ravn Bach, der ligesom sine partifæller kunne gå ind for at igangsætte planarbejdet. Hun understregede, at hun netop ikke stemte for en opsætning af møllerne, men for en udarbejdelse af plangrundlaget, og så forbeholdt hun sig iøvrigt retten til at blive klogere.

Hendes partifæller, 2. viceborgmester Frank Heidemann Sørensen, og partiets nyudnævnte gruppeformand, Kasper Pauli Pedersen, pegede flere gange på det useriøse i, at flere af deres byrådskolleger ikke ønskede at leve op til den politiske aftale, et enigt byråd indgik i juni 2019; et vindmøllekodeks, der – hvis betingelserne overholdes – netop skulle sikre vindmølleopstillere, at der ville være politisk opbakning til deres planer.

- Det har intet med ordentlighed at gøre, fastslog Frank Heidemann bl.a.

Facit efter en lang og til tider følelsesladet debat blev, at et flertal på 15 stemte for at igangsætte planlægningen, mens 7 stemte imod at igangsætte planlægningsarbejdet: Udover Fælleslisten var det Kirsten York Helms (K), Bo Sand Kristensen (DF) og de tre lokale Venstre-folk Lars Lyhne, Carl Jensen og Helle Mathiasen.

Læs mere om byrådets vindmølledebat i næste uges udgave af Brande Bladet.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Cut 31
    Cut 31
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Brande
    Brande

    Kalender

    22 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Arnbjørn Hågensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Jørgen Jørgensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord og Tetiana Maksymova
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.