Gå til hovedindhold

Seks høringssvar blev til 21

Først på ugen kunne flere lokale og regionale medier oplyse, at der blot var indkommet 6 høringssvar til Bestsellers byggeplaner, som har været sendt i offentlig høring. Imidlertid var høringsfristen på daværende tidspunkt endnu ikke udløbet; det gjorde den først onsdag ved midnat, og Ikast-Brande Kommunes Planafdeling har nu opgjort det samlede antal høringssvar til 21.

7 privatpersoner, både fra lokalområdet og så langt væk fra som Jelling, Højbjerg og Slagelse, har indsendt et høringssvar, og både disse tre samt en indbygger i Lind udtrykker bekymring for projektets påvirkning af naturen.

Nabokommunen Herning foreslår et større antal lavere bygninger i stedet for et gigantisk tårn, og fra Horsens Kommune anbefales det, at der stilles særlige krav til materiale- og farvevalg, så landskabet påvirkes minimalt. Silkeborg Kommune havde taget forbehold for projektets indvirkning på detailhandlen, men har efterfølgende frafaldet indsigelsen, mens Vejle Kommune slet ikke har indsendt et høringssvar.

I lighed med en beboer på Mylius-Erichsensvej foreslår Uhre Windpower en udbygning af stiforbindelserne i området, mens flere af de øvrige høringssvar omhandler teknikaliteter.

Over Byen Arkitekter ApS fra København opfordrer til, at man opfører "verdens mest bæredygtige by", mens Viborg Stiftsøvrighed bemærker, at man ikke har nogen bemærkninger til forslaget i dets nuværende form.

De mest vægtige indsigelser kommer fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der frygter, at bygningshøjden kan begrænse anvendelsen af Forsvarets radarer, og fra Akademisk Arkitektforening, der stiller spørgsmålstegn ved, om der er foreneligt at kombinere en ny bydel med Bestsellers hovedkvarter. Arkitektforeningen savner byplanmæssige argumenter for at bygge op til de 320 meter, Bestseller Tower kan blive.

Endelig er lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening (DN) på banen med et omfattende høringssvar, der peger på, at planerne bør forbedre og beskytte de store naturværdier, der ligger indenfor og i umiddelbar nærhed af planområdet. DN har bemærkninger til belysning, detailplanlægning, etablering af naturområde, potentialer for natur, miljø og landskaber samt udviklingsmuligheder.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • camp 31
    camp 31
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.