Gå til hovedindhold

Sidste elever tilbage i skole mandag

Egentlig åbnede den aftale, et stort flertal af Folketingets partier blev enige om natten til tirsdag, mulighed for, at eleverne i 5.-8. årgang, der som de sidste har været tvunget til fjernundervisning hver anden uge, kunne vende tilbage til skolen 100 % fra idag, men på samtlige skoler i gl. Brande Kommune venter man til på mandag med at byde de sidste elever velkommen tilbage fuldt ud.

På Blåhøj Skole har eleverne i 5. klasse faktisk allerede været tilbage på skolen i et stykke tid, fordi klassen er samlæst med 4. klasse, så her mangler man kun at få 6. klasse tilbage, hvilket sker fra på mandag. Det oplyser skolesekretær Anette Andersen, som også oplyser, at det samme gør sig gældende på Dalgasskolen, blot af andre årsager.

På Dalgasskolen er det i denne uge 5. årgangs tur til at gå fysisk i skole, så det fortsætter de bare på mandag, hvor det egentlig var 6. årgangs tur. 

Dermed er man fuldtallige på begge skoler, og det samme gælder Uhre Friskole, hvor skoleleder Kent Lykke og co. på mandag kan se frem til fuldt hus for første gang i 2021.

På Præstelundskolen er man i fuld gang med at lave planer for, hvordan man kan få plads til alle eleverne på skolens udeområder og toiletter, uden de kommer i kontakt med hinanden på tværs af klasserne, oplyser skoleleder Klaus Toft Høg.

På mellemtrinnet (5.-6. klasse) kan nogle af de elever, der ellers er blevet undervist online i denne uge, nå at vende tilbage inden weekenden, mens Klaus Toft Høg heller ikke forventer at have eleverne i udskolingen (7.-8. klasse) fuldt tilbage før mandag, fordi det her drejer sig om væsentligt flere elever.

En anden udfordring er kapaciteten til at teste de mange elever; den kan først være på plads i næste uge, oplyser Klaus Toft Høg, som til gengæld regner med at kunne fortsætte nogenlunde uændret med de nuværende skemaer, selvom der muligvis må ændres en smule på nogle af dem for at få enderne til at nå sammen.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Cut 31
    Cut 31
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Brande
    Brande

    Kalender

    22 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Arnbjørn Hågensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Jørgen Jørgensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord og Tetiana Maksymova
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.